70 kommuner havde merudgifter til minimumsnormeringer i 2020

Ud af den samlede tilskudspulje fra staten til minimumsnormeringer i 2020 på 500 millioner kroner, har kommunerne ifølge egne regnskaber haft udgifter for i alt 608 millioner kroner. Se alle kommuners udgifter til minimumsnormeringer her.
Radikale Venstre i Frederiksbergs byråd er utilfreds med, at et flertal har besluttet, at bruge to millioner kroner fra normeringspuljen på andre tiltag.

Alternativ fordeling af penge til minimumsnormeringer skaber debat

Frederiksberg Kommune har sat overskydende midler fra minimumsnormeringerne af til andre tiltag. Ifølge borgmesterkandidat Lone Loklindt går det imod hensigten med puljepengene. Men Frederiksberg er ikke det eneste sted i landet, hvor man griber minimumsnormeringerne anderledes an.

Stigende forsørgerbyrde rammer yderkommuner hårdt

Den nye befolkningsfremskrivning er dårlig nyt for især yderkommunerne. De bliver endnu hårdere ramt end tidligere forventet af den stigende forsørgerbyrde.
“Vi tror ikke nødvendigvis, at den mest fordelagtige løsning er at smøre midlerne ud i et tyndt lag fordelt på samtlige institutioner," siger Flemming Østergaard Hansen (S), byrådsmedlem og formand for Børne- og Skoleudvalget i Rødovre Kommune.

Her griber man minimumsnormeringerne anderledes an

De fleste byråd fordeler penge til minimumsnormeringer helt lige baseret på institutionernes børnetal. Men i en lille håndfuld kommuner inddrager man børnenes baggrund i fordelingsnøglen. Se NB-Kommunes opgørelse over kommunernes modeller her.
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterede i går aftalen om Børnene Først sammen med socialordførere på tværs af næsten alle Folketingets partier. Et dyk ned i tallene viser, at aftalen giver en gennemsnitskommune mulighed for at gennemføre én ekstra anbringelse om året.

Ministerens hemmelige tal: En ekstra anbringelse om året pr. kommune

Socialministeren har både over for offentligheden og forhandlerne afvist at oplyse antallet af ekstra anbringelser som følge af ny aftale. Tal fra ministeriet viser, at det maksimalt er 600 anbringelser - svarende til en om året pr. gennemsnitskommune.

Halvdelen af kommunerne brugte mindre end budgetteret på daginstitutioner i 2020

Præcis halvdelen af landets kommuner brugte mindre på daginstitutionsområdet i 2020, end de havde budgetteret med at bruge.
Ellen Trane Nørby (V), som her er på besøg i en spejderlejr, mener regeringen og den støtteparier er igang med at "med at pløje sit ideologiske korstog henover hele det private initiativ på børneområdet".

V-ordfører: Ideologisk korstog mod privat børnepasning

Venstre ser aftalen om mindstenormeringer som 'et ideologisk korstog' mod privat børnepasning, og partiets ordfører stiller nye spørgsmål til ministeren.

Provinskommuner får markant større tilskud til normeringer

Billund får 60 procent mere pr. barn i daginstitution til at øge minimumsnormeringer end Gentofte. Se tallene for alle kommuner her - og få forklaringen på den skæve fordeling.
”Det er ingen hemmelighed, at regeringen ønskede at sætte en stopper for, at private tilbud kan trække en masse penge ud til private ejere. Det ønsker vi stadig, " siger Socialminister Astrid Krag.

Astrid Krag ærgrer sig – profitforbud skrevet ud af politisk aftale

Regeringens felttog mod profit hos private sociale tilbud er tabt. Det fremgår af en politisk aftale om et styrket socialtilsyn. 'Det er utrolig ærgerligt,' siger minister Astrid Krag (S). Hos Dansk Erhverv er man lettet.

Flest modtagere af midlertidigt børnetilskud i yderkommuner

Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor mange personer, der modtager det midlertidige børnetilskud. Se tallene for din kommune her.
Gode normeringer i dagtilbud er vigtigere end lave takster. Det mener rådmand Thomas Medom (SF).

Rådmand: Bedre normeringer må medføre højere forældrebetaling

Når kommunerne nu tilskyndet af regeringen øger antallet af voksne i vuggestuer og børnehaver, så må forældrene også betale mere. Det mener Aarhusrådmand, som vil have hævet taksterne i dagtilbud.
Børne-og ungedirektør Claus Svold fra Vejle advarer om, at bureaukrati kan forsinke effekten af de 178 millioner kroner, som et flertal i Folketinget vil give skolerne for at hjælpe især afgangseleverne.

Børne- og ungedirektør: Giv os hurtig besked om skolepenge – ellers får de ingen effekt

Undervisningsministeriet skal inden for få dage give kommunerne en central fordelingsnøgle af coronapenge til de enkelte skoler. Og så skal Folketinget glemme alt om afrapportering af brugen. Ellers vil halvdelen af pengene i værste fald gå til administration, mener børne- og ungedirektør.