Selvom den delvise corona-nedlukning af samfundet kostede mange arbejdspladser i marts, april og maj, ser det ikke ud til, at den samlede ledighedsstigning bliver ligeså voldsom som først antaget. I august faldt ledigheden nemlig for tredje måned i træk.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i morges. Tallene viser, at ledigheden i alt er steget med 32 procent siden februar, hvor antallet af fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken var 3,7 procent. I august var den 4,9 procent. Tallene er sæsonkorrigerede.

Stigningen på 32 procent siden februar er voldsom, men er dog beskeden i forhold til den stigning, som mange havde forventet. Eksempelvis var der i kommunernes økonomiaftale med regeringen fra maj 2020 indregnet en stigning i udgifterne til forsikrede ledige på cirka 50 procent. I maj så billedet da også ganske anderledes ud, da man over tre måneder havde set en heftig stigning på hele 51 procent.

På kommuneplan er der stor forskel på, hvor hårdt stigningen i ledigheden har ramt. Siden februar er ledigheden i Ringkøbing-Skjern Kommune steget med 0,5 procentpoint, mens den i Ishøj er steget med 2,1 procentpoint.

De to kommuner er gode indikatorer for den generelle udvikling, hvor den stigende ledighed har ramt hårdest i de store byer Aarhus og København, og særligt kommunerne på den københavnske vestegn er blevet hårdt ramt. Til gengæld har alle kommuner i Nord- Vest- og Sønderjylland haft en stigning i ledigheden, der ligger under landsgennemsnittet.

Artiklen fortsætter under kortet.

Til gengæld følges kommunernes udvikling i ledigheden ganske pænt. Fra februar til maj steg ledigheden i alle landets kommuner. Og siden maj er ledigheden faldet i alle landets kommuner, dog med undtagelse af Dragør, hvor ledigheden er steget med 0,1 procent siden maj. Med den store tilknytning til Københavns Lufthavn var det dog forventeligt, at ledigheden i Dragør Kommune ville stige yderligere.

Negativ midtvejsregulering kan være på vej

Fortsætter tendensen med den faldende ledighed kan kommunerne ende i den situation, at midtvejsreguleringen for udgifter til forsikrede ledige bliver negativ til næste år. Derfor kan det være rigtig dårlig nyt for de kommuner, der har en stor stigning i ledigheden, hvis ledigheden på landsplan ikke stiger så voldsomt.

Det betyder, at nogle kommune kan ende med en stor beskæftigelsesregning, fordi den statslige kompensation under ét vil falde. Og fordi kommunerne ikke enkeltvis bliver kompenseret for deres beskæftigelsesudgifter vil kommunerne med de største stigninger ende med store tab på området, mens kommuner med de mindste stigninger i ledigheden ligefrem kan tjene på det.

Derfor er de kommende måneders udvikling i ledigheden afgørende for kommunerne, fordi de vil give en tydelig indikation af, om kommunerne vil stå med et plus eller minus på beskæftigelsesområdet i 2021.