De ukrainske flygtninge i Danmark er overraskende indregnet i den nye befolkningsprognose fra Danmark Statistik. Det kan få vigtige økonomiske følger for kommunerne.

Ny befolkningsprognose får afgørende betydning for kommunernes budgetproces

De ukrainske flygtninge er overraskende indregnet i ny befolkningsprognose. Det kan få den vigtige betydning, at det demografisk udgiftspres fordobles - og fritage kommuner for stor risiko ved at selvbudgettere.

Sådan fordeles 30.000 ukrainere i kommunernes befolkningsprognoser

Ny befolkningsfremskrivning viser, hvor mange ukrainere hver kommune kan forvente at få øget tilskud og udligning for i 2023. Se tallene for din kommune her.
Nogle af landets mest velhavende kommuner kan alt andet lige forvente at aflevere lidt mindre i udligningen af beskatningsgrundlaget i 2023, fordi ukrainerne trækker det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger ned. Her ses en villavej i Gentofte, som er en af de kommuner, hvor det vil have den største effekt.

Analyse: Sådan påvirker ny prognose udligningen

Danmarks Statistiks beslutning om at indregne ukrainske flygtninge i befolkningsprognose vil påvirke den kommunale udligning. Læs her hvordan.
Regeringen mener fortsat ikke, at ændringen af folketalsopgørelsen i udligningsreformen udgør et problem på socialområdet, men åbner en dør på klem for, at problemet kan løses under forhandlinger om regeringens handicapudspil.

Betalingskommunefolketal skal løses i handicapforhandlinger

Regeringen lægger nu op til, at problemet omkring økonomiske incitamenter til at placere borgere i egen kommune fremfor nabokommunen skal løses i forbindelse med forhandlingerne om regeringens handicapudspil.
Løfterne fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om bedre nær sundhed til borgerne står i kontrast til finansieringen. Aftalen sikrer en gennemsnitskommune 5,5 ekstra sygeplejerske.

Sundhedsaftale: Nye krav og få penge til kommunerne

Læs her hvilke nye krav staten vil stille til kommunerne, som i gennemsnit kun får finansiering svarende til otte nye sygeplejersker.
Den øgede finansiering til kommunerne i sundhedsaftalen er langt fra at dække det behov kommunerne har, hvis alle skal levere nær sundhed af en høj og ensartet kvalitet, som aftalen lægger op til.

Sundhedsaftale giver maks otte nye sygeplejersker og sosuer i en gennemsnitskommune

En beregning af regeringens finansiering til nationale kvalitetskrav viser, at selv hvis alle pengene går til landets kommuner, giver det kun råd til otte nye sygeplejesker og sosuer pr. kommune. Se tallet for din kommune her.
Sundhedsprofessorer mener ikke, at sundhedsreformen får gjort op med den ulighed, der er på sundhed i kommunerne. Det betyder, at kommunerne formentlig kan se langt efter at hæve kvalitetsstanderne til de kommuner, som har flest sundhedspersonale pr. ældre.

Sundhedseksperter: Sundhedsreform løser ikke uligheden i kommunerne

Flere sundhedseksperter er enige i, at sundhedsreformen ikke får gjort grundlæggende op med den ulighed, der er i sundhed i kommunerne. Der er ikke afsat nok penge, og kvalitetsstandarder vil blot øge de kommunale opgaver.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kan ikke svare på, hvor vidt sundhedsreformen løser uligheden i sundheden, når det kommer til antal sygeplejere i kommunerne.

Sundhedsminister ved ikke, om sundhedsreform vil hæve antal sygeplejersker i kommunerne markant

Magnus Heunicke kan ikke svare på, om ny sundhedsreform vil give et markant løft i antallet af sygepersonale pr. ældre i kommunerne. Dermed er det uklart, om reformen vil løse den store ulighed på sundhed i kommunerne.
Under et samråd i Folketingets Social- og Ældreudvalg sagde Astrid Krag (S), at der kommer en stor forandring af det specialiserede socialområde som følge af regeringens nye udspil, som har mødt kritik fra blandt andet KL.

Krag på samråd: Handicapudspil bliver en afgørende gamechanger

Under et samråd om det udskældte bopælskommunefolketal afviste Astrid Krag (S) kritikken blandt andet ved at henvise til nyt handicapudspil til 100 mio., som ifølge ministeren vil medføre store ændringer af socialområdet.
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) afviser kritik fra KL af, at regeringens plan for bedre hjælp til personer med handicap er underfinansieret.

Astrid Krag afviser KL-kritik af manglende finansiering af handicapudspil

Socialministeren afviser, at hendes nye plan for bedre hjælp til handicappede vil koste flere penge end de 100 millioner kroner, som er afsat i planen. 'Dermed er der ikke tale om nye udgifter for kommunerne,' skriver hun i en kommentar.
Regeringens evaluering af det specialiserede socialområde er langt om længe kommet.

Evaluering er kommet: Kommunerne kan ånde lettet op

I evalueringen af det specialiserede socialområde bliver det slået fast, at kommunerne ikke tager primære økonomiske hensyn, når de visiterer borgere med handicap. Der lægges heller ikke op til en ændret opgavefordeling mellem kommunerne og regionerne.
Allerede ved sættemødet til årets økonomiforhabndlinger mellem KL og regeringen var der en stor uenighed om hvilke forventninger, borgerne kan have til servicen på blandt andet handicapområdet. Nu har socialministeren kastet en bombe ind i forhandlingerne, som øger den konflikt markant.

Analyse: Krag kaster bombe ind i økonomiforhandlinger

Uenigheden mellem regeringen og KL i økonomiforhandlingerne er dramatisk forøget efter, Astrid Krag (S) i dag udstedte nye dyre og ufinansierede løfter på handicapområdet, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne analyse.