Pressemeddelelse

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Norddjurs Kommune

Udvikling af socialområdet i Norddjurs Kommune

2På Norddjurs Kommunes økonomiudvalgsmøde blev der indstillet initiativer på socialområdet.

Norddjurs Kommune har ambitiøse målsætninger for det sociale omsorgsarbejde. Området prioriteres højt, og ambitionen er hele tiden at videreudvikle og fremtidssikre den service, der ydes til kommunens borgere og sikre gode rammer for medarbejdere og ledere.

Norddjurs Kommunes Økonomiudvalg har på deres møde i går besluttet at indstille til Kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen skal ophøre. Begrundelsen er, at Økonomiudvalget ønsker en velfærdsdirektør med en anden profil til den fremadrettede ledelse af Velfærdsforvaltningen i Norddjurs Kommune.

Derudover har Økonomiudvalget med udgangspunkt i målsætningerne for det sociale omsorgsarbejde og på baggrund af politiske drøftelser indstillet til Kommunalbestyrelsen, at der tages initiativ til igangsættelse af en udviklingsproces. En proces der indeholder en uvildig undersøgelse af socialområdet med fokus på borgere og pårørendes oplevelse af mødet med Norddjurs Kommune samt arbejdsmiljøet for medarbejdere og ledere på socialområdet. Selve forløbet gennemføres af konsulentfirmaet Komponent.

Formålet er at skabe et solidt fundament for den videre udvikling. Forløbet og det efterfølgende udviklingsarbejde gennemføres med stort fokus på Norddjurs Kommunes værdier: Tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab og med særlig opmærksomhed på blandt andet bred involvering, gennemsigtighed samt mulighed for dialog gennem hele forløbet for alle involverede.

Kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning den 24. maj.

1For yderligere oplysninger kontakt:

Kasper Juncher Bjerregaard, borgmester Norddjurs Kommune

Mail: kjb@norddjurs.dk

Mob: 51238614

Nyhedsdato: 18.05.2022