Anlæg: Demografi styrer i høj grad kommunernes udgifter

Analyse viser, at der er relativ tæt sammenhæng mellem kommunernes demografiske udvikling og anlægsrammerne. Se sammenhængen for alle kommuner her.
Bag KL-husets facade skal borgmestrene i de kommende måneder finde model for deling af service- og anlægsrammer. NB-Økonomi analyserer her nogle af de sandsynlige kriterier og konsekvenserne af dem,

Analyse: Fordeling af vækst i udgiftsramme kan blive centralt i løsning af budgetstrid

Meget få tror, at det bliver muligt at tvinge nogle kommuner til at skære i deres udgiftsrammer. Derfor tyder meget på, at løsningen på budgetkrisen bliver en model for fordeling af væksten i servicerammen og anlægsrammen over et vist beløb pr. indbygger.

Service: Se alle kommuners udvikling i udgifter gennem årene

Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor meget serviceudgifterne pr. indbygger har udviklet sig fra budgetloven trådte i kraft til reformen af den kommunale udligning. Se alle kommuner her.

Service: Så meget får borgerne for deres skattekroner i hver kommune

Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor meget service borgerne får i forhold til, hvor mange penge de betaler i kommuneskat. I enkelte kommuner får man under 70 procent af skattebetalingen igen i form af service.
Landets borgmestre kan bruge forskellige opgørelser til at argumentere for, at netop deres kommune ikke skal skære i den indmeldte serviceramme.

Service: Tre metoder – Hver borgmester kan få støtte til sin sag

Der findes ingen fast metode til at afgøre, om en kommune har en stor eller lille serviceramme. Derfor møder borgmestrene op i KL-huset med forskellige metoder og argumenter. Forstå de tre vigtigste metoder her.

Service: Store forskelle på kommunernes serviceudgifter i forhold til behovet

Mens mange hovedstadskommuner bruger 10-15 procent mere på service end deres udgiftsbehov tilsiger, så ligger enkelte provinskommuner helt nede omkring 90-95 procent. Se tallene for alle kommuner her.

Anlæg: Markant forskel i kommunernes historiske udgifter

Nogle kommuner ligger med et stort efterslæb, mens andre ligger langt foran på anlægsudgifterne, når man ser den gennemsnitlige årlige anlægsudgift over de seneste ti år.

Færre kommuner med lav likviditet kan give run på service- og anlægsrammer

Antallet af kommuner med en likviditet under 5.000 kroner pr. indbygger er mere end halveret fra 31 til 14 ved udgangen af 2021. Se tallene for alle kommuner her.

Kommunekasser bugner: Likviditet stiger med 6,5 milliard

Nye likviditetstal tydeliggør problem med ny udligningsreform. Kommunernes likviditet er steget med 6,5 milliard på bare et år.

Analyse: Demografi styrer i høj grad kommunernes anlægsudgifter

Analyse viser, at der er relativ tæt sammenhæng mellem kommunernes demografiske udvikling og anlægsrammerne. Se sammenhængen for alle kommuner her.
Bag KL-husets facade skal borgmestrene i de kommende måneder finde model for deling af service- og anlægsrammer. NB-Økonomi analyserer her nogle af de sandsynlige kriterier og konsekvenserne af dem,

Analyse: Fordeling af vækst i udgiftsramme kan blive centralt i løsning af budgetstrid

Meget få tror, at det bliver muligt at tvinge nogle kommuner til at skære i deres udgiftsrammer. Derfor tyder meget på, at løsningen på budgetkrisen bliver en model for fordeling af væksten i servicerammen og anlægsrammen over et vist beløb pr. indbygger.
KL's næstformand maner til besindighed, efter flere borgmestre oplyser, at borgmestrene er langt fra at finde model for nye service- og anlægsrammer til kommunerne. "Vi er godt på vej. Vi er i den fase, hvor vi bliver enige om opgaven, og hvor borgmestrene kan foreslå værktøjer til at løse opgaven," siger han.

Budgetkrisen: Lang vej til enighed om nye service- og anlægsrammer

Første møderække for at afværge varigt sammenbrud i budgetproces er overstået. Meldinger lyder på stor velvilje, men også truende konflikter der i værste fald kan sprænge KL.