Velfærd

    Kommuner kan risikere at udskyde både bygning af daginstitutioner og plejehjem. Nyt klimaudspil fra regeringen vil satse massivt på både sol og vind, og det vil presse anlægsrammen i kommunerne, mener flere økonomer.

    Økonomer: Nyt klimaudspil kan mindske anlægsrammen

    Det ser dystert ud, hvad anlægsrammen angår, efter regeringen har fremlagt sit nye klimaudspil. Det fortæller flere økonomer til NB-Medier. De har dog flere bud på, hvordan finansieringen kan løses.
    Hovedparten af borgmestre svarer i NB-Kommunes rundspørge, at de oplever et voksende spænd mellem den velfærd, som kommunerne kan levere inden for servicerammen, og borgernes forventninger. Blandt andet på skoleområdet opstår der nemt et 'forventningsgab'.

    Borgmestre: Stigende gab mellem borgernes forventninger og kommunens formåen

    Størsteparten af borgmestrene oplever, at der er et voksende gab mellem den velfærd, som kommunerne kan levere og borgernes forventninger, viser rundspørge. To borgmester fortæller om frustrationerne ved at være fanget i et 'forventningsgab'.
    Ifølge direktøren for Nationalbanken, Lars Rohde, kan det blive nødvendigt at stramme finanspolitiken i de kommende år som følge af, at man øger kapacitetspresset med energiomlægning og investeringer i Forsvaret.

    Nationalbanken: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem forsvar og velfærd

    Selvom man udvider råderummet med den nye forsvarsaftale, så ændrer det ikke på, at der er et højt kapacitetspres på dansk økonomi. Derfor kan det blive nødvendigt at prioritere mellem forsvar og velfærd, siger nationalbankdirektøren.
    Kommunerne skal ikke nødvendigvis være bange for, at nye penge til forsvar og kampvogne vil betyde mindre råd til velfærd på den korte bane. Men det kan få betydning for velfærden på lang sigt.

    Økonomer: Øget forsvar vil ikke påvirke kommunerne på kort sigt

    Økonomer er enige. Nyt nationalt kompromis om forsvar vil ikke påvirke kommunernes økonomi. På længere sigt kan det dog give hårde prioriteringer.
    Benedikte Kiær (K) ser ingen anden udvej på end, at kommunerne bygger flere private plejehjem, daginstitutioner og botilbud. Alternativet er, at anlægsrammen ellers skal meget højere op.

    Borgmester: Private velfærdsinstitutioner breder sig for at omgå anlægsrammen

    Private velfærdstilbud som friplejehjem, botilbud og daginstitutioner vil sprede sig som ringe i vandet, så kommunerne kan spare på anlægsrammen. Det forudser konservativ borgmester.
    Hans Østergaard (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern, mener, at det vil gå ud over velfærden, hvis ikke Folketinget bliver enige om at øge arbejdsudbuddet.

    Borgmestre: Uden flere hænder kommer velfærden til at halte

    Hvis ikke Folketinget snart bidrager til at skaffe flere sosu'er, pædagoger og andre fagfolk, så kan kommunerne ikke levere den ønskede velfærd i fremtiden. Sådan lyder advarslen fra borgmestre i rundspørge.
    Små børn, skolebørn og ældre skal have en hverdag, hvor kommunernes ansatte skal bruge mindre energi på bureaukrati og registreringer og mere tid på borgerne, mener statsminister Mette Frederiksen (S).

    Dokumentation: Det sagde Mette Frederiksen om kommunal velfærd

    Statsminister Mette Frederiksen (S) vil fritstille kommunerne i forvaltningen på de store velfærdsområder: Mindre børn, skoleelever og ældre. Læs her de vigtigste uddrag fra hendes nytårstale - og hele talen.
    Mens social- og ældreminister Astrid Krag (S) fremhæver, at kommunerne både har fået penge til flere børn og ældre og har evnet at bruge tre milliarder mere på handicapområdet, så siger KL-næstformand, at kommunerne har været tvunget til at skære på andre områder.

    Damm: Velfærdslov dækker kun den halve regning

    Velfærdsloven dækker kun en del af kommunernes udgiftspres. Hvis ikke regeringen giver penge til eksempelvis handicapområdet, så må kommunerne tage pengene fra andre områder. Det kan godt ende med at være fra børn eller ældre, siger KL-næstformand.
    Ifølge AE-rådet vil det kræve et løft af kommunernes økonomi på hele 20 milliarder kroner i forhold til i dag, hvis man skal levere uændret service pr. borger. Det skyldes især det stigende antal ældre.

    Analyse: Velfærdslov vil koste 20 mia. kr. i 2030

    Ifølge ny analyse fra AE-rådet skal kommunerne i alt have 20 mia. kr. mere i 2030 end i dag, hvis de skal levere uændret service.
    Ifølge Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, skal kommunerne have lov til at bruge de penge de vil, uden finansministeren skal give dem en økonomisk sanktion for ikke at overholde økonomiaftalen i budgetterne.

    Enhedslisten: Drop sanktionerne, Wammen

    Ifølge Enhedslistens finansordfører skal kommunerne have lov til at bruge de penge, de har. Derfor opfordrer han finansministeren til at droppe sanktionerne på kommunernes budgetter.
    Københavns Kommune har med overborgmester Lars Weiss (S) i spidsen indgået en budgetaftale, hvor man fastholder et højt service- og anlægsniveau. Politikerne er klar over, at den ikke nødvendigvis holder i KL.

    Københavns Kommune står fast på høje serviceudgifter

    Kommunerne spiller højt spil under KL-forhandlinger om budgetter for 2022. Flere yderkommuner går til forhandlingerne med en forventning om, at de rige kommuner skal betale. Men Københavns Kommune går i budgetforliget helt op til den tekniske serviceramme.

    Her får borgerne mest service for deres skat – se tallene for alle kommuner

    I yderkommunerne betaler borgerne høj skat og får lav service, mens det er omvendt i særligt de rige hovedstadskommuner. Se sammenhængen mellem skat og service for alle kommuner.