Arbejdsmarkedsreformer er et mere effektivt middel til at øge beskæftigelsen end et øget sundhedsfokus. Men øget sundhedsfokus kan også hjælpe på arbejdsudbuddet. Det vurderer Det Økonomiske Råds Sekretariat med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen.

Reformer får flere i arbejde end øget sundhedsfokus

Sundhedstilstanden for ældre borgere påvirker beskæftigelsen, men slet ikke i samme grad som reformer af arbejdsmarkedet. Kort sagt fik fjernelsen af efterlønnen flere i arbejde, end fokus på sundhed ville gøre, siger vismændene.

Stor forskel i langtidsledigheden på tværs af kommunerne

Antallet af langtidsledige svinger fra 0,3 procent af arbejdsstyrken til 2,4 procent på tværs af landets kommuner. Særligt hovedstadsområdet har mange langtidsledige.

Stor forskel i kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsats

Analyse: Der er stor forskel mellem kommunerne, når man ser på beskæftigelsesudgiften til aktivering og administration pr. bruttoledig i kommunen. Se resultaterne her.
Der er blevet færre lærere under coronakrisen. Til gengæld er der blevet flere pædagoger, sosu'ere samt ledere og akademikere.

29.000 flere ansatte i det offentlige i løbet af halvandet år

Den offentlige sektor er steget med 29.000 flere fuldtidsbeskæftigede siden starten af 2020 til andet kvartal i 2021 - altså i coronatiden. Det oplyser finansministeren. Stigningen skyldes ifølge ministeren ekstraordinere ansættelser på grund af corona. Men der er også flere akademikere, ledere, jurister og økonomer.

Antallet af førtidspensionister fortsætter himmelflugten

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af førtidspensionister fortsætter med at stige på tværs af kommunerne. På bare to år er antallet af førtidspensionister nu steget med 13 procent på landsplan, og antallet er steget i 97 kommuner.
Når dimittenderne fra Københavns Universitet, her afdelingen på Amager, der blandt andet huser humaniorastudierne, skal komme hurtigere i beskæftigelse, så giver det en stor gevinst til Københavns Kommune, mens størstedelen af landets kommuner får et tab.

Indgreb mod dimittender sender 225 mio. kr. til studiebyer

Hvis regeringens forslag om nedbringelse af dimittendledighed får den ønskede beskæftigelseseffekt, vil det sende omtrent 225 millioner kroner til fem storbykommuner fra landets resterende kommuner. Forstå mekanismen her.

Se alle kommuners effekt af dimitend-indgreb

Kun fem storbykommuner vil have en nettogevinst af, at dimittendledigheden nedbringes. Se her, hvor meget de fem kommuner vinder, og hvad effekten vil være i landets resterende 93 kommuner.

Seniorpension rammer de dårligst stillede kommuner

Kommuner med mange førtidspensionister har også en tendens til at have den største tilgang af seniorpensionister. Dermed er det de mest pressede kommuner, der også rammes af de høje udgifter til seniorpension.
Kommunerne kan risikere at skulle aflevere et milliardbeløb tilbage til staten som følge af, at overførselsudgifterne sandsynligvis bliver lavere i 2022 end man troede, da KL-formand Jacob Bundsgaard og finansminister Nicolai Wammen (S) indgik økonomiaftalen før sommeren.

Overførsler for 2022 nedjusteres med 6,6 mia. kr.

I forhold til skønnet bag økonomiaftalen for 2022 har finansministeriet nedjusteret de forventede overførselsudgifter med 6,6 milliarder kroner i 2022. En stor del af det vil ramme kommunernes midtvejsregulering.
Borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) kan ærgre sig over, at kommunen har landets højeste andel af førtidspensionister og samtidig har haft en af de højeste stigninger i andelen over de seneste to år.

Kommuner med flest førtidspensionister trækker også flest til

Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor meget andelen af førtidspensionister er steget over de seneste to år. I enkelte kommuner er andelen steget med over et procentpoint, mens andre stort set ikke har haft en udvikling.

Kraftigt fald i ledigheden kan sætte kommuner under pres

Nye tal viser en voldsom opblomstring i dansk økonomi, og et stort fald i ledigheden. Den lave ledighed kan komme til at presse enkelte kommuners økonomi.
En ny delaftale om cirka en tredjedel af den besparelse på kommunernes beskæftigelsesindsats på i alt 1,1 milliarder kroner fra 2025, behøver reelt set ikke blive ført ud i livet. Kommunerne får nemlig pengene, uanset om de gennemfører besparelser eller ej.

Besparelse på aktivering af unge er yderst usikker

Særlige konteringsregler og et nyligt fortilfælde peger på, at det ikke vil have konsekvenser for hverken kommuner eller staten, hvis besparelserne på uddannelseshjælp ikke bliver gennemført.