Bygge- og anlægsbranchen er kommet flyvende ind i 2021, og beskæftigelsen er på det højeste niveau siden finanskrisen. Flere økonomer peger dog på, at det endnu er for tidligt at trykke på bremsen.

Økonomer: Ingen grund til at skære i anlægsramme trods byggeboom

Byggebranchen er i stærk fremgang, men det er usikkert, hvor længe de gode forhold vil fortsætte. Derfor siger flere økonomer, at det er en postgang for tidligt at skære i anlægsloftet for stat, regioner og kommuner.
Den tidligere overvismand og professor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, advarer om, at man skubber yderligere til bygge- og anlægsbranchen. Samtidig påpeger han et presset økonomisk råderum.

Tidligere overvismand: Stop stimuli til byggeri og anlæg

Tidligere overvismand, Michael Svarer, advarer på Kommunalpolitisk Topmøde politikerne om at poste flere penge i bygge- og anlægsbranchen. Det kan få betydning for kommunernes anlægsramme 2022.
Nationalbankdirektør, Lars Rohde, advarede på et pressemøde tirsdag formiddag om, at dansk økonomi er på vej i en skæv vækst, hvor nogle brancher er hårdt pressede, mens andre er tæt på overophedning. Han fremhævede blandt andet byggebranchen som en branche, der er tæt på overophedning.

Nationalbanken frygter overophedning af byggebranchen

Ifølge Nationalbanken er der stor risiko for, at dansk økonomi bevæger sig i forskellige hastigheder, og at eksempelvis boligJobordningen og udbetalingen af feriepenge vil føre til yderligere skævheder.
Jammerbugt er blandt de kommuner, der trods en stor budgetoverskridelse i 2020 alligevel budgetterer det specialiserede socialområde meget optimistisk i budgettet for 2021.

Underbudgettering hævner sig for mange kommuner

Kommuner med lave budgetter på det specialiserede socialområde bliver ofte ramt hårdt af budgetoverskridelser. Alligevel budgetterer mange kommuner med lavere udgifter i 2021.
Da regeringen og KL indgik økonomiaftale i slutningen af maj 2020, havde der været en kraftig vækst i ledigheden tre måneder i træk. Herefter faldt ledigheden igen, så kommunerne endte med at blive overkompenseret for over 1,5 milliarder.

Kommunerne overkompenseret med omtrent 1,5 milliarder

Stigningen i ikke-forsikrede ledige i 2020 var væsentligt lavere end forventet i økonomiaftalen, viser endelige tal for 2020. Dermed blev kommunerne voldsomt overkompenseret ved midtvejsreguleringen.

Coronakrisen har ramt bykommuner hårdest på beskæftigelsen

Coronakrisen har, modsat finanskrisen, ramt beskæftigelsen hårdest i bykommunerne og mildest i yder- og landkommuner. Se her, hvor hårdt de enkelte kommuner er ramt.
Novo Nordisk er bare en af de mange virksomheder, som sikrer samfundet store milliardindtægter fra selskabsskat. Men fra 2020 er det slut med de ekstraordinært store skattebetalinger, som vi har set de seneste år, og det vil påvirke kommunerne fra 2023.

Fald i selskabsskatter vil påvirke kommunerne i flere år fra 2023

De fattige kommuner kan glæde sig, mens de rige kan ærgre sig over en ny prognose, som viser, at kommunernes indtægter fra selskabsskat falder i en længere periode fra 2023 og frem.
Fungerende finansminister Morten Bødskov (S) præsenterede i dag ved et 'doorstep' den økonomiske redegørelse for dansk økonomi, som i høj grad er præget af situationen omkring covid-19.

Regeringen nedjusterer forventede overførselsudgifter i 2020

Udgifterne til overførselsindkomster er i dagens økonomiske redegørelse nedjusteret med tre milliarder kroner i 2020. Det bekræfter, at kommunerne fik en gavmild midtvejsregulering.

Sådan er kommunerne stillet økonomisk i 2021

Efter det sidste stridspunkt om udligningen for 2021 blev afgjort i går, har vi nu et samlet overblik over kommunernes indtægter og udgifter i 2021. Se tallene for din kommune her.

Sådan ville kommunernes økonomi se ud i 2021, hvis alle havde samme skatteprocent

Forskellen i skatteprocenterne udgør en stor del af forskellen mellem kommunernes økonomiske rammer. Se her, hvordan hver kommune ville være stillet, hvis alle havde samme skatteprocent.
Ifølge chefredaktør, Arne Ullum, giver politikerne på Christiansborg tomme 'corona-løfter', når de lover, at kommunernes og institutionernes merudgifter under corona ikke skal modregnes deres mindreudgifter.

Kommentar: Politikernes falske corona-løfter til kommunerne

Folketingspolitikere udsteder falske corona-løfter til forældre og institutioner, når de fortier, at sparede penge på grund af covid skal modregnes i statens betaling til kommunerne. Det skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.
Der er for mange børn i de danske folkeskoleklasser ifølge SF. Derfor går de til finanslovsforhandlingerne med et krav om at indføre et klasseloft på maks 24 elever i hver klasse. Men et klasseloft vil koste mange penge, og tage en stor del af det i forvejen begrænsede økonomiske råderum.

Klasseloft vil øge kommunernes folkeskoleudgifter med milliardbeløb

SFs forslag om et klasseloft på 24 elever i folkeskolen vil koste 1,9 milliarder, når det er fuldt indfaset. Frem mod 2025 vil forslaget gøre et stort indhug i det økonomiske råderum.