Budget

    Slagelse Kommune har kun fået bevilget en sanktionsfri ramme til skatteforhøjelser på 21,5 millioner kroner, og det er langt fra nok til at lukke hullet i kassen.

    Prognose efter fordeling af skatterammer: Sanktioner på 366-532 mio.

    Fordelingen af rammer til skattenedsættelser har forøget de sandsynlige sanktioner, fordi især Slagelse kan blive tvunget til en stor sanktionsbelagt skattestigning.
    Det var et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Venstre, der vil hæve skatten med 0,67 procent.

    Borgmestre fra fattige kommuner vil forsøge at stoppe skattestigning på Frederiksberg

    Det er urimeligt, at Frederiksberg Kommune sender regning på op til 175 mio. kr. til resten af kommunerne i stedet for at tilpasse sit serviceniveau. Sådan lyder essensen af kritikken fra yderkommunerne.
    Borgmester i Assens Kommune Søren Steen Andersen (V) er landets mest sparsommelige borgmester. Alligevel fik Assens ikke del i særtilskudspuljen for 2023.

    Nøgletal skaber tvivl om hvilke kommuner, der er hårdest presset

    Gennemgang af nøgletal for serviceudgifter giver overraskende resultat, og skaber tvivl om hvilke kommuner der reelt er hårdest presset.
    Vordingborg Kommune har søgt om at hæve skatten med op til halvanden procent svarende til 120 millioner kroner. Nu opfordrer borgmester Mikael Smed de velhavende kommuner til at sænke skatten, så de fattige kommuner som Vordingborg undgår en sanktion fra staten.

    Pressede kommuner truer med at udløse sanktioner på op til 720 mio. kroner

    Økonomisk pressede kommuner vil presse blandt andet København til at sætte skatten ned for at undgå, at alle kommuner tilsammen får sanktioner på op til 720 mio. kroner fra staten.
    På rådhuset i Københavns Kommune kan man sænke skatten med hele 0,88 procentpoint, svarende til 1,16 milliarder kroner, uden det vil ramme hverken likviditeten, servicen eller anlægsbudgettet.

    Seks kommuner kan sænke skatten med 1,4 mia. uden at skære i budgettet

    Flere kommuner ophober så meget likviditet, at de kan sænke skatten, uden det vil ramme hverken service, anlæg eller den nuværende likviditet. De vil komme under pres i den faseopdelte budgetproces.
    Ny økonomisk redegørelse ændrer stort set ikke på forventningerne til kommunernes skatteindtægt i 2023 i forhold til de tal, der ligger til grund for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

    Ny prognose: Ventet milliardgevinst på skat er forsvundet

    Kommunernes forventede skattegrundlag i 2023 er i ny økonomisk redegørelse stort set identisk med det forventede skattegrundlag fra maj, som tilskudsudmeldingen er opgjort på baggrund af.
    På rådhuset i Slagelse har man ifølge NB-Økonomis opgørelse landets største udfordring med at få budgettet for 2023 til at hænge sammen, når man alene kigger på indtægterne.

    14 kommuner har store finansieringsudfordringer i 23-budgettet

    En ud af syv kommuner har alvorlige udfordringer med at få 2023-budgettet til at hænge sammen. Det viser en opgørelse foretaget af NB-Økonomi.
    Ifølge kommunaldirektør i Thisted Kommune, Ulrik Andersen, betyder faldet i indtægter i Thisted Kommune både serviceforringelser og en kraftig reduktion af anlægsbudgettet i 2023.

    Kommuner presses af faldende finansiering og stigende udgifter

    Mange af landets hårdest pressede kommuner på finansieringssiden oplever, at de samtidig har stigende udgifter, selvom det teoretiske udgiftsbehov er faldende. Dermed er udfordringerne endnu større end blot den faldende finansiering.
    Chefredaktør fra NB-Medier Arne Ullum (t.v.) moderer en debat om økonomiaftalens konsekvenser for det specialiserede socialområde på Folkemødet. I panelet sidder KL-formand Martin Damm (V), formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen og folketingsmedlem og handicapordfører for SF Charlotte Broman Mølbæk.

    Folkemødet: Sådan vil økonomiaftalen påvirke den offentlige service

    Økonomiaftalen for 2023 er faldet på plads i denne uge. Næste uge sætter NB-medier derfor aftalen til debat på Folkemødet på Bornholm. Her stilles der skarpt på aftalens indhold - ikke mindst det specialiserede socialområde.
    Det var et veloplagt formandskab bestående af KL-formand Martin Damm (V) og næstformand Jacob Bundsgaard (S), der dukkede op til dagens forhandlinger om økonomiaftalen 2023 foran finansministeriet.

    KL-formand på vej ind til økonomiforhandlinger: Her skal sværdslagene stå

    Vil regeringen skære i velfærd og på anlæg, så skal de stoppe med at pakke sandheden ind i glitterpapir. Så klar er meldingen fra KL-formand Martin Damm (V), da NB-Økonomi møder ham på vej ind til økonomiforhandlingerne.
    KL-formand Martin Damm (V) er klar til at kæmpe for, at anlægsrammen ikke bliver beskåret så meget, som regeringen har lagt op til. Det fortæller han til NB-Økonomi på vej ind til forhandlingerne i finansministeriet.

    Kommuner vil blive ramt dobbelt, hvis regeringen skærer i anlægsrammen

    Hvis regeringen skærer i anlægsrammen i økonomiaftalen for 2023, så vil kommunerne blive ramt dobbelt. KL-analyse viser, at 51 procent af kommunerne allerede i 2022 har udskudt eller droppet anlægsprojekter.
    Finansminister Nicolai Wammen (S) har de seneste år slået ud med armene overfor kommunerne. I økonomiaftalerne lover han, at der skal findes en løsning på det specialiserede socialområde. Nu tror kommunerne ikke længere på, at det sker, derfor begynder de at skære i budgetterne for 2022.

    Kommuner sparer nu på budget 2022 på grund af mistillid til regeringen

    Flere borgmestre tror ikke længere på, at regeringen vil løse udfordringerne på det specialiserede socialområde i den kommende økonomiforhandling for 2023. Derfor påbegynder de nu sparerunder allerede i 2022.