(ARKIV) Beskæftigelseminister Troels Lund Poulsen under regeringens præsentation af sit ghetto-udspil Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030 i Mjølnerparken i København, torsdag den 1. marts 2018. Det er blevet for svært for mennesker med væsentligt og nedsat arbejdsevne at få førtidspension. Det erkender nu selv beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter en evaluering. Det skriver Ritzau, onsdag den 21. marts 2018.. (

(ARKIV) Beskæftigelseminister Troels Lund Poulsen under regeringens præsentation af sit ghetto-udspil Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030 i Mjølnerparken i København, torsdag den 1. marts 2018. Det er blevet for svært for mennesker med væsentligt og nedsat arbejdsevne at få førtidspension. Det erkender nu selv beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter en evaluering. Det skriver Ritzau, onsdag den 21. marts 2018.. ( - Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Ministeren skærper tonen overfor kommunerne om førtidspension

Beskæftigelsesministeren skærper tonen overfor kommunerne inden førstebehandling af lov i dag. Kommunerne skal stoppe med at sende håbløst syge borgere i ressourceforløb og istedet give dem førtidspension. 

Udgivet: 06/04/2018

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Af Arne Ullum, [email protected]

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skærper tonen overfor kommunerne inden folketinget i dag førstebehandler et lovforslag, der skal gøre det lette for meget syge borgere at få førtidspension.

”Jeg forventer, at lovforslaget medfører en reel praksisændring på området. Jeg hæfter mig også ved, at Ankestyrelsen har tilkendegivet, at de vil ophæve to centrale principafgørelser som følge af lovforslaget. Det er et meget kraftigt signal til kommunerne om, at de skal anlægge en anden praksis på området – til gavn for syge borgere,” siger ministeren i en pressemeddelelse.

Den kommer efter det har vakt politisk opsigt, at KL i sit høringssvar har skabt tvivl om, hvorvidt loven til få nogen effekt.

– Det vurderes at matche den praksis, som mange kommuner allerede har i dag, skriver KL. En nærlæsning af KL’s høringssvar giver dog ikke dækning for, at loven ikke vil få nogen effekt, da KL ikke afviser, at en del kommuner har en for stram for fortolkning.

Socialcheferne forventer, at der fortsat vil være forskelle kommunerne imellem. Foreningen advarer mod at stille borgerne i udsigt, at reglerne ændres mere, end der reelt er lagt op til.

Beskæftigelsesministeren sender dog et klart signal til socialcheferne ude i kommunerne om, at han forventer, at det er slut med historier i medierne om håbløst syge borgere, der bliver sat i ressourceforløb.

”Udsatte borgere skal ikke igennem alle mulige forløb, hvis man på forhånd ved, at der ikke er noget perspektiv. Derfor gør vi det nu helt klart, at kommunerne godt kan tilkende førtidspension til borgere, uden at de først har været i ressourceforløb. Lige så vigtigt er det, at ressourceforløb kun skal sættes i værk, når der er et udviklingsperspektiv, og det skriver vi nu ind i loven,” siger ministeren.

Ankestyrelsen har hidtil vurderet, at borgere skulle i ressourceforløb uanset om der var et mål om beskæftigelse, hvis blot det ikke kunne udelukkes, at der kunne udvikles en arbejdsevne. I fremtiden skal det ifølge Ankestyrelsen både ikke kunne udelukkes at der kan udvikles en arbejdsevne og der skal være et beskæftigelsesmål.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Reformer

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

Danmarks førende nicheportal inden for økonomisk politik. Portalens formål er at sikre aktørerne i den økonomiske politik substantiel information om finanspolitik, offentlig økonomi og pengepolitik.

Læs mere om NB-Økonomi her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]