Serviceramme

    44 kommuner sparer 1,2 mia. på det kommunale budgetsamarbejde

    Midt i striden om fremtiden for den faseopdelte budgetproces viser tallene for 2021, at systemet har sparet 44 kommuner for 1,2 milliarder kroner i sanktioner til staten.
    Udgifter til håndtering af corona kan være en afgørende forklaring på, hvorfor de foreløbige regnskabstal viser, at kommunerne har overskredet servicerammen med 1,7 milliarder kroner.

    Foreløbige regnskabstal viser rekordstor overskridelse af serviceramme i corona-året 2021

    Kommunerne har ifølge foreløbige regnskabstal overskredet servicerammen med omkring 1,7 milliarder kroner i 2021. KL har dog håndfaste argumenter for, at det ikke skal udløse sanktioner.

    Service: Fire metoder – næsten samme resultat

    Udregning af kommunernes serviceudgifter i forhold til deres udgiftsbehov er ikke eksakt videnskab. Men fire forskellige metoder giver næsten samme resultat - læs mere om usikkerhederne her.
    Bag KL-husets facade skal borgmestrene i de kommende måneder finde model for deling af service- og anlægsrammer. NB-Økonomi analyserer her nogle af de sandsynlige kriterier og konsekvenserne af dem,

    Analyse: Fordeling af vækst i udgiftsramme kan blive centralt i løsning af budgetstrid

    Meget få tror, at det bliver muligt at tvinge nogle kommuner til at skære i deres udgiftsrammer. Derfor tyder meget på, at løsningen på budgetkrisen bliver en model for fordeling af væksten i servicerammen og anlægsrammen over et vist beløb pr. indbygger.

    Service: Se alle kommuners udvikling i udgifter gennem årene

    Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor meget serviceudgifterne pr. indbygger har udviklet sig fra budgetloven trådte i kraft til reformen af den kommunale udligning. Se alle kommuner her.
    Landets borgmestre kan bruge forskellige opgørelser til at argumentere for, at netop deres kommune ikke skal skære i den indmeldte serviceramme.

    Service: Tre metoder – Hver borgmester kan få støtte til sin sag

    Der findes ingen fast metode til at afgøre, om en kommune har en stor eller lille serviceramme. Derfor møder borgmestrene op i KL-huset med forskellige metoder og argumenter. Forstå de tre vigtigste metoder her.

    Service: Store forskelle på kommunernes serviceudgifter i forhold til behovet

    Mens mange hovedstadskommuner bruger 10-15 procent mere på service end deres udgiftsbehov tilsiger, så ligger enkelte provinskommuner helt nede omkring 90-95 procent. Se tallene for alle kommuner her.
    Borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade (V), håber på, at regeringen dropper al snak og lovgivning om at begrænse private velfærdstilbud i kommunerne. Han frygter, at det ellers vil få anlægsrammen til at eksplodere.

    Borgmester: Anlægsrammen eksploderer, hvis Folketinget skruer op for velfærd og spærrer for private ...

    Klasseloft, begrænsning af afkast for private dag- og plejehjemsinstitutioner og ideologi kan få anlægsrammen til at eksplodere, mener borgmester. Kampen om ideologi udfordres af kommunernes økonomi.
    Et debatindlæg fra Svendborgs borgmester Bo Hansen på Altinget viser, at budgetstriden mellem kommunerne mere og mere får karakter af et opgør mellem kommune grupperne - præcis som debatten om det kommunale udligningssystem.

    Borgmester: Kommuner med højt serviceniveau må bagerst i køen

    Striden om nye principper for fordelingen af service- og anlægsbudgetter begynder mere og mere at ligne debatten forud for reformen af den kommunale udligning.

    Analyse: Så meget får borgerne i service for deres skattekroner i hver kommune

    Mellem kommunerne er der stor forskel på, hvor meget service borgerne får i forhold til, hvor mange penge de betaler i kommuneskat. I enkelte kommuner får man under 70 procent af skattebetalingen igen i form af service.
    Borgmester Søren Steen Andersen (V) fra Assens tv. og tidligere borgmester Jens Ive (V) i Rudersdal er dybt uenige om, hvorvidt man bør skele til, hvor meget service borgerne får i forhold til deres skattebetaling, når servicerammen skal fordeles mellem kommunerne.

    Politikere er uenige om høj skattebetaling skal udløse bedre service

    Borgerne i Nordsjælland får kun godt halvdelen af deres skattebetaling retur som service. Borgmestre og kommunalpollitikere er uenige, om det bør indgå i fordeling af serviceramme.

    Serviceudgifter pr. indbygger ændrer markant billedet af budgetkampen

    Udviklingen i serviceudgifter pr. indbygger giver et markant anderledes billede af kampen om servicerammen, hvor nogle af de store vindere forandres til tabere.