I Aarhus Kommune skal de finde 280 millioner kroner.

Ny stor plan: Aarhus Kommune skifter gear på socialområdet

Aarhus Kommune skifter gear på socialområdet og finder 280 millioner internt ved blandt andet at optimere og effektivisere. "Vi står ved en skillevej," siger rådmand Anders Winnerskjold.
Region Midt- og Syddanmark har det største merforbrug, viser ny analyse.

Mellemstore kommuner har sværest ved at ramme budgetterne på socialområdet

Fire ud af fem kommuner havde et merforbrug på det specialiserede socialområde i 2021. Nu viser en ny undersøgelse, at det er de mellemstore kommuner, der rammer mest forbi budgetskiven.
Det har været svært for kommunerne at få et overblik over, hvor meget man bruger pr. borger på det specialiserede socialområde. Ny analyse peger på, at kommunerne i gennemsnit bruger mellem 8.000-10.000 kr. pr. borger.

Sådan er gennemsnitsbudgettet per borger på socialområdet

Kommunerne og socialcheferne efterspørger mere data på socialområdet. Nu viser en ny analyse, hvad kommunernes budget er på socialområdet per borger i kommunen.
Venstres nye udspil indeholder syv principper for psykiatrien.

Venstre bruger næsten alle sundhedspengene fra 2030-planen på psykiatri

Venstre afsætter i deres 2030-plan 4,5 milliarder til sundhed og psykiatri. Nu viser partiets sundhedsudspil, at næsten alle pengene skal gå til psykiatrien. Se udspillet her.
Andelen af kommunernes sociale udgifter går i stigende grad til udgifter relateret til sundhed og sygdom. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Sociale ydelser til sundhed og alderdom er steget

Det er især andelen af sociale udgifter til sundhed og alderdom, der er stigende. Til gengæld trækker andelen af udgifter til arbejdsløse den modsatte retning.
Siden handicaporganisationerne demonstrerede mod manglende penge i økonomiforhandlingerne til netop det område tilbage i juni 2021, er der ikke sket meget. Regeringen har med sin nye 2030 plan heller ikke kommet med idéer eller løsninger til, hvordan handicapområdet så skal prioritere midlerne fremadrettet.

Regeringens 2030 plan nævner ikke det specialiserede socialområde

Der afsættes ikke midler specifikt til handicapområdet i regeringens nye 2030 plan. Faktisk er det specialiserede socialområde ikke nævnt i den 182 siders lange plan.
Regeringen laver en smart talfinte, hvor det ser ud som om, de løfter psykiatrien mere, end de reelt gør.

Talgymnastik puster psykiatriplanen op

Reelt vil der ikke være noget løft af psykiatrien i 2025 og 2026, da man bare afsætter samme beløb som i 2024.
Tidligst i 2028 mener regeringen, at den har et godt nok overblik til at vurdere, om kommunerne skal beholde handicapområdet.

Socialminister mener, at kommuner skal beholde handicapområdet til minimum 2028

Kommunerne kan godt indstille sig på at beholde handicapområdet de næste mange år. Social- og ældreminister Astrid Krag vil tidligst se på opgavefordelingen i 2028. Det afføder kritik.
Selvom handicaporganisationerne igen og igen har protesteret, så er der ikke mange penge til området i regeringens forslag til finanslov.

Handicapområdet i konkurrence med psykiatri og ældre i finanslov for 2023

Der skal kæmpes om midlerne, hvis handicapområdet skal have nogen støtte fra finansloven 2023. Frem mod 2026 er der afsat 900 mio. kr., men de penge skal potentielt set deles med psykiatri, ældre og børneområdet.
Det var ikke mange penge, finansminister Nicolai Wammen havde med til psykiatrien ved præsentationen af regeringens finanslovsforslag.

Regeringen afsætter småpenge til psykiatrien med finansloven

Der kommer ikke de store penge til psykiatrien i finansloven for 2023 eller 2030-planen, selvom regeringen i sit udspil til psykiatriforhandlingerne lovede, at psykiatrien skulle løftes af finanslovene.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mødte i går, onsdag, op til psykiatriforhandlinger med Folketingets partier uden en ramme for finansieringen. Det skyldes det hårdt klemte råderum.

Derfor er der ingen penge til psykiatriforhandlinger

Et hårdt presset råderum frem mod 2030 betyder, at regeringen ikke har penge med til psykiatriforhandlingerne. Det bliver der efter alt at dømme heller ikke til de kommende handicap- og ældreforhandlinger.
Økonomiaftalen mellem KL og regeringen giver ingen håb for handicappede. Det vurder fra venstre KL-formand Martin Damm, formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen og SF's handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk.

Nøglepersoner: Det ser mørkt ud for borgere med handicap

På trods af lang tids protest og regeringens forståelsespapir så skal de handicappede ikke regne med bedre forhold. Det vurderer KL, Danske Handicaporganisationer og SF i kølvandet på økonomiaftalen. Og så kommer KL med en erkendelse.