Prognose rammer op til fire procent skævt på kommuneniveau
Befolkningsprognosen rammer op til fire procent skævt allerede efter to et halvt år. Se her, hvor meget prognosen fra maj 2017 ramte forkert på folketallet i 2020 for hver enkelt kommune.
Influenzatal er på usædvanligt lavt niveau
Inluenzasæsonen har hidtil været usædvanlig mild, og tal tyder på, at tendensen fortsætter. Det kan skubbe yderligere til underdødeligheden, og give flere ældre end forventet i de kommende år.
Corona-effekt? Flere end nogensinde før flytter fra København
Historisk mange flytter fra København, mens både Odense, Aarhus og Aalborg oplever en øget tilflytning under coronapandemien. Se her, hvordan corona har påvirket nettotilflytningen i alle kommuner.
Borgmestre: Derfor flytter folk til vores kommune
Borgmestrene i Stevns og Holbæk Kommuner giver her deres bud på, hvorfor de oplever stigende tilflytning i en corona-tid. Mere luft og lavere boligpriser er en del af forklaringen.
Prognose: Seks kommuner står til at indtræde i kriteriet om faldende folketal
Nye folketal flytter rundt på fordeling af tilskud for i alt 1,5 milliarder kroner. Se prognosen for alle kommuners tilskud til faldende folketal i 2022 her.
10.000 flere danskere det seneste år – sådan fordeler de sig
Det seneste år er der kommet knapt 10.000 flere danskere. Det ses i overvejende grad i de store byer, men få yderkommuner har også haft stigende indbyggertal. Se udviklingen i folketallet for alle landets kommuner her.
Historisk stor usikkerhed om antal ældre påvirker kommunale budgetter
Lav dødelighed blandt ældre under covid-19 skaber historisk stor usikkerhed om ny befolkningsfremskrivning, som er afgørende både for økonomiaftale og de enkelte kommuners budgetter.
Covid-19 på vej til at øge det demografiske træk
Forholdsreglerne mod covid-19 har også en stærk effekt mod influenza og andre smitsomme sygdomme. Derfor er vi på vej mod et meget lavt antal døde i 2020. Det kan øge udgifterne til demografien de kommende år.
Befolkningsfremskrivning bliver vigtig i økonomiaftale for 2022
Den lavere dødelighed i 2020 på grund af covid-19 indsatsen vil få en vigtig indflydelse på kommunernes økonomiforhandlinger for 2022. Læs baggrunden her.
Tre ud af fire kommuner står til udligningstab fra stigende ældrebyrde
Tre ud af fire kommuner kan komme til at tabe udligningskroner i takt med at der bliver flere ældre. Især en række nordsjællandske kommuner kan opleve store tab.
Forstå på fem minutter: Derfor taber kommuner udligning på flere børn og ældre
Kommuner med stigende andel af børn og ældre får ikke fuld demografisk kompensation. En del af pengene fra regeringen bliver nemlig omfordelt til kommuner med et faldende andel af børn og ældre. Læs forklaringen her.
Flere børn giver udligningstab til bykommunerne
Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der i 2030 være færre børn i hele landet, mens der i bykommunerne vil komme flere. Det betyder, at bykommunerne vil opleve et udligningstab på et stigende antal børn.