Se kort: Børnefamilier flytter fra de store byer efter corona
Børnene flytter ud af de fire største byer. Det betyder, at børnefamilierne søger længere ud i kommuner omkring de store byer, og flere yderkommuner vinder på tendensen, som for alvor begyndte under corona.
73 kommuner havde større vækst i folketallet i første kvartal end normalt
Første kvartal i år bød på en markant højere stigning i folketallet end de foregående år. Det skyldes især indvandring fra Ukraine, mens også mange rumænere og amerikanere er flyttet til landet. Se udviklingen i folketallet i din kommune.
KL-formand: Forkert billede at regeringen holder hånden under velfærden
Ifølge KL-formand Martin Damm er det forkert, når regeringen siger, at den sikrer uændret velfærd på de store områder ved at give kommunerne dækning for den demografiske udvikling. Mange af pengene går til det specialiserede socialområde, og dermed skal der spares på de andre velfærdsområder.
Antallet af ansatte pr. ældre er faldet under S-regeringen
Der er færre medarbejdere pr. 1.000 ældre i den kommunale ældrepleje i dag, end da regeringen kom til magten i 2019, viser nye tal. Udviklingen er sket trods regeringens løfter om, at pengene følger med det stigende antal ældre.
Nationalbanken: Det kan blive nødvendigt at prioritere mellem forsvar og velfærd
Selvom man udvider råderummet med den nye forsvarsaftale, så ændrer det ikke på, at der er et højt kapacitetspres på dansk økonomi. Derfor kan det blive nødvendigt at prioritere mellem forsvar og velfærd, siger nationalbankdirektøren.
Faldende folketal flytter store millionbeløb mellem kommuner
En række fattige yderkommuner skal i 2022 aflevere omkring 150 mio. kr. til lidt bedre stillede kommuner. Se tallene her - og få forklaringen bag.
Velfærdslov er ingen handicaplov
Regeringens nye velfærdslov nævner ikke handicappede. Tanken er, at loven alene skal sikre dækning af det demografiske træk for både børn og ældre.
Nye VIVE-tal: Yder- og mellemkommuner bliver mere end dobbelt så hårdt ramt af stigende forsørgerbyr...
En række nordsjællandske kommuner bliver ligesom yder- og mellemkommuner ramt af skæv fordeling af stigende forsørgerbyrde, som forstærkes af skævhed i kommunal udligning.
Analyse: Velfærdslov vil koste 20 mia. kr. i 2030
Ifølge ny analyse fra AE-rådet skal kommunerne i alt have 20 mia. kr. mere i 2030 end i dag, hvis de skal levere uændret service.
Ingen sammenhæng mellem anlægsudgifter og demografisk pres
Der er ingen sammenhæng mellem kommunernes demografiske udgiftspres og de seneste års anlægsudgifter. Dermed har nogle kommuner bygget markant mere end demografien tilskriver dem, mens andre har bygget markant mindre.
København vil øge anlægsramme trods lavere befolkningsvækst
Flere kommuner har en øget vækst i folketallet, og derfor kan der være behov for store anlægsinvesteringer. København står i den modsatte situation. Se her, hvilke kommuner der kan bruge det stigende folketal som forklaring til, at man vil udvide anlægsudgifterne i 2022.
København planlægger at bruge 24 procent af kommunernes anlægsramme
Københavns Kommune vil ikke spare på anlægsbudgettet. I budgetforliget for 2022 fastholder man et højt anlægsniveau. Socialdemokratiet begrunder det med stor stigning i befolkningstallet i kommunen.