Mere end 20.000 danskere i job modtager årligt genoptræning efter efter sygehusbehandling for en behandling i muskler eller skelettet. Selve sygemeldingen i forbindelse med hospitalsopholdet dækkes normalt af arbejdsgiveren, men kommunen skal betale sygedagpenge, hvis sygefraværet strækker sig ud over 30 dage.

Nye data fra Social-og Indenrigsministeriets Benchmarkenhed viser, at 22 procent - eller mere end hver femte - modtog offentlig forsørgelse tre måneder efter genoptræningens start, hvilket er en betydelig udgift for kommunerne. Analysen kan derfor give en ide til mange kommuner, hvor de kan effektivisere.

"Det [er] ud fra et samfundsøkonomisk og kommunaløkonomisk synspunkt en klar fordel, at borgere, der skal igennem et genoptræningsforløb, ikke falder ud af arbejdsmarkedet," skriver benchmarkenheden.

Og der er stor forskel på, hvor stor en andel af de syge borgere, som det lykkes kommunerne at få tilbage på jobbet og dermed hvor mange, som modtager offentlig forsørgelse efter tre måneder.

Hvis man korrigerer for eksterne rammevilkår som socioøkonomi, og hvilke brancher de berørte borgere arbejder i, så har den bedste kommune, Frederikssund, 7,8 procentpoint færre, mens den dårligste kommune i benchmarket, Køge, har 6,4 procentpoint flere.

Hvis man måler det i procent, så har Køge dermed 29 procent flere, end de burde have, mens Frederikssund har 38 procent færre, end de burde.

Uvist om forskellen er lige så stor på alle 142.00 genoptrænede

Umiddelbart omfatter analysen kun de cirka 20.000 genoptrænede med muskel-skeletlidelse, som var i arbejde to måneder før sygehusindlæggelsen.

Men de udgør kun omkring en syvendedel af de i alt 142.000 danskere, som i 2017 blev udskrevet med en såkaldt almen genoptræningsplan. Analysen kan ikke sige noget om, hvorvidt forskellen på effekten af genoptræningen er lige så stor for denne gruppe.

Halvdelen af de genoptrænede er ifølge under 65 år, og ifølge analysen kan der være betydelige omkostninger forbundet med et dårligt forløb omkring genoptræningen.

"Hvis en erhvervsaktiv person er sygemeldt i længere tid end nødvendigt, så er der ikke kun potentielle omkostninger i forhold til personen selv og vedkommendes økonomi og velbefindende, men også i forhold til samfundet generelt. Det drejer sig om, omkostninger for vedkommendes arbejdsplads i form af tabt produktivitet og løn under sygdom, samt for kommunekassen i form af udbetaling af sygedagpenge og faldende skatteindtægter i de tilfælde, hvor borgeren ikke modtager løn," skriver benchmarkenheden.