Herlev Kommune er undervejs med en model, der kan vise sig at være en bombe under markedet for friplejehjem. Kommunen er sammen med PensionDanmark blevet inspireret af friplejeboligmodellen med den forskel, at Herlev Kommune og ikke den certificerede friplejeboligleverandør leverer service og pleje til beboerne.

Det viser en række aktindsigter, som OPS-Indsigt har fået.

Friplejehjemmene har ellers været i fremdrift de seneste par år. Den udvikling kan endda blive accelereret, fordi anlægsrammen er presset. Men nu kan den nye model sætte en stopper for det.

Herlev-modellen vil være en genvej for røde kommuner - eller kommuner der blot ikke ønsker privat plejehjemsdrift i deres kommune - til at opnå samme attraktive fordele som ved den rene friplejemodel, hvor kommunerne er tvunget til at have en privat plejeleverandør.

Den socialdemokratiske borgmester i Kerteminde Kasper Ejsing Olesen har tidligere ærgret sig over i NB-Økonomi, at kommunerne - på grund af presset anlægsramme - ikke har et reelt politisk og dermed ideologisk valg, når det kommer til at få bygget plejehjem.

Men ved Herlev-modellen kan kommunen, som sagt, skyde genvej og nøjes med at lade en privat investor bygge plejeboligerne og selv drive plejedelen.

Ikke interesseret i at afvikle den kommunale organisation

Herlev-modellen, som OPS-Indsigt beskrev i efteråret 2021, er interessant, fordi en række kommuner står med en stærk stigende ældrebefolkning og dermed et behov for nye plejeboliger. Grundet forskellige politiske årsager vægrer man sig ved at sælge en grund til en privat investor, som så kan bygge et plejehjem og udleje dette til en af den mange private plejeleverandører, der efterhånden er på markedet.

I Herlev Kommune begrundede man det således i efteråret 2021:

”Vores vurdering har været den, at man politisk ikke har været interesseret i at afvikle dele af den kommunale organisation, blot fordi borgerne skal flytte over i noget nyt,” sagde kommunaldirektør Jesper Zwisler til OPS-Indsigt.

Både i Herlev og Kerteminde Kommune bruger man dermed politik og ideologi som begrundelse, når det kommer til valg af plejehjemstype.

Udover en presset anlægsramme, så er der ifølge OPS-Indsigt en del af den eksisterende plejeboligmasse, der skal nedlægges. Nogle af borgerne skal flytte over i det nye plejecenter, og her har man tydeligvis ikke behov for eller lyst til, at det er drevet privat.

Ministeriet: Ingen lovhjemmel for Herlev-modellen

Artiklen fra september 2021 i OPS-Indsigt medførte en del debat i branchen for friplejehjem om konsekvenserne af en sådan model, hvilket skyldes den effekt, Herlev-modellen kunne have på kommunernes lyst til at få bygget nye plejehjem i privat regi.

Den nye model i Herlev kan betyde, at en række kommuner i stedet for private ordninger vil indgå i et offentligt-privat samarbejde med en investor og bygningsudvikler. Her kommer den afgørende og ideologiske forskel, for kommunerne skal i den nye model selv stå for plejedriften efterfølgende, i stedet for at frigive plejen til en ikke-kommunal leverandør.

Men der er den udfordring, at modellen ikke er lovlig.

OPS-Indsigt har for at gå et spadestik dybere rettet henvendelse til Indenrigs- og Boligministeriet og spurgt ind til, om ministeriet har godkendt Herlevmodellen.

Svaret fra Bolig- og Indenrigsministeriet til OPS-Indsigt er ganske tydeligt:

”Ministeriet har ikke godkendt Herlev-modellen, herunder aftale om anvisningsret til de pågældende boliger. For nuværende findes der ikke hjemmel i lovgivningen, som muliggør den foreslåede model, hvor PensionDanmark opfører og udlejer boligerne, og hvor Herlev Kommune anviser borgere til plejeboligerne samt leverer service og pleje og lejer servicearealer af PensionDanmark.”

Marius Møller, der er ejendomsdirektør i PensionDanmark har ellers i september 2021 understreget overfor OPS-Indsigt, at man har fået ‘Herlev-Modellen’ godkendt af Indenrigs- og Boligministeriet som en gangbar ny tredje model, man kan bygge efter plejehjem i Danmark. Men her er ministeriet nu af en anden holdning. Der er ikke lovhjemmel på nuværende tidspunkt.

Trods mangel på hjemmel fortsætter kommunen arbejdet

Hermed kunne vi betragte sagen som afsluttet, men læser man dagsordenspunkterne til både fagudvalg og kommunalbestyrelse i Herlev Kommune fra det seneste år, så kan man iagttage, at kommunen tilsyneladende fortsætter med at lægge an til opførelsen af plejeboliger efter Herlev-modellen uagtet, at det er tydeligt, at modellen ikke er inden for lovens rammer.

Derfor har OPS-Indsigt søgt aktindsigt hos såvel Herlev Kommune som Indenrigs- og Boligministeriet.

Af de aktindsigter som mediet har fået gennem de seneste måneder, kan man se, at kommunens forvaltning længe har været i tvivl, om det er lovligt. Alligevel har Herlev Kommune stort set samtidigt solgt en grund for over 70 millioner kroner til PensionDanmark og indgår en anvisningsaftale med, hvor kommunen - når plejeboligerne er bygget - kan anvise dem.

