Velfærdsteknologiråd investerer i innovativt værksted til borgere med udviklingshandicaps

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Vejle Kommune

Et ”markerspace” er et af de tre nye projekter, Vejle Kommunes velfærdsteknologiråd bevilliger penge til fra teknologipuljen på i alt 60 mio. kr.

- Vi har denne gang valgt at investere i tre forskellige teknologiprojekter, som enten vil forbedre borgernes trivsel og velvære, frigøre ressourcer til andre opgaver eller forbedre arbejdsmiljøet, siger byrådsmedlem Gitte Frederiksen på vegne af velfærdsteknologirådet.Et kreativt værkstedVi kender alle følelsen af at have et meningsfuldt arbejde og være del af et fællesskab. Det er baggrunden for, at Bakkevænget, et aktivitetstilbud til borgere med udviklingshæmning, ønsker at lave et såkaldt makerspace. Her kan borgerene kan bruge og udfordre deres kreativitet og lave produkter til deres butik KellerShoppen. Et makerspace kan bedst beskrives som et kreativt træningscenter for hjerne og hænder. Her træner man f.eks. programmering, robotik, 3D-print, elektronik m.m. Man har adgang til 3D-printere, lasercuttere og loddeværkøjer og fokus på at teste og udvikle ideer.

Bakkevænget har fået 110.000 til etablering og indkøb af materialer.Hverdagsteknologier til borgere i eget hjemBorgere med udviklingshandicaps, som bor i eget hjem, får i dag typisk socialpædagogisk støtte af en pædagogisk vejleder, som kommer i borgerens hjem. Fremover vil borgere, hvor det giver mening, som supplement til eller erstatning for besøgene blive tilbudt forskellige former for velfærdsteknologier. Det kan være alt fra sanseintegrations-hjælpemidler, lyd- eller lysvibrationsgivende hjælpemidler til at støtte en døgnrytme, f.eks. pudevibrator til teknologier til struktur og støtte, f.eks. i form af apps. Målet er mere trivsel og større selvstændighed.

Velfærdsteknologirådet har givet 175.000 kr. til indkøb af relevante teknologier til udvalgte borgere.

Bedre arbejdsmiljø til tandlægerneVejle Kommunes tandpleje søger om mikroskoper, der er udviklet til deres praksis. Ved langvarige behandlinger er tandlægens arbejdsstilling udfordret af at være foroverbøjet i en uhensigtsmæssig position for nakke, skuldre og ryg. Med den nye udvidelse af sundhedsloven med gratis tandpleje til de 18-21-årige, forventer tandplejen at skulle løse flere langvarige behandlinger som f.eks. rod- og kronebehandlinger. Det nye lasermikroskop giver tandlægen mulighed for at sidde med ret ryg og kigge ligefrem i stedet for at sidde med bøjet nakke. Tandplejen har fået 480.000 kr. til nye lasermikroskoper.

I alt 60 mio. kr. til velfærdsteknologiVejle Kommunes velfærdsteknologiråd består af seks medlemmer fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Seniorudvalget og Voksenudvalget, som frem til 2024 har ansvaret for at prioritere de i alt 60 mio. kr. til ny velfærdsteknologi. I budgetforliget i 2012 blev der afsat 20 mio. kr. til at teste og investere i teknologi, som skal imødekomme de kommende års demografiske udfordringer. I 2017 blev der afsat yderligere 20 mio. kr. til investeringer frem til 2020. Og i budgetforliget 2020 blev der lavet endnu en pulje på 20 mio. kr., som frem til 2024 skal bygge videre på de to tidligere puljer.