København, Aarhus, Frederiksberg, Odense og Aalborg kommuner vil med regeringens forslag til nedbringelse af dimittendledigheden tilsammen få en gevinst på over 200 millioner kroner, mens resten af landets kommuner får et tab.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi, der ser på, hvordan det påvirker hver enkelt kommune, hvis dimittendledigheden falder med 8.550 personer.

Effekten skyldes, at de kommuner, der har en stor andel af dimittender, vil have den største nedbringelse af overførselsudgifterne, hvis færre dimittender generelt modtager dagpenge.

Omvendt vil kommuner med en lille andel af dimittender kun have en meget lille effekt på overførselsudgifterne. Til gengæld modregnes alle kommuner kollektivt i bloktilskuddet for den formodede besparelse på overførselsudgifterne. Den modregning vil alene beregnes efter kommunens samlede folketal.

Det vil sige, at de kommuner, der nedbringer antallet af dimittendledige pr. indbygger mere end landsgennemsnittet får en gevinst, mens kommuner, der nedbringer dimittendledigheden mindre end landsgennemsnittet får et tab.

NB-Økonomis analyse er baseret på den antagelse, at alle kommuner nedbringer dimittendledigheden med samme procentsats i forhold til deres andel af dimittender. I det tilfælde er det kun Aarhus, København, Frederiksberg, Odense og Aalborg kommuner, der vil nedbringe antallet af dimittender på dagpenge pr. indbygger mere end landsgennemsnittet, og dermed vil få en samlet gevinst.

116 millioner til København

Københavns Kommune vil ifølge analysen få den største gevinst, fordi den i alt har 23 procent. landets dimittender, men blot 10 procent af landets befolkning. Hvis den med 23 procent af landets dimittender også får 23 procent af effekten af, at antallet af dimittender nedbringes med 8.550 personer i 2025, så svarer det til 1.973 personer.

Hvis man antager, at dimittendsatsen over et år er 13.815 kr. gange 12, og kommunen efter statsrefusion afholder 65 procent af udgifterne, så er det en årlig besparelse på cirka 107.757 kroner på kommunens overførselsudgifter pr. dimittend, der går fra dagpenge til beskæftigelse.

Det giver en samlet besparelse på overførselsudgifterne i Københavns Kommune på 212,6 millioner kroner.

Med en samlet nedsættelse af kommunernes dagpengeudgifter på 8550 personer gange 107.757 kroner, så vil det give en samlet kommunal besparelse på 921 millioner kroner årligt. Ifølge reglerne vil staten hente de penge ved at skære tilsvarende i kommunernes samlede bloktilskud.

Reduktionen af bloktilskudene bliver cirka 160 kr. pr. indbygger, hvilket bliver til 96,8 millioner kroner i Københavns Kommune, som de får mindre i bloktilskud.

Dermed vil Københavns Kommune have en samlet effekt på 115,8 millioner kroner, hvis dimittendledigheden nedbringes med 8.550 personer, og Københavns Kommune tager sin andel. Det svarer til en gevinst på 191 kr. pr. indbygger.

Aarhus Kommune får tilsvarende en gevinst på 178 kr. pr. indbygger, mens Frederiksberg, Aalborg og Odense får en gevinst på henholdsvis 113, 103 og 91 kroner pr. indbygger.

Resten af kommunerne hænger på regningen

Fordi besparelsen på overførselsudgifterne bliver modregnet i kommunernes bloktilskud, så vil de resterende kommuner som udgangspunkt miste 160 kr. pr. indbygger minus den besparelse de kan foretage på at nedbringe antallet af dimittender.

Ifølge NB-Økonomis analyse vil det være Dragør og Hørsholm kommuner, der får det relativt største tab på henholdsvis 117 og 111 kr. pr. indbygger. I alt vil de 93 resterende kommuner få et nettotab på 225 millioner kroner, svarende til den gevinst, som de fem studiebyer får.

Dermed er den samlede effekt af en nedbringelse af dimittendledigheden, som er en central del af regeringens seneste reformudspil, at der flyttes finansiering til de største bykommuner fra alle landets resterende kommuner.

Udover denne effekt vil der være en tilsvarende effekt ved, at satsen for dimittender sættes ned med 4.000 kroner om måneden. Her vil besparelsen også primært lande i universitetsbyerne, mens alle kommuner bliver skåret i bloktilskud.

Den præcis effekt er sværere at beregne men et meget groft estimat viser, at effekten vil være af nogenlunde samme størrelsesorden.

I nedenstående historie kan du se effekten for alle landets kommuner af den stigende beskæftigelse blandt dimittender:

FAKTA - Sådan har vi gjort:

Fra Danmarks Statistiks UDDAKT10 har vi fundet antallet af dimittender i hver kommune i 2020. Vi har her inkluderet erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, bacheloruddannelser, lange videregående uddannelser og Ph.D.- og forskeruddannelser.

Herefter har vi beregnet, hvor stor en andel dimittenderne i hver kommune udgør af landets samlede antal dimittender. Herefter har vi fordelt de 8.550 personer fra regeringens reformudspil på baggrund af hver kommunes andel af det samlede antal dimittender under en antagelse om, at hver kommune kan nedbringe andelen af dimittender på dagpenge lige meget. Samtidig har vi antaget, at hver kommune har en lige stor andel af dimittender, der er på dagpenge.

På baggrund af den beregnede nedbringelse af ledige dimittender i hver kommune, har vi beregnet nettobesparelsen i hver kommunes overførselsudgifter. Her har vi regnet med en besparelse på 107.757 kr. om året pr. ledige dimittend. Det tal har vi fundet ved at tage dimittendsatsen på 13.815 kr. pr. måned og ganget med tolv måneder, og herefter udregnet en gennemsnitlig statslig refusionssats på 35 procent.

Hvis kommunerne kan spare 107.757 kroner på overførsler pr. dimittend, der går fra dagpenge til beskæftigelse, så giver det en samlet besparelse i kommunernes overførselsudgifter på 921,3 millioner kroner ved 8.550 dimittender. Den modregning har vi lavet i kommunernes bloktilskud, og fordelt ud på kommunerne på baggrund af bloktilskudsnøglen.

Herefter har vi taget kommunernes beregnede besparelse minus den beregnede nedsættelse af bloktilskuddet for at få kommunernes nettoresultat. Det tal har vi slutteligt beregnet i kr. pr. indbygger på baggrund af kommunens folketal.