Der har været fart i pedalerne i Aabenraa Kommune. Ifølge borgmester Thomas Andresen (V) i midten af billedet, skyldes byens positive udvikling på det socioøkonomiske område blandt andet et aktivt fokus på udvikling og en ambitiøs beskæftigelsesindsats.

Nogle yderkommuner bryder mønstret: Læs borgmestrenes forklaring her

En lille gruppe af yderkommuner har ifølge NB-Økonomis analyse haft en positiv udvikling i kommunens grundlæggende økonomiske omstændigheder. Seks borgmestre giver deres forklaring.
Der er grund til glæde i Københavns Kommune. Her har man haft et kæmpe fald i det socioøkonomiske indeks, samtidig med en stigning i udskrivningsgrundlaget, som overgår landsgennemsnittet. Dermed er kommunens grundlæggende økonomiske omstændigheder blandt dem, der har udviklet sig bedst over de seneste år.

Se top og bund: Her har de økonomiske grundvilkår ændret sig mest

Der er stor forskel på udviklingen i det socioøkonomiske indeks og udskrivningsgrundlaget for de enkelte kommuner. Se top og bund her.

Se her, hvordan de sociale udfordringer ifølge regeringen har udviklet sig

Det nye socioøkonomiske indeks afslører, at der er stor forskel på, hvordan de sociale problemer udvikler sig mellem kommunerne. Se i kortet i artiklen, hvor de har ændret sig mest.

Ændret folketalsopgørelse kan flytte på både borgere og udligningsmillioner

Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet får mærkbare konsekvenser for mange kommuner. De langsigtede konsekvenser afhænger i høj grad af, hvor meget kommunerne påvirkes af et øget økonomisk incitament.
Odenseborgmester Peter Rahbæk Juel kan læse om mistillid mellem forvaltningerne i ekstern analyse af det specialiserede socialområde. (Arkiv)

Samarbejdsproblemer står i vejen for hjælp til udsatte

Massiv kritik af indsatsen for udsatte børn i Odense. Løsningen er ifølge konsulentfirma flere penge og bedre samarbejde.
Børn af forældre med lav uddannelse vil udløse væsentligt større tilskud til kommunerne i det kommende udligningssystem. Fra næste år kan kommunerne nemlig indkassere 165.000 kroner for hvert barn med forældre med lav uddannelse.

Sådan ændres udgiftsbehovet for hvert af de socioøkonomiske kriterier

Mens hvert barn i en familie med kort uddannelse udløser 53.000 ekstra kroner, får kommunerne 25.000 kroner mindre per psykiatriske patient. Se alle ændringer i udgiftsbehovet her.

Unge uden arbejde og uddannelse samles i yderkommunerne

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at særligt yderkommunerne har store andele af unge, som hverken er i arbejde eller uddannelse.

Kommuner med flest udsatte unge får endnu flere

Nye tal for udsatte unge viser, at 34 kommuner er på vej mod endnu større sociale problemer i fremtiden.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen fra Esbjerg og Torben Hansen fra Randers i interview med TV2 efter de torsdag fremlagde BedreBalances krav til en udligningsreform for Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

Sådan påvirkes kommunernes økonomi af de nye boligkriterier

Se her, hvor meget hver kommune vinder eller taber på den nye opgørelse af boligkriterierne i regeringens udligningsreform.

Ændringer i boligkriterier flytter 694 millioner til yderkommuner

40 kommuner får et tocifret millionbeløb i gevinst fra kriterieændringer på boligområdet i regeringens foreslåede udligningsreform.

Indvandrerkommuner får flere penge trods S-indrømmelse til Venstre

Selvom Venstre præsenterede halveringen af udlændingeudligningen som en politisk sejr, giver en ændret kriterievægt flere penge til indvandrere.
Ishøj-borgmester Ole Bjørstorp (S) får 42 millioner kroner ekstra i kommunekassen, hvis regeringen gennemfører en fordobling af kriterievægten på antal indvandrere og efterkommere.

Sådan flyttes millioner til indvandrerkommuner

Særligt kommunerne på den københavnske vestegn står til at vinde stort på indvandrerændringerne i regeringens udligningsreform.