Karisma, identitet og personlighed gør en forskel for din ledelse

Nogle ledere fremstår karismatiske – andre gør ikke. Nogle har en stærk faglig identitet, andre har en stærk lederidentitet. Og lederes personlighed varierer også. Karisma, identitet og personlighed betyder noget for at udøve ledelse. Men hvordan arbejder du som leder med det? Bliv klogere her.

Anmeldelse: Fremtidens styring pakket pædagogisk ind og klar til brug

"Samskabt styring" af Tina Ølgaard Bentzen fra Roskilde Universitet gør os klogere på, hvorfor afbureaukratisering er så svær en øvelse, og hvorfor samskabt styring er umulig at komme udenom i fremtidens offentlige sektor.

Coronakrisen kræver modige ledere

Både politikere og offentlige ledere har rettet opmærksomheden mod de fagprofessionelles råd og viden i covid-19-situationen – og har måtte trække på eget mod til nye beslutninger. Det skriver to ledelsesforskere i denne artikel.

Er coronakrisen enhver direktørs søde organisationsdrøm?

Det er drømmestof at se en hel organisation flyve i samme retning med hjerte og vilje som brændstof. I en dybt kompliceret situation har vi skabt fælles viden, styret mod et fælles mål drevet frem af gensidig respekt og løbende evaluering. Men vi kender stadig ikke scenariet for den post-corona ny-normal-situation, som utvivlsom vil byde på nye og stadig ukendte udfordringer. Det skriver Af Hosea Dutschke, direktør for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune i dette blogindlæg.
(Arkiv)

Styring af børneområdet: Mens vi venter på skandalen …

Børneområdet er efterhånden blevet et sted, hvor alle blot venter på, at næste skandale indfinder sig, skriver Peter Aagaard, ph.d. og lektor på Roskilde Universitet. Han giver her et bud på, hvad ledelsen i kommunerne kan gøre.
I dag kan der identificeres mindst syv styringsparadigmer, som på denne måde ligger i lag. Styringsparadigmer er således både konkurrerende og sameksisterende. Skriver professor Jacob Torfing i denne artikel.

Vi kan skabe styringsparadigmernes all-star hold

Tanke-eksperiment: Hvis vi tager de bedste elementer fra syv forskellige styringsparadigmer og sætter dem sammen til et all-star hold, kan vi måske skabe en endnu bedre offentlig sektor. Lad os gøre forsøget.

Kommentar: Kunsten at balancere mellem den gode offentlige ledelse og styring

Et debatmøde i Forum for Fremtidens Offentlige Ledelse og Styring satte gang i refleksionerne, fordi forskellige indfaldsvinkler skaber forskellige koblinger imellem ledelse og styring. Vi ved godt, hvorfor vi er her, men ikke altid, hvordan vi er det bedst muligt.

Vi har tabt den humanistiske dimension

I den ensidige jagt på effektivitet og produktivitet i ledelse og styring af den offentlige sektor mister vi respekten for det enkelte menneske. Denne dehumanisering skaber afmagt, mistilid og marginalisering, som vi kun kan bryde med ved at genindføre dannelse og sund fornuft som bærende værdier.

Ledere har en opgave i at aflive myter

Mange medarbejdere fortæller myter om, at alt i arbejdslivet var bedre ’i de gode gamle dage’. Det er vigtigt, at ledere får punkteret myterne for at skabe bedre vilkår for at løse arbejdsopgaverne og udvikle organisationen.

Nærhedsreformen må ikke blive holdeplads for de gode intentioner

Hvis regeringens Nærhedsreform for alvor skal medføre forbedringer for offentlige medarbejdere og ledere - og i sidste ende borgere – må regeringen lære af erfaringerne fra tidligere reformforsøg og bruge de offentligt ansatte som brobyggere mellem politik og praksis.

Hvad er det, I gør så godt i Danmark?

Samarbejdet mellem praktikere og forskere lykkes godt herhjemme. Det er der mange gode grunde til, bl.a. at vi kender og respekterer hinanden på tværs af de forskellige roller og institutioner. Og at vi samarbejder i både forskning og praksis om at bruge hinandens viden og kompetencer.

Mens vi spændt venter på styrings- og ledelsesreformer

Ledelsesavisen sætter i dette nummer fokus på forskning, som kan levere viden eller inspiration til både politikere og praktikere i jagten på en bedre ledelse og styring af den offentlige sektor.