Venstres socialordfører Marie Bjerre trådte ind i et minefelt, da hun torsdag i Jyllands-Posten undsagde partiets tidligere politik på handicapområdet og udstedte en garanti til den enkelte handicappede mod forringelser af tildelt hjælp.

Venstre dropper handicapgaranti

Venstre ordfører erkender, at hun "udtalte sig for firkantet", da hun i Jyllands-Posten tirsdag gav handicappede garanti mod et få ændret i deres hjælp fra kommunen.

Stigende klasseforskel mellem kommunerne: Se udviklingen her

En analyse af AE viser, at der i perioden 1996-2018 er sket en halvering i antallet af kommuner, der har en blandet klassesammensætning, fordi eliten i stigende grad klumper sig sammen i få kommuner.
Med reformen af det kommunale udligningssystem afskaffede man i foråret betalingskommunefolketallet fra 2021. En ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriet viser endnu en gang, at det kan have kedelige konsekvenser.

Botilbud i nabokommuner koster hjemkommuner flere milliarder om året

Ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at 39 procent af de voksne med handicap bor i botilbud udenfor kommunen. Det tal kan meget vel blive lavere, efter udligningsreformen gjorde det væsentligt dyrere at vælge et botilbud udenfor kommunegrænsen.

Benchmarkanalyse: Antallet af børn og unge med psykiske lidelser stiger voldsomt

En ny benchmarkanalyse viser, at andelen af 0-17-årige, som er diagnosticeret med en psykisk lidelse, er steget med 52,3 procent fra 2009 til 2019. Analysen viser store kommunale forskelle.

Mindstenormering på plejecentre vil give tab i hver anden kommune

Især de fattige kommuner kan risikere store tab, hvis der indføres mindstenormeringer på ældrepleje. "Ren galimatias," siger borgmester.

Flere yderkommuner oplever stigende velstand efter aktiv indsats

En række yderkommuner har formået at vende den negative udvikling, og har de seneste tre år forbedret deres økonomiske grundvilkår. Se udviklingen i alle kommuners økonomiske vilkår her.
Der har været fart i pedalerne i Aabenraa Kommune. Ifølge borgmester Thomas Andresen (V) i midten af billedet, skyldes byens positive udvikling på det socioøkonomiske område blandt andet et aktivt fokus på udvikling og en ambitiøs beskæftigelsesindsats.

Nogle yderkommuner bryder mønstret: Læs borgmestrenes forklaring her

En lille gruppe af yderkommuner har ifølge NB-Økonomis analyse haft en positiv udvikling i kommunens grundlæggende økonomiske omstændigheder. Seks borgmestre giver deres forklaring.
Der er grund til glæde i Københavns Kommune. Her har man haft et kæmpe fald i det socioøkonomiske indeks, samtidig med en stigning i udskrivningsgrundlaget, som overgår landsgennemsnittet. Dermed er kommunens grundlæggende økonomiske omstændigheder blandt dem, der har udviklet sig bedst over de seneste år.

Se top og bund: Her har de økonomiske grundvilkår ændret sig mest

Der er stor forskel på udviklingen i det socioøkonomiske indeks og udskrivningsgrundlaget for de enkelte kommuner. Se top og bund her.

Se her, hvordan de sociale udfordringer ifølge regeringen har udviklet sig

Det nye socioøkonomiske indeks afslører, at der er stor forskel på, hvordan de sociale problemer udvikler sig mellem kommunerne. Se i kortet i artiklen, hvor de har ændret sig mest.

Ændret folketalsopgørelse kan flytte på både borgere og udligningsmillioner

Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet får mærkbare konsekvenser for mange kommuner. De langsigtede konsekvenser afhænger i høj grad af, hvor meget kommunerne påvirkes af et øget økonomisk incitament.
Odenseborgmester Peter Rahbæk Juel kan læse om mistillid mellem forvaltningerne i ekstern analyse af det specialiserede socialområde. (Arkiv)

Samarbejdsproblemer står i vejen for hjælp til udsatte

Massiv kritik af indsatsen for udsatte børn i Odense. Løsningen er ifølge konsulentfirma flere penge og bedre samarbejde.
Børn af forældre med lav uddannelse vil udløse væsentligt større tilskud til kommunerne i det kommende udligningssystem. Fra næste år kan kommunerne nemlig indkassere 165.000 kroner for hvert barn med forældre med lav uddannelse.

Sådan ændres udgiftsbehovet for hvert af de socioøkonomiske kriterier

Mens hvert barn i en familie med kort uddannelse udløser 53.000 ekstra kroner, får kommunerne 25.000 kroner mindre per psykiatriske patient. Se alle ændringer i udgiftsbehovet her.