De ti milliarder kroner, som ifølge regeringen skal bruges på at bygge almene boliger i primært hovedstadsområdet frem til 2035, skal alene komme fra nybyggerifonden, og dermed kommer hverken staten eller kommunerne til at finansiere opførelsen af boligerne.

Det fremgår af regeringens udspil 'Tættere på II - Byer med plads til alle', som blev præsenteret ved et pressemøde i dag, tirsdag.

"De 10 milliarder kommer fra den fond, der hedder Nybyggerifonden, som blev lavet i slutningen af 90'erne for at sikre, at man kunne bygge almene boliger rundt om i landet, og det er jo det formål, som vi opfylder her," sagde indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) ved præsentationen af udspillet.

Nybyggerifonden er en fond under Landsbyggefonden, som personer, der bor i almene boliger over hele landet, indbetaler til.

Dermed kommer de knap 17 milliarder kroner, der ligger i kassebeholdningen i Københavns Kommune lige nu, ikke for alvor i spil som en del af finansieringen af de mange tusind boliger, som skal ligge i netop København.

Der er dog en del af finansieringen, der i første omgang skal findes i kommunekasserne. Når man opfører alment boligbyggeri er det sådan, at kommunerne betaler omtrent 10 procent i grundkapitaltilskud, som man på sigt får betalt tilbage.

"Det er klart, at den enkelte kommune kommer jo til at lave grundkapitaltilskud, som man altid laver, når man bygger almene boliger, så på den måde har det jo at gøre med kommunal økonomi, men man kan sige, at selve vores udspil, det vi peger på, det er ikke noget, der kommer til at dræne kommunekasserne. Det er centralt prioriteret, og det er en fond, der er oprettet til det formål," sagde Kaare Dybvad.

Dermed kan opførslen af de mange boliger måske lægge en midlertidig dæmper på den kraftige vækst i kassebeholdningen i Københavns Kommune, men alle nye penge i forslaget, som altså er 10 milliarder kroner, vil ikke påvirke de berørte kommuners økonomi.

Der var ellers spekuleret i, om forslaget skulle finansieres delvist af Københavns Kommune som en måde at nedbringe kommunens tårnhøje likviditet, men det bliver altså ikke tilfældet, hvis regeringens udspil bliver vedtaget i Folketinget.