Tre kommuner rykker ned blandt lavindkomstkommunerne

Tre kommuner går fra marginal udligning af beskatningsgrundlaget på 75 procent til en udligningsgrad på 95 procent. Alle andre kommuner har samme marginale udligningsgrad i 2022-udligning som i 2021-udligning.
Ikke mindre end 17 politikere fra alle Folketingets 11 partier var mandag mødt op i Finansministeriets gård for at præsentere infrastrukturplanen frem mod 2035. Med aftalen lægger politikerne beslag på en stor del af statens investeringsramme.

Halvdelen af statens anlægsbudget låses med aftale om infrastruktur

Med ny infrastrukturaftale låser staten cirka halvdelen af sit anlægsbudget frem til 2035. Det kan betyde, at regulering af anlægsudgifterne i højere grad vil ske gennem regionerne og kommunernes anlægslofter.
En ny delaftale om cirka en tredjedel af den besparelse på kommunernes beskæftigelsesindsats på i alt 1,1 milliarder kroner fra 2025, behøver reelt set ikke blive ført ud i livet. Kommunerne får nemlig pengene, uanset om de gennemfører besparelser eller ej.

Besparelse på aktivering af unge er yderst usikker

Særlige konteringsregler og et nyligt fortilfælde peger på, at det ikke vil have konsekvenser for hverken kommuner eller staten, hvis besparelserne på uddannelseshjælp ikke bliver gennemført.
På et åbent samråd torsdag den 24. juni slog social- og ældreminister Astrid Krag (S) fast, at regeringen i økonomiaftalen med KL ikke har taget forskud på konklusionerne i evalueringen af det specialiserede socialområde, som kommer til efteråret.

Astrid Krag: Opgavefordelingen på socialområdet er ikke låst fast

Selvom et afsnit i økonomiaftalen 'forankrer' det specialiserede socialområde hos kommunerne, så forsikrer minister nu Folketinget om, at den fremadrettede opgavefordeling ikke er endeligt vedtaget.
Venstres kommunalordfører Anni Matthiesen havde kaldt indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad i samråd om konsekvenserne ved nedlægningen af betalingskommunefolketallet. Efter samrådet er der ikke meget der tyder på, at systemet bliver ændret.

Minister advarer mod ændring af udligning

På et samråd i Folketinget advarer indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) om især Venstre og SF's krav om at overveje ændringer af opgørelsen af folketal i den kommunale udligning for at sikre de korrekte økonomiske incitamenter.
Ifølge Selveje Danmark vil det have stor betydning for personer i sociale tilbud, at kommunernes økonomiske incitament til at hjemtage borgere er blevet forøget.

Selveje Danmark: 200.000 kroner pr. borger er et kæmpe incitament

Ifølge direktøren for Selveje Danmark skal man have levet i en 'kæmpe parallelvirkelighed' hvis man ikke mener, at 200.000 kroner i udligningsgevinst for at hjemtage en borger påvirker kommunernes visitering.
Nationalbanken med direktør Lars Rohde i spidsen ser med positive briller på udsigterne for dansk økonomi. Derfor skal regeringen forberede sig på at stramme finanspolitikken, mener Nationalbanken.

Nationalbanken: Regeringen skal være klar til at stramme finanspolitikken

Mangel på arbejdskraft i særlige brancher og en eksplosiv vækst i den private efterspørgsel betyder, at Nationalbanken i ny rapport anbefaler regeringen at gøre klar til at stramme finanspolitikken.
Da regeringen i januar 2020 fremlagde sit forslag til en udligningsreform blev det såkaldte betalingskommunefolketal fjernet uden en analytisk begrundelse. Nu har Indenrigsministeriets embedsmænd undersøgt, om det var uklogt at fjerne betalingskommunefolketallet. Det mener embedsmændene ikke.

Rapport: Udligningsgevinst på 200.000 pr. borger vil ikke påvirke kommuner

Kommunerne lader sig ikke styre af økonomiske incitamenter ved valg af institutioner og sociale tilbud til deres borgere. Derfor var det ikke en fejl, at regeringen ændrede opgørelsen af folketallet i den nye udligningsreform, hedder det i ny rapport.
KL-direktør Kristian Wendelboe (i midten) mener ikke at det er rigtigt, når Astrid Krag siger, at kommunerne kan styrke socialområdet som følge af økonomiaftalen for 2022.

KL-direktør: Økonomiaftale giver ikke løft af socialområdet

Ifølge KL's direktør passer det ikke, når social- og ældreminister Astrid Krag (S) siger, at økonomiaftalen giver plads til at styrke socialområdet. 'Aftaleteksten er jo meget klar tale,' siger han.
Ifølge social- og ældreminister Astrid Krag (S) deler regeringen kommunernes ønske om at styrke det specialiserede socialområde. Det siger ministeren til trods for en netop indgået økonomiaftale, hvor regeringen giver kommunerne grønt lys til at effektivisere på området.

Krag: Økonomiaftale giver plads til at styrke socialområdet

Stik imod teksten i økonomiaftalen siger social- og ældreminister Astrid Krag (S) til Folketinget, at økonomiaftalen giver mulighed for et løft af velfærden og det specialiserede socialområde.
På rådhuset i Kolding Kommune har man allerede indgået et budgetforlig for 2022. Et løft af socialområdet er blandt de største ekstraudgifter i budgettet.

2022-budget i Kolding giver handicap-løft allerede i år

Kolding har som landets første kommune indgået et budgetforlig for 2022. Men størstedelen af budgettet vedrører midler, der allerede skal fordeles i år. Især socialområdet får et løft.

52 kommuner dækker opdrift på socialområdet uden at spare på store velfærdsområder

Halvdelen af landets kommuner har dækket det stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde og samtidig øget de samlede udgifter til dagtilbud, ældrepleje og folkeskole.