Gadstrup Fritidsstrøg blev fyldt med børn

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Roskilde Kommune

Området mellem skole, klub, børnehus og Ramsøhallerne er nu blevet til Gadstrup Fritidsstrøg

Det nye fritidsstrøg er en samlet park med mange forskellige tilbud og aktiviteter.

Her kan de forskellige skole og -fritidstilbud (Gadstrup skole, Ramsø Hallen, Klub Roskilde Syd, Børnehaven Svanen, Gadstrup Idrætsanlæg) mødes i grønne omgivelser.

En bred sti bevæger sig ned igennem Fritidsstrøget, mens parkering er samlet op mod Ramsømaglevej.

Ud for Ramsøhallen er der aktivitetspladser og sportsbaner, som er nedsænkede, så de kan tilbageholde regnvand ved store regnskyl.

Mod nord findes et skateanlæg til løbehjul og skateboard. De aktive zoner indeholder bl.a. fodbold og -basket.

Den 15. juni var dagen, hvor det hele blev indviet. Skoleleder Thomas Kløve Panzio og borgmester Tomas Breddam holdt taler og formand for Plan- og Teknikudvalget, Claus Larsen, sørgede for at sætte legen i gang med bolde på den nye fodboldbane.