"Vi er vrede", siger formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen om den nye økonomiaftale.

Handicappede er vrede over ‘fuckfinger’ fra KL og regeringen

Handicaporganisationer er vrede på KL og regeringen efter økonomiaftale, som ingen ekstra midler afsætter til handicappede. 'KL kan ikke have lagt de allerstørste kræfter i det,' lyder kritik. Organisationerne håber på hjælp fra Folketinget.
Hjørring borgmester Arne Boelt fik skældud fra alle kanter, da kommunen lukkede plejecenteret Havbakken for at effektivisere driften af ældreområdet. Med den nye økonomiaftale kan borgerne se frem til flere af den slags effektiviseringer.

Økonomiaftale udløser effektiviseringer for langt over 400 millioner kroner

Effektiviseringer er tilbage som en officiel del af regeringens politik i den nye økonomiaftale. Og borgerne skal forvente langt større effektiviseringer end de omtalte 400 mio. kr. Se her hvorfor.
Kommunerne har bygget på livet løs i både 2020 og 2021, men fra 2022 skal de igen vænne sig til at bruge lidt færre penge på byggeri og anlæg. Samlet sænkes anlægsloftet fra 21,9 mia. kr. i 2021 til 19,9 mia. kr. i 2022.

Anlægsrammen er tilbage på niveau fra før corona

Regeringen har lyttet til økonomernes løftede pegefinger, og har sænket kommunernes anlægsloft for 2022 til niveauet fra før coronakrisen. I alt er kommunernes anlægsloft 19,9 mia. kr. i 2022.
I de seneste ti års økonomiaftaler har det årlige løft af kommunernes serviceramme i gennemsnit været højst, når der var en V-ledet regering ved roret. Det er facit, når man summerer de seneste ti års økonomiaftaler.

Fakta: V-regeringer har givet større løft af kommuneøkonomien end S-regeringer

Ifølge regeringen har man "styrket velfærden i kommunerne mere de seneste tre år end i de foregående ti år". Men faktatjek viser, at V-regeringer i gennemsnit har givet større løft end S-regeringer de seneste ti år.
De bugnende pengekasser i kommunerne skal reduceres, fremgår det af ny aftale.

Kommuner skal betale af på gæld og indbetale feriemidler

Som en del af økonomiaftalen med regeringen, skal kommunerne i gang med at afvikle gæld og indbetale feriemidler. Kommunernes likviditet skal nedbringes.
Inden du drukner i alle papirerne, så se de vigtigste nøgletal fra årets økonomiaftale her.

Fakta: Her er de vigtigste nøgletal i økonomiaftalen

Få her det hurtige overblik over de rene økonomital i aftalen mellem KL og regeringen.
KL-formand Jacob Bundsgaard og Finansminister Nicolai Wammen er tirsdag aften tæt på at have indgået en økonomiaftale, erfarer NB-Økonomi. Her ses de ved præsentationen af kommunernes økonomiaftale sidste år.

Økonomiaftale mellem KL og regeringen er lige på trapperne

KL's forhandlere har fået mandat fra KL-bestyrelsen til at forhandle en økonomiaftale på plads med udgangspunkt i den aftaletekst, der ligger på bordet nu. Løftet af servicerammen ligger i omegnen af 1,5 mia. kr.. Det erfarer NB-Økonomi.
KL's topforhandlere samledes foran Finansministeriet udstyret med egen printer. Måske et praktisk tegn på, at KL i år vil forhandle meget tæt om den såkaldte tekstdel, hvor regeringen forpligter sig til en fælles forståelse med kommunerne om, hvilket serviceniveau en aftale giver mulighed for.

KL genoptager økonomiforhandlinger efter opfordring fra regeringen

KL-formand siger nu åbent, at han ikke vil acceptere en gentagelse af et pressemøde i 2019. Her udlagde regeringen en økonomiaftale som et velfærdsløft, mens KL-formanden fastholdt, at aftalen sikrede uændret velfærd.
Holbæk Kommune med borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) i spidsen er blandt de kommuner, som er på vej mod store budgetoverskridelser på det specialiserede socialområde i 2021. Derfor har kommunen igangsat en handlingsplan, der skal spare kommunen 21 millioner kroner i år.

Det specialiserede socialområde skrider med 800 mio. kr. – nye besparelser på vej

Kommunerne er endnu en gang på vej mod et stort merforbrug på det specialiserede socialområde i 2021. Mange kommuner skal enten spare på området eller finde pengene på andre velfærdsområder.
Meget tyder på, at de mange nedlukninger i serviceindustrien har givet kommunerne på især den københavnske vestegn en kraftig vækst i antallet af borgere på midlertidige offentlig forsørgelse.

Benchmark: Corona-år med store forskelle

Mens de bedste kommuner i 2020 har brugt 0,6 procent mindre på offentligt forsørgede i forhold til 2019, så har de dårligste haft en stigning på 0,4 procent. Se benchmarking-tal for alle kommuner her.

70 kommuner havde merudgifter til minimumsnormeringer i 2020

Ud af den samlede tilskudspulje fra staten til minimumsnormeringer i 2020 på 500 millioner kroner, har kommunerne ifølge egne regnskaber haft udgifter for i alt 608 millioner kroner. Se alle kommuners udgifter til minimumsnormeringer her.
Jacob Bundsgaard og Nicolai Wammen ses her ved et tidligere pressemøde.

Afbrudte forhandlinger: Konflikt om socialområdet spidser til

Det er angiveligt ikke blot normal teatertorden, som ligger bag pausen i økonomiforhandlingerne. Læs her tre grunde til, at det utænkelige sammenbrud er lidt mindre utænkeligt i år.