Hvis politikerne bruger mange minutter under finanslovsforhandlingerne på at drøfte, om kompensationen for en eventuel minimumsnormering skal køre efter folketallet eller antal 0-5 årige, så er det tæt på tidsspilde.

En simpel opgørelse af forskellen på fordelingen efter de to nøgler viser, at forskellen for langt de fleste kommuner er meget begrænset.

Tallene viser at uanset valget af bloktilskudsnøgle, så er det de samme cirka 25 kommuner, som står til at tabe omkring tre millioner kroner eller mere på en indførelse af minimumsnormeringer med kompensation over bloktilskuddet.

NB-Økonomi har regnet på, hvordan henholdsvis udgifter og kompensation ved en minmumsnormering til en samlet udgift på 500 millioner kroner vil ramme de danske kommuner.

Udregningen er lidt anderledes, end den vi tidligere har udarbejdet, idet vi i denne udregning antager, at kommuner med en bedre normering end det mål, som fastsættes for 2020, ikke vil foretage sig noget.

______________________________________________________________________________

Sådan har vi gjort:

Ud fra de enkelte kommuners normeringer i dagpleje og daginstitutioner, antallet af børn og antallet af medarbejdere med personalekategorien “ledelse” har vi beregnet , hvor mange ekstra pædagoger, der skal ansættes for at nå op på de ønskede normeringer på henholdvis tre børn pr. medarbejdere for dagpleje og vuggestuer og seks børn pr. medarbejder i børnehaver – alle tal uden ledere.

Herefter har vi ud fra en gennemsnitlig nettoomkostning efter forældrebetaling på 250.000 kr. pr. medarbejder beregnet, hvilke normeringer, som det kan give i 2020. Rent teknisk er der regnet med 3,25 i dagpleje og vuggestuer samer 6,4 i børnehaver.

Ud fra disse tal og kommunernes faktiske normeringer i 2018 har vi beregnet den forventede udgift pr. kommune i 2020.

Herefter har vi beregnet kompensationen til den enkelte kommune ud fra en antagelse om, at den vil ske enten i forold til antal 0-5 årige børn eller det samlede folketal.

Bemærk: Ovenstående udregning afviger metodemæssigt fra den udregning, som vi brugte i en artikel den 30.10. 2019, som i højere grad så på forskellen i kommunerne, og derfor beregningsmæssigt antog, at kommuner med bedre normeringer en krævet ville høste den besparelse.