Se kort: Fordeling af ukrainske flygtninge i kommunerne
Ukrainske flygtninge skal fordeles efter en matematisk model i kommunerne. Resultatet er, at de store kommuner, rige kommuner og vestegnskommuner skal have færrest flygtninge i forhold til indbyggertallet.
Udgivet: 23/03/2022
Det er yderkommunerne, der trækker det største læs, når det gælder om at tage imod ukrainske flygtninge. De skal nemlig huse langt flere flygtninge pr. 1.000 indbyggere end for eksempel Aarhus, København og Odense.
Det viser beregninger fra NB-Økonomi på baggrund af tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fra 15. marts. 2022.
Tallene fra ministeriet skal tages med et forbehold, fordi der for eksempel kun er beregnet på maksimalt 20.000. I og med at fordelingsmodellen tager hensyn til, hvor mange flygtninge og indvandrere kommunen allerede har boende, så kan et stigende antal påvirke den relative fordeling.
Der er allerede over 10.000 ukrainere i Danmark på nuværende tidspunkt, som er kommet til landet på blot en lille måned, så tallet kan hurtigt komme op på mere.
Derudover, så giver den nye særlov for ukrainere kommunerne lov til at tage flere end det antal, som der er beregnet. Det kan skyldes særlige forhold som ukrainske familie- eller vennerelationer i en kommune. Det skrev NB-Økonomi om torsdag i sidste uge.
Fordelingen gælder kun for ukrainske borgere, som søger opholdstilladelse i Danmark efter særloven. Ukrainere kan frit rejse ind i Danmark som turister i op til tre måneder, derfor kan kommunerne på længere sigt reelt stå med langt flere ukrainske flygtninge i praksis, end hvad der opgøres officielt.
Sådan har vi gjort:
Andelen af ukrainske flygtninge pr. 1.000 indbyggere er fundet ved at sætte tallene fra Udlændinge- og Integrationsministeriet ift. indbyggertallet i første kvartal 2022.
Indbyggertallet er taget fra FOLK1A fra Danmarks Statistik.
Sidst opdateret: 24/03/2022 - 09:30
Emner: Flygtninge




































