Borgmester Carsten Rasmussen (S) i Lejre afviser, at kommunerne kan undgå nedskæringer i velfærden.

Hårde velfærdsprioriteringer i vente på grund af regeringens finanslovsudspil

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at regeringen dækker de udgifter til velfærd, som kommunerne måtte have. Flere borgmestre mener dog ikke, at det er tilfældet.
Det stigende antal ældre får kommunerne til at bygge nye plejecentre. Det presser anlægsrammen, som ikke er steget i takt med at behovet for nye plejecentre er steget.

Ældreboom presser anlægsrammen

Den store stigning i antallet af ældre over hele landet presser anlægsrammen, fordi kommunerne skal udvide antallet af plejepladser til det stigende antal ældre.

Kommuner med stor vækst i antal ældre har også de fattigste ældre

Selvom forsørgerbyrden stiger på tværs af alle kommuner, så er der stor forskel på den type ældre, der skal forsørges. I nogle kommuner har ældre borgere en indkomst, der er tre gange så høj som i andre kommuner.

Prognose: Se udviklingen for kriteriet faldende folketal i 2023 og 2025

Mange nye kommuner indtræder i kriteriet for faldende folketal, og det rammer hårdt i de kommuner, der i forvejen er inde i kriteriet. Se her, om din kommune stiger eller falder i de kommende år.

Stigende pensionsalder letter især forsørgerbyrden i yderkommuner

Yder- og landkommunerne, som oplever et stigende pres fra en aldrende befolkning, bliver delvist reddet af den stigende pensionsalder. Se effekten af den stigende pensionsalder for forsørgerbyrden i alle kommuner.

Hver dansker i arbejde forsørger en person uden job

For hver 100 danskere, der arbejder, er der 97,6 danskere som enten er pensionister, børn eller modtager offentlig forsørgelse. På tværs af kommunerne varierer antallet af personer, der skal forsørges pr. 100 personer i arbejde fra 58 til 169.
Den ændrede befolkningsfremskrivning er især godt nyt for mindre bykommuner og yderkommuner, viser en beregning foretaget af konsulentfirmaet Dataproces.

Alle undtagen byerne får mere udligning med ny befolkningsprognose

Den nye befolkningsfremskrivning giver på både kort og lang sigt en samlet stigning i tilskud og udligning til alle kommunetyper pånær bykommuner.

Ny befolkningsfremskrivning flytter udligningsmillioner til mellemkommuner

Mens folketallet for 2022 nedjusteres i de store byer, så er det særligt omegnskommunerne, der får flere udligningskroner fra et højere folketal i ny befolkningsfremskrivning.

Ny prognose: Befolkningsvæksten i og omkring de store byer fortsætter

Selvom især København og Aarhus har haft en lavere befolkningsvækst i det seneste år end man havde forventet, så er det stadig i og omkring de store byer, der vil være den største befolkningsfremgang frem mod 2030.

Forsørgerbrøken stiger ifølge nye prognose

Endnu færre borgere i arbejdsstyrken skal betale for flere uden for arbejdsstyrken viser ny befolkningsprognose. Se udviklingen for alle kommuner her.

Stigende forsørgerbyrde rammer yderkommuner hårdt

Den nye befolkningsfremskrivning er dårlig nyt for især yderkommunerne. De bliver endnu hårdere ramt end tidligere forventet af den stigende forsørgerbyrde.
DAnmarks Statistik har i stort omfang set bort fra effekten af covid-krisen ved udregning af årets befolkningsfremskrivning.

Sådan påvirker covid-19 befolkningsprognose

Danmarks Statistik har valgt en konservativ tilgang ved indregning af covid-19 i den nye befolkningsfremskrivning. Dermed undgår kommunerne meget store udsving i deres tilskud og udligning.