I 2019 levede færre børn i familier under fattigdomsgrænsen sammenlignet med året før. Der var 59.700 fattige børn, hvilket er 1.500 færre end i 2018. Det svarer til, at hvert 20. barn under 18 år levede i fattigdom i Danmark.

Tallene fremgår af ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som benytter Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom.

Udviklingen sker efter en periode, hvor antallet af fattige børn steg fra 43.400 i 2015 til 64.500 i 2017.

"Efter nogle år med en kraftig stigning i antallet af børn under fattigdomsgrænsen, er det godt, at vi nu ser en faldende tendens. Men der er altså stadig betydeligt flere fattige børn end for fire-fem år siden. Det bør vi tage alvorligt," siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og tilføjer:

"Inden armene ryger alt for langt op over hovedet, er der grund til at se på coronakrisen med bekymring. Det er først og fremmest de ufaglærte og personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, der er blevet ramt af arbejdsløshed, og det kan godt betyde, at den positive udvikling får et knæk i 2020."

Fra august 2019 indførte regeringen og støttepartierne et midlertidigt børnetilskud. En beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viste, at tilskuddet ville løfte tusindvis af børn ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelse over fattigdomsgrænsen.

"Vi ved, at det midlertidige børnetilskud har haft en positiv effekt på antallet af fattige børn. Og det viser jo, at man kan gøre noget ved udviklingen fra politisk side," siger AE-direktør Lars Andersen, der understreger, at man især bør tænke langsigtet i kampen mod fattigdom.

"Det centrale er, at vi er villige til at investere i de udsatte børn gennem styrkede dagtilbud og folkeskoler, så der er tid og rum til at give ekstra støtte til de børn, der har behov for det. Det er det, der rykker noget på den lange bane," siger han.

Store kommunale forskelle

Det er særligt i egne som Sønderjylland, Vestsjælland, Sydsjælland, Lolland, Falster og på Københavns Vestegn, at relativt mange børn lever under fattigdomsgrænsen. Her er det seks til ti procent af alle børn under 18 år, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen.

Værst står det til i Brøndby Kommune, hvor andelen er steget, så hvert 10. barn lever under fattigdomsgrænsen.

I de områder af Danmark, hvor andelen af fattige børn er lavest, er det mellem to og fire procent af børnene, der lever under fattigdomsgrænsen. Det drejer sig om en række kommuner i det midt- og østjyske samt omkring Hovedstadsområdet.

Den laveste andel af fattige børn findes i Dragør Kommune med 2,2 procent efterfulgt af Allerød, Skanderborg, Gentofte, Egedal, Roskilde og Solrød.

I Lolland Kommune og Langeland Kommune er andelen af fattige børn faldet til under 10 procent. Faktisk har Langeland Kommune set et fald i andelen af relativt fattige børn på hele 2,1 procentpoint.

Hvad betyder relativ fattigdom?

AE's analyse er baseret på begrebet relativ fattigdom, som benyttes af blandt andet FN til at måle fattigdom og ulighed. Også i EU's statistikagentur, Eurostat, samt i en lang række internationale organisationer benytter man begrebet til at opgøre fattigdom.

Relativ fattigdom betyder, at man har en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten efter skat i opgørelsesåret. Det vil sige, at hvis man stiller alle danskere op på en række efter indkomst, så er medianindkomsten det, som den midterste person tjener. Her tager man så 50 procent af den indkomst, og det bliver grænsen for relativ fattigdom.

Det betyder i praksis, at grænsen for relativ fattigdom er væsenligt højere i Danmark, end den er i lande med lavere indkomster. Deraf kommer begrebet "relativ" fattigdom.

Udover indkomsten tæller også formuen med i opgørelsen. Her gælder ligeledes, at man først kan defineres som relativt fattig, når man har en formue, der i begyndelsen af opgørelsesåret er under halvdelen af medianformuen.

Det er kun indkomsten i opgørelsesåret, der tæller med. Hvis man har haft en høj indkomst i de foregående år kan man derfor godt tælle med i statistikken, men kun hvis man trods en tidligere høj indkomst har en lav formue.

AE har opgjort den relative fattigdom på baggrund af husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Det betyder, at grænsen er bestemt af familiens størrelse, hvor der tages højde for, at der i større familier er stordriftsfordele. Altså tager man højde for, at to voksne, der bor sammen, bruger væsentligt færre penge per person på faste udgifter, end en voksen, der bor alene.

For en voksen, der bor alene, er grænsen for relativ fattigdom, at man har en indkomst på under 126.900 kroner om året efter skat. For to voksne, der bor sammen, er grænsen 95.200 per person.

Studerende tæller ikke med i opgørelsen over fattige, og den unge studerende på SU, der bor på et kollegieværelse, og ikke har megen formue, tæller således ikke med i opgørelsen - også selvom vedkommende har børn.

Studerende kan dog godt tælle med i opgørelsen, hvis de bor sammen med nogen, eksempelvis en kæreste, der tjener mere end den studerende. Hvis deres samlede indkomst er under 190.400 kroner efter skat, vil husstanden defineres som relativt fattig.

Selvstændige kan i princippet godt tælle med som fattige, hvis de ikke trækker indkomst ud af virksomheden til sig selv. I det omfang at de har en personlig formue eller at de trækker en indkomst på over fattigdomsgrænsen ud til sig selv, vil de dog ikke tælle med i statistikken.

Læs AE's analyse og se det interaktive Danmarkskort her.

Antal fattige børn fra 2015 til 2019 i tal:

2019: 59.700

2018: 61.200

2017: 64.500

2016: 52.400

2015: 43.400

Analysen viser, at i alt cirka 248.000 personer var relativt fattige i 2019. Det var et fald fra cirka 250.000 i 2018.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.