Børn som har brug for at blive anbragt bliver formentligt nogle af ofrene, når kommunerne med den nye udligningsreform får styrket incitament til at anbringe børn indenfor kommunegrænsen.

Kommentar: Rod i cpr-registre straffer svage borgere

Børn og handicappede bliver hårdt ramt af konflikt mellem ministerium og private konsulentfirmaer, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar. Han forudser også, at det vil skade innovationen på det sociale område.

Se serviceniveauet på de centrale områder for alle landets kommuner her

På baggrund af de nyligt offentliggjorte budgetter for 2020 giver NB-Økonomi her et overblik over kommunernes udgifter til forskellige serviceposter.
(Arkiv)

Styring af børneområdet: Mens vi venter på skandalen …

Børneområdet er efterhånden blevet et sted, hvor alle blot venter på, at næste skandale indfinder sig, skriver Peter Aagaard, ph.d. og lektor på Roskilde Universitet. Han giver her et bud på, hvad ledelsen i kommunerne kan gøre.
Det var daværende indenrigsminister Britta Schalll-Holberg, der i 1984 besluttet, at kommunerne skulle have kommunal udligning af de borgere, som de havde betalingsforpligtelsen for.

Britta indførte det – Astrid afskaffer det. Læs historien om betalingskommuner

I 1984 indførte man, at udgiftsbehovet i udligningen skulle tilfalde kommunen med betalingsforpligtelsen. Det lægger regeringen nu op til at ændre.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udligning: Hjørring kræver højere fattigdomskriterium

Udligningssystemet 'har spillet fallit i forhold til at sikre yderkommunerne retfærdig udligning', skriver Hjørring Kommune i notat til regeringen. Kommunen peger på, at kriteriet for lav indkomst er sat så lavt, at førtidspensionister ikke indgår.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) siger i et skriftlig svar til Jyllands-Posten, at regeringen vil "holde hånden under de kommuner, der har flest udsatte familier og de tungeste børnesager". (Arkivfoto)

Minister forsvarer, at kommunerne selv skal betale for flere penge til anbragte børn

Omlægning af refusionerne på børneområdet skal ifølge ministeren holde hånden under kommuner med flest børnesager.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Danmarks socialudgifter kun sjettehøjest i EU

Det er en myte, at vi har Europas højeste udgifter til social- og sundhedsvæsen. Renset for skat overhales vi af en håndfuld EU-lande, viser analyse fra Danmarks Statistik.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kalder kommunernes kontrakter med private bureauer for "bekymrende". Hun vil nu bede Ankestyrelsen om at undersøge, om kommunernes metoder er lovlige. (Arkivfoto)

Kommuner hyrer konsulenter til at spare på handicappede

Mindst 19 kommuner har hyret konsulenter til at finde besparelser på kommunens støttetilbud til udsatte.

Madhus vandt sag om kommunalt opgavetyveri

Ved tredje instans vandt Det Danske Madhus en sag om kommunalt opgavetyveri, men Social- og Indenrigsministeriet gav alligevel kommunerne forlænget spilletid.
Der er ti forhold, som afgør sandsynligheden for, at et 0-2 årigt barn ofte ender akut på sygehuset eller hos vagtlægen.

Her er de ti forhold, som afgør, om 0-2-årige ofte ender på hospitalet

Ti faktorer er afgørende for, hvor sandsynligt det er, at de yngste børn har mange akutte kontakter til sundhedsvæsenet.
Hvis en elev har 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal, har kommunerne siden august haft mulighed for at trække dig i børnepenge. Det har kun to kommuner gjort. (Arkivfoto)

Kun to kommuner er begyndt at trække børnepenge for børns fravær

Næstved og Aarhus er de første kommuner til at trække forældre i børnepenge på grund af fravær i skolen.
Langt fra alle underretninger om børn og unge er akutte. Alligevel skal de behandles på samme vilkår og inden for 24 timer. Og derfor presser de mange underretninger flere af kommunerne. (Arkivfoto)

Bunken af underretninger vokser

Siden 2015 har kommunerne modtaget 11.000 flere underretninger. Udviklingen kan få konsekvenser for de børn, der har akut brug for hjælp.