Statsminister Mette Frederiksen (S) siger nu, at der er skævheder i udligningsreformen, som der skal ses på efter et valg.

Statsministeren vil ændre i udligningsreform efter valg

Statsminister Mette Frederiksen erkender, at udligningsreformen har utilsigtede skævheder og lover borgmestre ændringer efter et valg.
Umiddelbart rammer skævheden i udligningssystemet især de fattigste yderkommuner, men på sigt kan det også ramme hovedstadskommuner med en hurtigt voksende ældrebefolkning som eksempelvis Greve Kommune.

Analyse: Ny lap vil kun udskyde problemer med udligning

Skævhederne i udligningsystemet er grundlæggende og vil på sigt ramme langt flere kommuner end de fem-ti fattigste. Derfor er der brug for en større analyse og reform, som tidligst kan gennemføres i 2026 eller 2027, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne analyse.
Da politikerne i 2020 præsenterede en reform af udligningssystemet, opgav de reelt at reparere selve motoren i systemet, og valgte blot at lappe systemet med en række politisk fastsatte særtilskud i et uskønt forløb, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne analyse.

Kommentar: Fejlbehæftet udligning giver stort tab af velfærd

Hvis udligningssystemet er så skævt og tilfældigt, som en ny analyse indikerer, så giver det stort tab af velfærd i Danmark, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.
En ny analyse viser ifølge borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) fra Morsø, at udligningssystemet er så skævt, at en kommune som Morsø skal have store særtilskud for at undgå store nedskæringer.

Analyse peger på grundlæggende fejl i udligningssystemet

Data i ny analyse viser, at der er grundlæggende fejl i motoren i det kommunale udligningssystem. Det kan forklare store økonomiske problemer i yderkommuner.

Analyse: Udligningstal peger på stabilt fejlbehæftet system

Tal fra tilskudsudmelding afslører et fejlbehæftet udligningssystem. Det kan i de kommende år især ramme yderkommuner samt en række hovedstadskommuner.

Beskatningsgrundlaget stiger mest på Sjælland

Der er store forskelle på, hvor stort et beskatningsgrundlag de enkelte kommuner har på tværs af landet. Men stigningen i grundlaget er mest markant på Vest- og Sydsjælland.

Nu er det kun 17 kommuner, der vinder på selskabsskat – 81 taber

Indtægterne fra selskabsskat påvirker kommunerne stadig mere skævt. I 2023 vil det kun være 17 kommuner, som har overskud på reglen om kommunal andel af selskabsskatten, mens resten direkte taber penge.
Her på Langeland stiger udgiftsbehovet pr. indbygger markant i 2023-udligningen. Kommunen har i forvejen et af landets højeste udgiftsbehov pr. indbygger.

Udgiftsbehov stiger i mange yderkommuner

Mens flere yderkommuner oplever et stigende udgiftsbehov, så er der et markant fald i udgiftsbehovet i flere af kommunerne omkring de store byer. Se udviklingen i din kommune.
Hver gang antallet af ældre stiger mere end landsgennemsnittet i en kommune, så vil kommunen få et betydeligt underskud på grund af en teknisk detalje i udligningssystemet.

Ændret alderssammensætning giver over- eller underkompensation

En mærkværdighed i udligningssystemet betyder, at kommuner med større vækst i børn og ældre end landsgennemsnittet taber store beløb. Se udviklingen for alle kommuner her.

Hovedstadskommuner vinder mest på indvandreudligning

Det er hovedstadskommunerne og dele af Midtjylland, der får mest ud af af indvandreudligningen. Det viser nye tal fra Indenrigsministeriets opgørelse over tilskud og udligning.

Corona giver ekstra udligning til hovedstaden og påfører provinsen tab

Ifølge fakta i udligningssystemet stiger de sociale problemer især i København, et bælte i den vestlige udkant af hovedstadsområdet samt i yderkommunerne. Se udviklingen for alle kommuner her.

Markant fald i flere yderkommuners indtægter i 2023

En række yderkommuner og vestegnskommuner har et markant fald i de samlede indtægter i 2023 i forhold til 2022. Se udviklingen i alle kommuners indtægter her.