Social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterede i går aftalen om Børnene Først sammen med socialordførere på tværs af næsten alle Folketingets partier. Et dyk ned i tallene viser, at aftalen giver en gennemsnitskommune mulighed for at gennemføre én ekstra anbringelse om året.

Ministerens hemmelige tal: En ekstra anbringelse om året pr. kommune

Socialministeren har både over for offentligheden og forhandlerne afvist at oplyse antallet af ekstra anbringelser som følge af ny aftale. Tal fra ministeriet viser, at det maksimalt er 600 anbringelser - svarende til en om året pr. gennemsnitskommune.
Flere og tidligere anbringelser var det centrale punkt, da social- og ældreminister Astrid Krag (S) i januar præsenterede udspillet til 'Børnene Først'. Et simpelt regnestykke viser, at den endelige aftale kan give gennemsnitskommunen en ekstra anbringelse om året over seks år.

Fakta om børneaftale: Her er regnestykket

Selvom man ved præsentationen af den nye aftale om 'Børnene Først' kunne få et indtryk af, at markant flere børn bliver fjernet, så viser tallene noget helt andet. Se regnestykket her.

Store forskelle i andel af børn med sen skolestart

I nogle kommuner er det hver 50. barn, som starter sent i skole - i andre er det hvert tiende. Se tallene for alle kommuner her.

Indvandringen er faldet dramatisk under corona

Indvandring fra ikke-vestlige lande er faldet med 39 procent under corona, mens indvandringen fra vestlige lande også er faldet. Se tal for alle kommuner her.
Aftalen om tidlig pension, som her præsenteres af nogle af regeringens centrale ministre med Mette Frederiksen i front, nedbringer beskæftigelsen og svækker de offentlige finanser. Et svar til Folketinget viser, at en tilbagerulning af efterlønnen vil gøre det modsatte.

Sådan ville det styrke økonomien at afskaffe efterlønnen

En række svar fra Finansministeriet viser hvordan det ville påvirke Danmarks økonomi, hvis man afskaffede efterlønnen.

Upræcist skøn for udligningsfolketal flytter trecifret millionbeløb

Coronakrisen har gjort det sværere at forudsige befolkningens udvikling. Derfor har et upræcist folketal i den kommunale udligning for 2021 flyttet flere hundrede millioner.
Det giver mange penge i udligning at have flere ældre borgere, men på tværs af systemet vil det næsten altid være en fordel at have flere borgere, uanset deres alder. Forstå her hvorfor.

Forstå på tre minutter: Derfor er folketallet afgørende for tilskud og udligning

Folketallet er et af de vigtigste parametre i kommunernes tilskud og udligning. Forstå her, hvorfor man skal holde særligt øje med udviklingen i kommunens folketal.
Finansminister Nicolai Wammen får svært ved at finansiere regeringens løfter om bedre velfærd ved de kommende forhandlinger med regionerne og kommunerne.

Wammen har få penge med til økonomiforhandlinger

Finansministerens råderum ved de kommende økonomi- og finanslovsforhandlinger er ifølge tilgængelige data meget lille, og står i skærende kontrast til løfter om bedre velfærd.

Regioner kræver 2,1 milliarder ekstra til at drive sundhedsvæsen

Ifølge Danske Regioner er der brug for ekstra penge til blandt andet flere ældre og stigende medicinudgifter.

Se kommunernes folkeskoleudgifter korrigeret for socioøkonomi

Flere kommuners folkeskoleudgifter i forhold til landsgennemsnittet flyttes væsentligt, når man korrigerer for kommunernes socioøkonomiske indeks. Se tal for alle kommuner her.
"Det vil være ærgerligt, hvis politisk modvilje ud fra ideologiske hensyn står i vejen for udlicitering," mener Mia Amalie Holstein, som er cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Bemærkelsesværdig store forskelle i kommuners udlicitering mener organisation

'Hvis en kommunal virksomhed år efter år vænner sig til at ingen udfordrer dem, og de ingen konkurrence får, så forsvinder al tilskyndelse til at udvikle sig.' Sådan lyder det fra SMVdanmark, der har analyseret kommunernes udlicitering.
KL-formand Jacob Bundsgaard og Finansminister Nicolai Wammen skal igen i år forsøge at nå til enighed om rammerne for kommunernes økonomi - denne gang for 2022. Forstå her, hvilke makroøkonomiske rammer, der danner grundlag for forhandlingerne.

Kommuneaftale vil bære præg af begrænset råderum

Kommunernes økonomiaftale for 2022 vil bære præg af, at finansministeren har et begrænset råderum frem mod 2025, og derfor kan kommunerne ikke forvente et stort løft udover demografien.