Det specialiserede socialområde

    Det specialiserede socialområde

    På tværs af hele landet kan kun to kommuner sige sig helt fri fra at have underbudgetteret området i mindst ét år i løbet af perioden.

    Halvdelen af landets kommuner underbudgetterer konsekvent det specialiserede socialområde

    96 kommuner har underbudgetteret det specialiserede socialområde i mindst et år i perioden 2018 til 2021, mens halvdelen konsekvent har underbudgetteret i alle år.

    Mange kommuner har underbudgetteret socialområdet i 2023

    Kommunerne kommer fortsat til at sprænge budgetterne på det specialiserede socialområde. Særligt på børneområdet, men også voksenområdet, underbudgetterer kommunerne i 2023, viser de nye budgettal. Se din kommunes budgettal her.
    "Jeg har svært ved at forestille mig, vi kan nå noget i februar, hvis vi kommer i gang lige omkring første februar," siger formand Torben Tranæs.

    Lang næse til kommunerne: Vigtigt ekspertudvalg er forsinket

    Ekspertudvalget, der skal granske økonomien på det specialiserede socialområde, når næppe at have anbefalinger klar, inden økonomiforhandlingerne starter. Udvalgets fremtid afgøres i denne uge.
    Handicaporganisationer har længe råbt op om manglende prioritering af det specialiserede socialområde, mens kommuner har klaget over, at økonomien til området ikke er fulgt med i økonomiaftalerne. Nu viser nye tal, at udgifterne som andel af de samlede serviceudgifter kun er vokset meget lidt de seneste år.

    Sejlivet myte aflivet: Handicapområdet er ikke hovedårsagen til presset økonomi

    I 2018 udgjorde udgifterne til det specialiserede socialområde 19,4 procent af kommunernes serviceudgifter. I 2021 var det 19,8 procent. Den svage stigning viser, at det specialiserede socialområde ikke er ene om at presse kommunernes økonomi.

    Yder- og vestegnskommuner har højeste udgifter til socialområdet

    Hver gang Hjørring Kommune bruger 100 kroner på service, går 25 kroner til det specialiserede socialområde. I Rebild Kommune bare 70 kilometer sydpå bruger man blot 16 kroner på området for hver 100 kroner til service.
    Tilbage i 2010 var der også store problemer med kommunernes økonomi på det specialiserede socialområde. På billedet ses daværende indenrigsminister Bertel Haarder (V) og daværende KL formand Erik Fabrin (V).

    Socialområdet: 15 år uden varige løsninger på økonomiske udfordringer

    Skiftende regeringer har gennem de seneste 15 år anerkendt kommunernes problemer med udgifterne på socialområdet. Det viser en gennemgang af samtlige økonomiaftaler siden 2008. KL mener, at regeringerne ikke har kunnet leve op til deres løfter.

    Tendensen fortsætter: Kommunernes udgifter til udsatte børn og unge stiger

    Kommunerne bruger stadig flere penge på det specialiserede børneområde. Fra 2018 til 2021 steg udgifterne med 750 millioner kroner. Nu viser en ny prognose for 2022, at tendensen fortsætter. Se udviklingen for din kommune her.

    Prognose: Private botilbud får igen kommunerne til at sprænge budgetterne

    Det er særligt de private botilbud, der får kommunernes budgetter til at sprænge på det specialiserede voksenområde. Alligevel bruger kommunerne dem stadig hyppigere. Se hvad din kommune bruger på private botilbud her.
    KL's formand og næstformand kan formentligt godt forberede sig på hårde forhandlinger med regeringen om, hvor store udgifter til COVID og ukrainske flygtninge, som kommunerne skal kompenseres for ved udregningen af en eventuel sanktion for overskridelse af servicerammen.

    Prognose for serviceramme forværres: Mange går over servicerammen

    Kommunernes økonomiopgørelser kommer løbende, og de skærper frygten for, at kommunerne overskrider servicerammen med flere milliarder kroner og dermed risikerer store bøder fra staten. Opgør mellem KL og regeringen om covid og ukrainske flygtninge lurer forude.
    "Konsekvensen er, at vi skal over og spare på skoler, daginstitutioner og ældreområdet." Sådan siger kommunaldirektør Eik Møller om udfordringerne på det specialiserede socialområde.

    Kommunaldirektør: Vi kan ikke blive ved med at finansiere socialområdet som i dag

    ”Konsekvensen er, at vi skal spare yderligere på skoler, daginstitutioner og ældreområdet,” siger kommunaldirektør i Ballerup Kommune, Eik Møller. Han mener, der er behov for både at prioritere og forventningsafstemme på det specialiserede socialområde.
    I Aarhus Kommune skal de finde 280 millioner kroner.

    Ny stor plan: Aarhus Kommune skifter gear på socialområdet

    Aarhus Kommune skifter gear på socialområdet og finder 280 millioner internt ved blandt andet at optimere og effektivisere. "Vi står ved en skillevej," siger rådmand Anders Winnerskjold.
    Region Midt- og Syddanmark har det største merforbrug, viser ny analyse.

    Mellemstore kommuner har sværest ved at ramme budgetterne på socialområdet

    Fire ud af fem kommuner havde et merforbrug på det specialiserede socialområde i 2021. Nu viser en ny undersøgelse, at det er de mellemstore kommuner, der rammer mest forbi budgetskiven.