Både Langeland og Lolland har mange ældre huse med en meget lav kvadratmeterpris, og det tiltrækker ifølge ny analyse mange borgere med sociale problemer.

Ny rapport: Derfor er Lolland og Langeland i store problemer

Analyse fra Indenrigsministeriet tegner et dystert billede af udviklingen i Lolland og Langeland kommuner. Se her, hvorfor den skæve udvikling fortsætter.

Se her, hvem der vinder og taber på social eksport

Både kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister flytter i høj grad til land- og yderkommunerne. Se her, hvor meget kommunerne vinder og taber på, at socialt udsatte flytter.

Se udviklingen i det socioøkonomiske indeks i hver kommune

Det socioøkonomiske indeks har stor betydning for, hvor meget kommunerne får eller afleverer i udligningssystemet. Se her, hvordan indekset har udviklet sig i din kommune.

KL viser regeringen, hvad konflikt på socialområdet vil medføre

KL går i bladet Momentum i direkte alliance med patientorganisation om kritik af hjælpen til ADHD-patienter og placerer skylden entydigt hos regeringen for manglende prioritering af området. Det er en klar skærpelse af konflikt forud for afgørende fase i økonomiforhandlinger.
Social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterede i går aftalen om Børnene Først sammen med socialordførere på tværs af næsten alle Folketingets partier. Et dyk ned i tallene viser, at aftalen giver en gennemsnitskommune mulighed for at gennemføre én ekstra anbringelse om året.

Ministerens hemmelige tal: En ekstra anbringelse om året pr. kommune

Socialministeren har både over for offentligheden og forhandlerne afvist at oplyse antallet af ekstra anbringelser som følge af ny aftale. Tal fra ministeriet viser, at det maksimalt er 600 anbringelser - svarende til en om året pr. gennemsnitskommune.
Flere og tidligere anbringelser var det centrale punkt, da social- og ældreminister Astrid Krag (S) i januar præsenterede udspillet til 'Børnene Først'. Et simpelt regnestykke viser, at den endelige aftale kan give gennemsnitskommunen en ekstra anbringelse om året over seks år.

Fakta om børneaftale: Her er regnestykket

Selvom man ved præsentationen af den nye aftale om 'Børnene Først' kunne få et indtryk af, at markant flere børn bliver fjernet, så viser tallene noget helt andet. Se regnestykket her.

Se kommunernes folkeskoleudgifter korrigeret for socioøkonomi

Flere kommuners folkeskoleudgifter i forhold til landsgennemsnittet flyttes væsentligt, når man korrigerer for kommunernes socioøkonomiske indeks. Se tal for alle kommuner her.

Sådan fordeles fem milliarder i udligningskritrie

På baggrund af nye tal har vi udregnet hver kommunes udgiftsbehov i udligningskriteriet lønmodtagere med færdigheder på grundniveau i 2022-udligningen. Se her, om din kommune får mere eller mindre end i 2021.
Rådmand Jette Skive (DF) i Aarhus har skrevet en mail, som sætter både hende og forvaltningen i et dårligt lys.

Rådmand til direktør: Blæs på økonomien

Tænk på Dansk Folkeparti og blæs på økonomien så vidt muligt. Sådan lyder opfordringen fra rådmand Jette Skive i Aarhus til direktør på ældreområdet. Opfordringen kan ifølge ekspert være ulovlig. S og SF i byrådet forlanger sagen undersøgt.

Prognose: Sådan deler kommunerne 3,9 mia. til enlige ældre i 2022-udligning

På baggrund af de folketal, som bruges i 2022-udligningen, har vi udregnet, hvordan kommunerne påvirkes af kriteriet for enlige ældre i 2022. Se din kommune her.
Jammerbugt er blandt de kommuner, der trods en stor budgetoverskridelse i 2020 alligevel budgetterer det specialiserede socialområde meget optimistisk i budgettet for 2021.

Underbudgettering hævner sig for mange kommuner

Kommuner med lave budgetter på det specialiserede socialområde bliver ofte ramt hårdt af budgetoverskridelser. Alligevel budgetterer mange kommuner med lavere udgifter i 2021.

Store kommunale forskelle i udviklingen i andelen af fattige børn

Mellem kommunerne er der store forskelle på, hvordan andelen af børn i relativ fattigdom udviklede sig fra 2018 til 2019. Især midt- og vestjyske kommuner har haft en positiv udvikling.