De nordjyske kommuner Brønderslev og Frederikshavn har nogle af landets dårligste dagtilbud, hvis man måler på forbruget pr. 0-13-årige og hvor mange børn, der er pr. voksen.

På trods af den dårlige service til børnefamilierne, så har begge kommuner nogle af landets højeste skatteprocenter.

"Vi må ærligt sige, at vi på 0-6-års området skraber bunden," siger Frederikshavns socialdemokratiske borgmester, Birgit S. Hansen. "Men det er det, som vi har råd til."

Hos borgmesteren i nabokommunen Brønderslev siger borgmester Mikael Klitgaard (V) tilsvarende, at kommunen ikke har flere penge.

"Vi har en lav service på børnepasningområdet, og det skyldes, at vi har mange udgifter til socialt udfordrede børn og handicappede, som vi bruger mange penge på," siger han.

Begge borgmestre håber, at de på sigt vil få flere penge ved en kombination af lokal udvikling og effekten af en ændret kommunal udligning.

I Frederikshavn har man i 2019 udvidet budgettet med 5,6 milioner kroner i et forsøg på at styrke kvaliteten af dagtilbudene. Borgmesteren understreger, at hun rigtig gerne ville prioritere børneområdet højere, præcis som mange Christiansborg-politikere har efterspurgt i forbindelse med diskussion om minimumsnormeringer.

"Hvis man er bundskraber på rigtig mange områder, så har vi bare ikke mulighed for at lave den prioritering. Vi syntes ikke, det er nemt at tage 25 millioner til bedre normeringer fra de ældre, folkeskolen eller asfalt på vejene," siger den socialdemokratiske borgmester og efterlyser en debat om, hvor pengene til bedre normeringer skal komme fra.

Herlev-borgmester: Den handler også om langsigtet god styring af kommunen

Herlev brugte i 2018 53.868 kroner pr. 0-13-årige på dagtilbud, og har dermed landets tolvte højeste udgiftsniveau. Sammenvejer man både normering og udgiftsniveau, så ligger kommunen som landets fjerdebedste.

Borgmester Thomas Gyldal (S) understreger, at det ikke kun handler om, at Herlev er en del af hovedstadsudligningen, men især at kommunen har ført en langsigtet økonomisk politik.

"Fundamentet for Herlevs serviceniveau er i høj grad strategisk beslutninger truffet fra 1970 og frem i forhold til vores økonomistyring. Borgmesterposten skiftede fra de konservative i 1970, da Ib Juul vandt magten for Socialdemokratiet. Han var matematiker, kemiker og fysiker, og han lagde en meget rationel matematisk styring ned over Herlevs økonomi. Det handlede basalt set om; lav gæld, penge i kassen til formueforvaltning og en meget stramt styring af administrationsomkostninger. De parametre er stadig gældende, og de har sikret, at vi også i kriseår har kunnet fastholde en lav skatteprocent og en høj prioritering af de decentrale velfærdsområder," siger Thomas Gyldal,

Han peger på, at kommunen i 2020 skærer fem procent af administrationen på de ikke borgernære områder, og i stedet bruge pengene til at forhøje normeringerne i dagtilbudene.

Herlevs borgmester siger, at "det samlede udligningssystem betyder, at vi er et hovedstadsområde, hvor man også kan drive velfærd i de kommuner, som den centrale planlægning af hovedstadsområdet har givet meget, meget dårlige kort på hånden."

På spørgsmålet om han mener, at de kommuner, som giver økonomien skyld for de dårlige normeringer, har for meget fokus på udligningssystemet og for lidt på egen drift siger han:

"Man er i hvert fald nødt til at have fokus bege steder. Hvis vi tilbage fra 1970 ikke havde haft et fokus på at holde vores gæld lav, at holde penge i kassen i stedet for et overforbrug og at holde skatten lav, så havde jeg i dag haft en kommune med langt større ubalancer, end vi har."