(Arkiv) Nina Smith er formand for den nye "Kommission for 2. generationsreformer, de nye reformveje.” Hun er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Forstå på fem minutter: Uddannelse helt centralt i regeringens vision for 2. generationsreformer

Bedre uddannelser for alle. Flere skal i job. Der skal skabes flere og bedre job. Det er ambitionen for det reformarbejde, finansministerens nyudnævnte kommission skal arbejde med i to år. Økonomiprofessor Nina Smith er formand.
Med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen vil regeringen gøre op med 25 års arbejdsmarkedspolitik. Nu skal man i mindre grad svinge med pisken overfor de arbejdsløse, og i stedet fokusere på tiltag såsom opkvalificering, uddannelse og nedbringelse af sygefravær.

Regeringen gør op med 25 års reformpolitik

Regeringen vil med andengenerationsreformerne på arbejdsmarkedet tage helt andre værktøjer i brug, end man har gjort med 00'erne og 10'ernes arbejdsmarkedsreformer. Minister mener, at 'de lavthængende frugter er plukket'.

Arne-pension: Kommuner skal skære op til 40 procent af ansatte på jobcentre

De hårdest ramte kommuner risikerer at skulle skære fire ud af ti ansatte på jobcentrene, hvis hele besparelsen på 1,1 milliarder skal ske på administration. Se baggrunden for de dramatiske tal her.
S, DF, Ø og SF kunne med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i front præsentere en aftale om tidlig pension. Med aftalen skal en del af finansieringen ske ved at kommunerne skal skære 1,1 milliarder i beskæftigelsesudgifterne. En opgørelse viser, at pengene bliver sværere at finde, end regeringen har lagt op til.

Finansiering af tidlig pension er baseret på kunstigt højt tal

De 1,1 milliarder, som kommunerne skal spare på jobcentre og aktivering mener Finansministeriet, at man skal finde fra en pulje på 13 milliarder. Men en gennemgang viser, at det tal er kunstigt højt.
Til Søren Pape Poulsens (K) store begejstring trak statsminister Mette Frederiksen (S) pludselig en kanin op af hatten i de sene aftentimer under torsdagens åbningsdebat i Folketinget. Ud af det blå åbnede hun nemlig for, at man vil forhandle en sundhedsreform allerede i 2021.

Statsministeren: Lad os lave sundhedsreform næste år

Statsministeren ændrede sent i aftes overraskende planen for en sundhedsreform. Nu er det planen, at den skal vedtages i 2021. Det kan betyde store ændringer for kommuner og regioner.

Her er regeringens lovkatalog for kommunerne

Her er en oversigt over regeringens planlagte lovforslag, der vedrører kommunerne. Forslagene skal behandles i det netop påbegyndte folketingsår.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg og Torben Hansen fra Randers i interview med TV2 efter de torsdag fremlagde BedreBalances krav til en udligningsreform for Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

Sådan påvirkes kommunernes økonomi af de nye boligkriterier

Se her, hvor meget hver kommune vinder eller taber på den nye opgørelse af boligkriterierne i regeringens udligningsreform.

Ændringer i boligkriterier flytter 694 millioner til yderkommuner

40 kommuner får et tocifret millionbeløb i gevinst fra kriterieændringer på boligområdet i regeringens foreslåede udligningsreform.
Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S) får 42 millioner kroner ekstra i kommunekassen, hvis regeringen gennemfører en fordobling af kriterievægten på antal indvandrere og efterkommere.

Sådan flyttes millioner til indvandrerkommuner

Særligt kommunerne på den københavnske vestegn står til at vinde stort på indvandrerændringerne i regeringens udligningsreform.

Kommuner straffes for at anbringe udsatte borgere i andre kommuner

Med omlægningen af de demografiske udgiftsbehov bliver det dyrere at placere borgere i sociale tilbud uden for kommunegrænsen.

Se effekten af omlægning fra betalingskommune til bopælskommune

Se her, hvad det betyder for landets kommuner, at man ændrer opgørelsen af demografiske udgiftsbehov fra betalingskommune til bopælskommune.
Det var daværende indenrigsminister Britta Schalll-Holberg, der i 1984 besluttet, at kommunerne skulle have kommunal udligning af de borgere, som de havde betalingsforpligtelsen for.

Britta indførte det – Astrid afskaffer det. Læs historien om betalingskommuner

I 1984 indførte man, at udgiftsbehovet i udligningen skulle tilfalde kommunen med betalingsforpligtelsen. Det lægger regeringen nu op til at ændre.