Beskæftigelsesministeriet vil finansiere en ændring af ressourceforløb med en ekstraudgift på 50 millioner kroner ved at afskaffe statsrefusionen til kommunerne og lægge et mindre beløb over på bloktilskuddet til kommunerne.

Ministeriet har en antagelse om, at kommunerne vil spare penge ved omlægningen, og det er de penge, som regeringen tage fra kommunerne. Helt præcist drejer det sig om 65 millioner kroner.

Beskæftigelsesministeriet logik bag besparelsen ved omlægningen af tilskuddet til kommuner er, at kommunerne ved at de kommunale jobcentre vil vælge billigere løsninger, når kommunen ikke automatisk får dækket en del af udgiften via refusionsordningerne.

Når kommunerne i stedet får pengene over bloktilskuddet, så vil kommunerne få pengene uanset om de vælger det dyre ressourceforløb eller den billigere virksomhedspraktik. Og det er besparelsen på grund af den forventede adfærdsændring, som staten vil høste.

Helt enkelt ved, at kommunerne får 65 millioner mindre i ekstra bloktilskud end staten hidtil har betalt i refusioner.

KL utilfreds - tilsvarende manøvre kostede kommunerne op imod 900 millioner kroner

Kommunerne har via KL tidligere været stærkt skeptiske over for ministeriets regnestykke. I slutningen af 2017 vedtog den daværende borgerlige regering med radikal støtte en tilsvarende besparelse på indsatsen for de mest udsatte ledige.

Dengang viste Beskæftigelsesministeriets regnestykke, at omlægningen fra refusioner til bloktilskud ville udløse en besparelse på over een milliard kroner - eller helt præcist 1.056,7 millioner, fremgår det af bemærkningerne til et lovforslag om afskaffelse af refusion for mentorstøtte, opkvalificering og vejledning.

Beskæftigelsesministeriet vurderede dengang, at kommunerne gennem en adfærdsændring ville skære 30 procent ned på tilbud om vejledning og opkvalificering.

Kommunernes regnskaber for 2019 viste dog, at der slet ikke blev sparet i det omfang. Derfor endte staten med at give kommunerne 0,9 milliarder kroner ekstra i 2020 til området ved midtvejsreguleringen i 2020. Slutfacit blev derfor en besparelse på godt ti procent.

Et forbehold

Det samme kan ske med den forventede besparelse på ressourceforløbene. Der skal dog tages det forbehold, at Beskæftigelsesministeriet i den aktuelle forventning om besparelser kan have taget højde for den meget mindre besparelse på den tidligere omlægning fra refusion til bloktilskud. Det har ikke til denne artikel været muligt at få oplyst de samlede udgifter til aktivering på ressourceforløb.

Ud over afskaffelse af refusion har den tidligere og det nuværende forslag til at fjerne statsrefusion en anden ting til fælles: I begge tilfælde forventes kommunerne at spare på indsatser over for de aktivitetsparate i kontanthjælpssystemet, altså de mest udsatte ledige, der har komplekse problemer.

I alt bruger kommunerne i 2020 godt fem milliarder på aktivering af ledige.

Fakta: Her er ministeriet udregning

I tabel 1 ses Beskæftigelsesministeriets overslag over udgifter og indtægter ved omlægning af ressourceforløbet som foreslået af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

FAKTA

KL skriver i et supplement til en budgetvejledning for 2021, som også indeholder en midtvejsvurdering for 2020 til kommunerne blandt andet:

"Som det fremgår af afsnit (..) Overførselsskøn 2021 og midtvejsvurdering 2020 er skønnet for driftsudgifter til aktivering mv. tilpasset den faktiske udvikling. Det betyder, at der i midtvejsvurderingen 2020 og overførselsskønnet 2021 er lagt en stigning på 0,9 mia. kr. ind på området driftsudgifter til aktivering mv."

(.....)

"Det var forventningen, at finansieringsomlægning af aktiveringsindsatsen ville afstedkomme en adfærdsændring i aktiveringsindsatsen, hvorfor udgifterne til aktivering blev reduceret med ca. 1 mia. kr. i 2020 og frem samt med et tilsvarende beløb i 2019."

(.....)

"Da regnskabsresultatet for 2019 viser, at den forventede adfærdsmæssige ændring endnu ikke er realiseret, opjusteres skønnene for 2020, så de afspejler de faktiske forventninger til de kommunale udgifter på området."