Forstå på fem minutter: Uddannelse helt centralt i regeringens vision for 2. generationsreformer
Bedre uddannelser for alle. Flere skal i job. Der skal skabes flere og bedre job. Det er ambitionen for det reformarbejde, finansministerens nyudnævnte kommission skal arbejde med i to år. Økonomiprofessor Nina Smith er formand.
Regeringen gør op med 25 års reformpolitik
Regeringen vil med andengenerationsreformerne på arbejdsmarkedet tage helt andre værktøjer i brug, end man har gjort med 00'erne og 10'ernes arbejdsmarkedsreformer. Minister mener, at 'de lavthængende frugter er plukket'.
Arne-pension: Kommuner skal skære op til 40 procent af ansatte på jobcentre
De hårdest ramte kommuner risikerer at skulle skære fire ud af ti ansatte på jobcentrene, hvis hele besparelsen på 1,1 milliarder skal ske på administration. Se baggrunden for de dramatiske tal her.
Finansiering af tidlig pension er baseret på kunstigt højt tal
De 1,1 milliarder, som kommunerne skal spare på jobcentre og aktivering mener Finansministeriet, at man skal finde fra en pulje på 13 milliarder. Men en gennemgang viser, at det tal er kunstigt højt.
Statsministeren: Lad os lave sundhedsreform næste år
Statsministeren ændrede sent i aftes overraskende planen for en sundhedsreform. Nu er det planen, at den skal vedtages i 2021. Det kan betyde store ændringer for kommuner og regioner.
Her er regeringens lovkatalog for kommunerne
Her er en oversigt over regeringens planlagte lovforslag, der vedrører kommunerne. Forslagene skal behandles i det netop påbegyndte folketingsår.
Sådan påvirkes kommunernes økonomi af de nye boligkriterier
Se her, hvor meget hver kommune vinder eller taber på den nye opgørelse af boligkriterierne i regeringens udligningsreform.
Ændringer i boligkriterier flytter 694 millioner til yderkommuner
40 kommuner får et tocifret millionbeløb i gevinst fra kriterieændringer på boligområdet i regeringens foreslåede udligningsreform.
Sådan flyttes millioner til indvandrerkommuner
Særligt kommunerne på den københavnske vestegn står til at vinde stort på indvandrerændringerne i regeringens udligningsreform.
Kommuner straffes for at anbringe udsatte borgere i andre kommuner
Med omlægningen af de demografiske udgiftsbehov bliver det dyrere at placere borgere i sociale tilbud uden for kommunegrænsen.
Se effekten af omlægning fra betalingskommune til bopælskommune
Se her, hvad det betyder for landets kommuner, at man ændrer opgørelsen af demografiske udgiftsbehov fra betalingskommune til bopælskommune.
Britta indførte det – Astrid afskaffer det. Læs historien om betalingskommuner
I 1984 indførte man, at udgiftsbehovet i udligningen skulle tilfalde kommunen med betalingsforpligtelsen. Det lægger regeringen nu op til at ændre.