Direktørstilling bliver genopslået

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Favrskov Kommune

Stillingen som direktør for Job og Økonomi genopslås efter sommerferien.

Stillingen som ny direktør for Job og Økonomi i Favrskov Kommune blev slået op medio marts 2021. Der kom 19 ansøgninger til stillingen.

Efter første samtalerunde var det ansættelsesudvalgets vurdering, at ingen af kandidaterne i tilstrækkelig grad matchede de krav og forventninger, som Favrskov Kommune har til den kommende direktør for Job og Økonomi. Med baggrund heri blev det besluttet, at stillingen genopslås efter sommerferien 2021.  

Chef for Økonomi, Løn og Borgerservice, Bo Cassøe Jepsen, er konstitueret i stillingen indtil en ny direktør tiltræder.  

1Yderligere oplysninger:

Jan Kallestrup, kommunaldirektør:  24 24 68 21