Ny prognose ændrer forventninger til folketallet markant i flere kommuner

Mange kommuner skal ændre markant på de forventede skøn for folketal og beskatningsgrundlag. Således ligger 14 kommuners folketal for 2023 (uden ukrainere) i ny prognose mere end én procent højere, end det gjorde i befolkningsfremskrivningen fra 2021. Se tallene for din kommune her.
Selvom de resterende kommuner vil være solidariske med Langeland Kommune og give kommunen plads til at hæve sit anlægsbudget, så har borgmester Tonni Hansen (SF) efter alt at dømme ikke råd til at øge kommunens anlægsudgifter i de kommende år.

Kommuner med de laveste anlægsudgifter har ikke råd til at bygge mere

Blandt de ti kommuner med de laveste anlægsudgifter over de seneste ti år er der kun en, der har en høj likviditet og en langfristet gæld under landsgennemsnittet. Dermed er det ikke sikkert, de kan være med på KL's vippemodel. Se tallene for alle kommuner her.

73 kommuner havde større vækst i folketallet i første kvartal end normalt

Første kvartal i år bød på en markant højere stigning i folketallet end de foregående år. Det skyldes især indvandring fra Ukraine, mens også mange rumænere og amerikanere er flyttet til landet. Se udviklingen i folketallet i din kommune.

52 kommuner taber 634 mio. kr. om året på KMF

Med den fortsatte fastfrysning af kommunernes medfinansiering (KMF) af sundhedsvæsnet i 2023 fortsætter nogle kommuner med at få milliongevinster, mens andre taber stort. Se den årlige effekt for din kommune her.

Udgifter til overførsler var væsentligt lavere end ventet i 2021

Kommunerne havde i alt udgifter til overførsler for 91,8 mia. kr. i 2021. Dermed blev kommunerne overkompenseret på overførsler med omtrent 1,4 mia. kr. i 2021. Se udviklingen i alle kommuner her.

Markant mindreforbrug på administration igen i 2021

Kommunerne brugte 3,05 mia. kr. mindre på administration, end man havde budgetteret med i 2021. Underforbruget ligger især på puljer, som er blevet udmøntet på andre områder.

Mange kommuner ramte langt fra anlægsbudgettet i 2021

Mange kommuner ramte langt over eller langt under anlægsbudgettet i 2021. Trods de store udsving har kommunerne samlet set næsten ramt anlægsrammen lige på.

Kommuner med store serviceoverskridelser kan blive klemt i 2022 og 2023

Samlet går kommunerne 200 mio. kr. under servicerammen, når man justerer for DUT og coronaudgifter. Men kommunerne med overskridelser kan blive klemt, når coronakompensationen forsvinder.
2021 bød på rekordhøje prisstigninger indenfor renovering og vedligehold på hele 8,6 procent i forhold til året før.

Rekordhøje prisstigninger presser anlægsrammen

Nye tal viser, at priserne for renovation og vedligehold steg med rekordhøje 8,6 procent i 2021. Prisstigningerne sætter kommunernes anlægsramme under yderligere pres.
Depression, angst og andre psykiske lidelser er særligt udbredte i Vestsjælland og Syddanmark. Det lægger et særligt hårdt pres på det specialiserede socialområde i nogle af de kommuner, der i forvejen har sværest ved at få økonomien til at hænge sammen.

Stor geografisk skævhed i psykiske sygdomme

Mens kommunerne oplever et stigende pres på det specialiserede socialområde, så viser nye tal, at de psykiske sygdomme især er udbredt i Vestsjælland og Syddanmark. Se tal for alle kommuner her.

Boligmassen stiger voldsomt i byområder – står stille i yderkommuner

Nye tal viser, at antallet af boliger er steget voldsomt i de store byer og Østjylland siden 2011, mens flere yderkommuner er stagneret eller har et fald i boligmassen.

Stort fald i produktionsarealet mens arbejdspladserne flytter mod øst

Nye tal viser et stort fald i produktionsarealet på tværs af landet. Men især i hovedstadsområdet og Midtjylland har der alligevel været fremgang i det samlede erhvervsareal.