Usikkerheden med hjemmelsgrundlaget går langt tilbage og kommer til udtryk gennem den kommunikation, kommunen har haft med diverse ministerier, sideløbende med at kommunen befinder sig i et meget aktivt samarbejde med PensionDanmark, herunder en udbudsproces omkring en grund, som PensionDanmark ender med at købe i sommeren 2021.

Det fremgår af de mange aktstykker.

Herlev-modellen skulle indgå i Socialdemokratiets arbejde på området

I juni 2021 skriver Herlev Kommune til Indenrigs- og boligministeriet for at få sat et møde op mellem borgmesteren og boligministeren og Social- og Ældreministeren. Om mødets indhold og karakter skriver kommunen blandt andet.

”Borgmesteren har på mødet blandt andet brug for en afklaring af nogle konkrete forhold omkring byggeriet af plejecenteret. Samtidig vil borgmesteren gerne tale med ministrene om, rent partimæssigt, hvordan dette byggeri eventuelt kan bruges fremadrettet for Socialdemokratiets videre arbejde på dette område.”

Her bruges ordet partimæssigt, det vil sige politik og ideologi, igen. Der understreges også, at det kan få betydning for regeringspartiets arbejde og dermed holdning fremadrettet.

Skal Herlev have succes med det, kan der dog blive tale om omfattende lovændringer. Man skal ændre i ikke mindre en fem lovområder. Almenboligloven, friplejeboligloven, serviceloven, lov om kommunernes styrelse og boligstøtteloven. Det fremgår af et notat fra Boligministeriet i december 2021, som også er sendt til Herlev Kommune.

Så selvom der i de over 1.000 siders aktindsigt er indikationer på, at der er et klart politisk ønske om at bruge Herlevmodellen som en løftestang til flere kommunalt styrede plejehjem, er det altså ikke muligt på nuværende tidspunkt ifølge Indenrigs- og Boligministeriet.

Minister vil gerne arbejde for at lovliggøre modellen

Det lykkedes dog hen over sommeren 2021 Herlev Kommune at få ministeren i tale. Mødet afholdes den 12. august, men uden social- og ældreminister Astrid Krag (S). Af et brev fra daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) til S-borgmester Thomas Gyldal fra Herlev Kommune fremgår der følgende:

”Der er efter ministeriets vurdering umiddelbart nogle forhold i jeres nye model, som ikke følger de gældende regler i lovgivningen vedrørende boligstøtte og grundlaget for visitation.”

Sagt på en pæn måde: Det her er ikke muligt. Men Kaare Dybvad åbner en dør på klem i samme brev.

”Såfremt I i Herlev Kommune sammen med PensionDanmark vurderer, at den nuværende lovgivning ikke muliggør jeres model for etablering af plejeboliger, men at den foreslåede model kan være til gavn for boligsektoren og for plejeboligområdet, ser jeg gerne nærmere på, hvordan modellen kan muliggøres gennem lovændringer i samarbejde med mine kollegaer i de berørte ministerier.”

Det vil sige, at den daværende indenrigs- og boligminister imødekommer sin partifælles ønske om at arbejde på at få ændret loven, således som Herlev Kommune tidligere har givet udtryk for.

Man er så at sige i gang med at finde en løsning, hvor man kan regulere i lovgivningen, så kommuner kan undgå at være tvunget til at anvende friplejeboligmodellen, hvis man får gjort Herlev-modellen lovlig.

Kertemindeborgmesteren fra samme parti har tidligere taget det op med statsministeren, at der skal findes en løsning på den pressede anlægsramme, så kommunerne netop har mulighed for at vælge noget andet end friplejeboliger, hvis de politisk og ideologisk ønsker det.

“Jeg rejste sagen på et møde med statsministeren, og da hun spurgte om de øvrige borgmestre i mødet oplevede samme problem, så bekræftede flere, at det er tilfældet,” sagde borgmester Kasper Ejsing Olesen i august 2021 til NB-Økonomi.

Ny minister i gang med lovforberedende arbejde

OPS-Indsigt fik endnu en aktindsigt i begyndelsen af maj 2022, og her er svaret, at Indenrigs- og Boligministeriet har foretaget en søgning, men kan ikke identificere akter, der indikerer, at man skulle være i gang med lovændringer på området.

Men mandag siger den nyudnævnte bolig- og indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) til Berlingske:

”Vi undersøger, hvordan man i givet fald kan ændre lovgivningen, sådan at Herlev Kommunes hybridmodel kan gennemføres. Vi er i et lovforberedende arbejde, og jeg vil se det arbejde i sin færdige form, inden jeg som minister vil tage stilling til det”.

Hvor langt man er nået med det lovforberedende arbejde siden først i maj, hvor OPS-Indsigt søgte aktindsigt og fik det svar, at der ikke var gang i den sag, fremgår ikke af Berlingske.

Sandsynligheden taler dog for, at man i Herlev Kommune og PensionDanmark må belave sig på at være tålmodige. Lige nu er modellen nemlig ikke lovlig.

Hermed er bolden sparket videre ad den politiske spillebane, og tiden må så vise, om det lykkedes Socialdemokratiet, at få lavet en smutvej uden om de private plejeleverandører og samtidig score fordelene, som er indbygget i friplejeboligmodellen.

Vi har forsøgt at få en aktuel kommentar fra Herlev Kommune, men det er ikke lykkedes.