Velfærd

Det ser dystert ud, hvad anlægsrammen angår, efter regeringen har fremlagt sit nye klimaudspil. Det fortæller flere økonomer til NB-Medier. De har dog flere bud på, hvordan finansieringen kan løses.

Størsteparten af borgmestrene oplever, at der er et voksende gab mellem den velfærd, som kommunerne kan levere og borgernes forventninger, viser rundspørge. To borgmester fortæller om frustrationerne ved at være fanget i et 'forventningsgab'.

Selvom man udvider råderummet med den nye forsvarsaftale, så ændrer det ikke på, at der er et højt kapacitetspres på dansk økonomi. Derfor kan det blive nødvendigt at prioritere mellem forsvar og velfærd, siger nationalbankdirektøren.

Økonomer er enige. Nyt nationalt kompromis om forsvar vil ikke påvirke kommunernes økonomi. På længere sigt kan det dog give hårde prioriteringer.

Private velfærdstilbud som friplejehjem, botilbud og daginstitutioner vil sprede sig som ringe i vandet, så kommunerne kan spare på anlægsrammen. Det forudser konservativ borgmester.

Hvis ikke Folketinget snart bidrager til at skaffe flere sosu'er, pædagoger og andre fagfolk, så kan kommunerne ikke levere den ønskede velfærd i fremtiden. Sådan lyder advarslen fra borgmestre i rundspørge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil fritstille kommunerne i forvaltningen på de store velfærdsområder: Mindre børn, skoleelever og ældre. Læs her de vigtigste uddrag fra hendes nytårstale - og hele talen.

Velfærdsloven dækker kun en del af kommunernes udgiftspres. Hvis ikke regeringen giver penge til eksempelvis handicapområdet, så må kommunerne tage pengene fra andre områder. Det kan godt ende med at være fra børn eller ældre, siger KL-næstformand.

Ifølge ny analyse fra AE-rådet skal kommunerne i alt have 20 mia. kr. mere i 2030 end i dag, hvis de skal levere uændret service.

Ifølge Enhedslistens finansordfører skal kommunerne have lov til at bruge de penge, de har. Derfor opfordrer han finansministeren til at droppe sanktionerne på kommunernes budgetter.

Kommunerne spiller højt spil under KL-forhandlinger om budgetter for 2022. Flere yderkommuner går til forhandlingerne med en forventning om, at de rige kommuner skal betale. Men Københavns Kommune går i budgetforliget helt op til den tekniske serviceramme.

I yderkommunerne betaler borgerne høj skat og får lav service, mens det er omvendt i særligt de rige hovedstadskommuner. Se sammenhængen mellem skat og service for alle kommuner.