sundhed

    -

    Hele ideen bag den kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet KMF er, at kommunerne skal have et incitament til blandt andet at forebygge unødvendige indlæggelser af ældre. Men nu viser det sig, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem antallet af sundhedspersonale og antallet af forebyggelige indlæggelser.

    Antal forebyggelige indlæggelser følger hverken personale eller sundhedstilstand

    Antallet af såkaldte forebyggelige indlæggelser har ingen sammenhæng med antallet af sundhedspersonale i kommunerne, og kun en svag sammenhæng med sundhedsbyrden i kommunerne.

    Markant flere forebyggelige indlæggelser på Sjælland end i Vestdanmark

    Kommunerne i Vestdanmark er markant bedre til at undgå forebyggelige indlæggelser end kommunerne i Østdanmark. Se tallene for alle kommuner her.
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kan ikke overholde sig løfte fra sommerens økonomiaftale med kommunerne om, at hans ministerium senest i efteråret ville igangsætte analyse, der skulle komme med forslag til en ny model for den fejlbehæftede kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet KMF.

    Forslag til ny KMF er udskudt endnu en gang

    De langstrakte regeringsforhandlinger betyder, at en ændring af den udskældte kommunale medfinansering af sundhedsvæsenet, KMF, bliver udskudt. Nu risikerer 52 kommuner store milliontab helt frem til 2025.
    Regionrådsformand Stephanie Lose (V) frygter et stort problem i sundhedsvæsenet for både 2022 og 2023, hvis ikke regeringen kompenserer for inflationen.

    Regeringen har endnu ikke afvist at kompensere regionerne for inflation

    Danske Regioner forventer en ekstra regning på 0,6 mia. kr. på grund af inflation. De venter forsat på svar fra Regeringen, om de bliver kompenseret.
    KL-formand Martin Damm (V), er glad for, at der er landet en aftale mellem KL, Danske Regioner og regeringen om udmøntningen og implementeringen af sundhedsreformen.

    KL, regeringen og Danske Regioner har landet aftale om sundhedsreform

    Mandag landede en aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner om indholdet og implementeringen for den nære sundhed i sundhedsreformen. Kommunerne får 1,5 mia. kr. frem til 2029.
    Pressemøde i finansministeriet om økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen. Aftalen kan få konsekvenser for kommunerne, fordi den ifølge formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) ikke løser presset på sundhedsvæsenet. Det kan betyde mere opgaveglidning fra regioner mod kommuner.

    Pres på sundhedsvæsen løses ikke med økonomiaftalen med regionerne

    Presset på sundhedsvæsenet og -personalet bliver ikke løst med den nye økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Det fortæller formand for Danske Regioner Anders Kühnau til doorstep i Finansministeriet.
    Kommunerne fik ikke ekstra penge i økonomiaftalen til det kommende store løft af sundhedsopgaver.

    Kommunerne får ikke flere penge til sundhed i økonomiaftalen

    Regeringen giver ikke en ekstra håndsrækning til kommunerne, hvad angår opgaveglidninger på sundhedsområdet. Kommunerne fik dog omkring 200 mio. kr. om året fra sundhedsreformen. Det fremgår af den nye aftale.
    Løfterne fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om bedre nær sundhed til borgerne står i kontrast til finansieringen. Aftalen sikrer en gennemsnitskommune 5,5 ekstra sygeplejerske.

    Sundhedsaftale: Nye krav og få penge til kommunerne

    Læs her hvilke nye krav staten vil stille til kommunerne, som i gennemsnit kun får finansiering svarende til otte nye sygeplejersker.
    Den øgede finansiering til kommunerne i sundhedsaftalen er langt fra at dække det behov kommunerne har, hvis alle skal levere nær sundhed af en høj og ensartet kvalitet, som aftalen lægger op til.

    Sundhedsaftale giver maks otte nye sygeplejersker og sosuer i en gennemsnitskommune

    En beregning af regeringens finansiering til nationale kvalitetskrav viser, at selv hvis alle pengene går til landets kommuner, giver det kun råd til otte nye sygeplejesker og sosuer pr. kommune. Se tallet for din kommune her.
    Sundhedsprofessorer mener ikke, at sundhedsreformen får gjort op med den ulighed, der er på sundhed i kommunerne. Det betyder, at kommunerne formentlig kan se langt efter at hæve kvalitetsstanderne til de kommuner, som har flest sundhedspersonale pr. ældre.

    Sundhedseksperter: Sundhedsreform løser ikke uligheden i kommunerne

    Flere sundhedseksperter er enige i, at sundhedsreformen ikke får gjort grundlæggende op med den ulighed, der er i sundhed i kommunerne. Der er ikke afsat nok penge, og kvalitetsstandarder vil blot øge de kommunale opgaver.
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kan ikke svare på, hvor vidt sundhedsreformen løser uligheden i sundheden, når det kommer til antal sygeplejere i kommunerne.

    Sundhedsminister ved ikke, om sundhedsreform vil hæve antal sygeplejersker i kommunerne markant

    Magnus Heunicke kan ikke svare på, om ny sundhedsreform vil give et markant løft i antallet af sygepersonale pr. ældre i kommunerne. Dermed er det uklart, om reformen vil løse den store ulighed på sundhed i kommunerne.
    Regeringens helt store slagnummer i en kommende sundhedsreform er skrappere krav til tobak og alkohol. Det bliver nu ikke en del af reformen, men kørt ud i et nyt og formentlig smallere forhandlingsspor. Det kan få store konsekvenser for sundheden i kommunerne.

    Bekæmpelse af den kommunale ulighed i sundhed har lidt et knæk

    Regeringens forslag til skrappere krav til tobak og alkohol er skoddet i den kommende sundhedsreform. Det er ellers de enkeltstående tiltag, som bedst kan mindske uligheden i sundheden i kommunerne.