Nær sundhed

    Den øgede finansiering til kommunerne i sundhedsaftalen er langt fra at dække det behov kommunerne har, hvis alle skal levere nær sundhed af en høj og ensartet kvalitet, som aftalen lægger op til.

    Sundhedsaftale giver maks otte nye sygeplejersker og sosuer i en gennemsnitskommune

    En beregning af regeringens finansiering til nationale kvalitetskrav viser, at selv hvis alle pengene går til landets kommuner, giver det kun råd til otte nye sygeplejesker og sosuer pr. kommune. Se tallet for din kommune her.
    Sundhedsprofessorer mener ikke, at sundhedsreformen får gjort op med den ulighed, der er på sundhed i kommunerne. Det betyder, at kommunerne formentlig kan se langt efter at hæve kvalitetsstanderne til de kommuner, som har flest sundhedspersonale pr. ældre.

    Sundhedseksperter: Sundhedsreform løser ikke uligheden i kommunerne

    Flere sundhedseksperter er enige i, at sundhedsreformen ikke får gjort grundlæggende op med den ulighed, der er i sundhed i kommunerne. Der er ikke afsat nok penge, og kvalitetsstandarder vil blot øge de kommunale opgaver.
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kan ikke svare på, hvor vidt sundhedsreformen løser uligheden i sundheden, når det kommer til antal sygeplejere i kommunerne.

    Sundhedsminister ved ikke, om sundhedsreform vil hæve antal sygeplejersker i kommunerne markant

    Magnus Heunicke kan ikke svare på, om ny sundhedsreform vil give et markant løft i antallet af sygepersonale pr. ældre i kommunerne. Dermed er det uklart, om reformen vil løse den store ulighed på sundhed i kommunerne.
    Regeringens helt store slagnummer i en kommende sundhedsreform er skrappere krav til tobak og alkohol. Det bliver nu ikke en del af reformen, men kørt ud i et nyt og formentlig smallere forhandlingsspor. Det kan få store konsekvenser for sundheden i kommunerne.

    Bekæmpelse af den kommunale ulighed i sundhed har lidt et knæk

    Regeringens forslag til skrappere krav til tobak og alkohol er skoddet i den kommende sundhedsreform. Det er ellers de enkeltstående tiltag, som bedst kan mindske uligheden i sundheden i kommunerne.
    Professor Jes Søgaard gennemgår, hvordan uligheden i sundhed også slår igennem geografisk. Danskerne får således mere sundhed og pleje i byerne end på landet.

    Konference: Ulighed i sundhed er stort problem

    Ulighed i sundhed er et stort problem, der både rammer geografisk og socialt skævt. Men løsningerne er så komplicerede, at det kan have lange udsigter at få sundhedsuligheden nedbragt.

    52 kommuner taber 634 mio. kr. om året på KMF

    Med den fortsatte fastfrysning af kommunernes medfinansiering (KMF) af sundhedsvæsnet i 2023 fortsætter nogle kommuner med at få milliongevinster, mens andre taber stort. Se den årlige effekt for din kommune her.
    Slagelse Kommune får et ordentligt stød i kommuneøkonomien, hvis de skal tilpasse sig nye nationale standarder i det nære sundhedsvæsen og samtidig mister kommunen væsentlig finansiering, hvis KMF afskaffes.

    Nye sundhedsopgaver og afskaffelse af KMF vil sætte fattige kommuner under pres

    Det er nogle af landets fattigste kommuner, der vil komme under pres, hvis KMF afskaffes, og kommunerne skal leve op til nationale standarder for nær sundhed uden at få ekstra penge.
    Kommunerne skal ikke regne med ekstra driftsbevillinger til at opfylde de kvalitetsplaner, som er en del af den sundhedsreform, som sundhedsminister Magnus Heunicke fremlagde for nyligt. Baseret på tal fra regeringen egne eksperter, så har NB-Økonomi udregnet, at det kan koste kommunerne mellem 1,4 og 3,6 milliarder kroner.

    Analyse: Nationale standarder i sundhed kan koste kommunerne 3,6 milliarder

    Hvis den nære sundhed i alle kommuner skal på niveau med nogle af de bedste som følge af sundhedsreformen, skal der ansættes op mod 7.500 flere sundhedsmedarbejdere i kommunerne til en pris på 3,6 mia. kroner om året.
    På råhuset i Guldborgsund Kommune kan de forberede sig på en massiv omstilling af sundhedsindsatsen, hvis regeringens ønsker om en national kvalitetsstandard i nær sundhed bliver til virkelighed.

    Her er kommunerne der rammes hårdest af nationale standarder i sundhed

    31 kommuner har både færre sundhedsmedarbejdere pr. 1.000 ældre end landgennemsnittet og en højere sundhedsbyrde end gennemsnittet. De kan blive hårdt ramt af nationale kvalitetsstandarder i sundhed.
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede regeringens udspil til sundhedsreform på Rigshospitalet i midten af marts 2022. Nye tal på antallet af sygeplejersker fordelt i regionerne kan besværliggøre arbejdet med reformen.

    Ny analyse afslører dramatiske forskelle i nær sundhed mellem kommunerne

    Ny analyse viser, at regeringens planlagte nationale standarder for det nære sundhedsvæsen kan udløse massive økonomiske udfordringer i en lang række kommuner, som i dag har lav normering på sundhedsområdet.

    Så stor er forskellen i den nære sundhed mellem kommunerne

    Antallet af sundhedsmedarbejdere på det kommunale sundheds- og ældreområde varierer mellem kommunerne fra under 10 til over 40 pr. 1.000 ældre. Se tal for alle kommuner her.
    Den kommunale virkelighed viser, at en sundhedsreform uden en justering af den kommunale udligning vil ramme nogle kommuner med store sparekrav, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

    Kommentar: Kommunal virkelighed kalder sundhedspolitikerne

    Både regeringen, Venstre og Konservative afviser ændring af udligningsreform i forbindelse med sundhedsreform. Men nye tal viser, at sundhedsreform vil ramme kommunerne meget skævt, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.
    1234Side 1 af 4
    © NB Medier