Kommuner sparer penge ved at bruge flere plejefamilier

74 kommuner har siden 2013 i stigende grad sendt anbragte børn til plejefamilier - frem for døgninstitutioner og opholdssteder. På den måde har 41 kommuner nedbragt enhedsudgiften til anbringelser.
"Det du taber på gyngerne kan du vinde ind på karrusellerne," siger et gammelt ordsprog. Det passer på en del koncernlignende organiseringer på velfærdsområdet.

Kommunalt botilbud trak millioner ud i overskud

Guldborgsund Kommune har fået et vink med en vognstang fra Ankestyrelsen om, at man ikke bevidst må underbudgettere i botilbud. Ankestyrelsen kalder kommunens budgetlægning for uansvarlig.

Kommunerne bruger fem procent mindre på anbringelser af børn

Kommunerne anbragte i 2019 næsten ti procent færre børn end i 2013, men de bruger til gengæld lidt flere penge pr. anbringelse, viser analyse.

Flere anbringelser kan flytte millioner fra fattige til rige kommuner

Regeringen vil gerne have flere udsatte børn i anbringelse. Men anbringelser kan blive en dyr affære for særligt de mest udsatte kommuner. Samtidig kan velstillede kommuner tjene på en lovændring. Forstå mekanismen her.

Nye tal: Kommunerne anbringer færre børn udenfor hjemmet

Nye data giver ny næring til kritikken af, at kommunerne anbringer for få børn udenfor hjemmet. Se tallene for alle kommuner her.

Ændret folketalsopgørelse kan flytte på både borgere og udligningsmillioner

Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet får mærkbare konsekvenser for mange kommuner. De langsigtede konsekvenser afhænger i høj grad af, hvor meget kommunerne påvirkes af et øget økonomisk incitament.
En lille ændring af CPR-loven i lovforslaget til ny kommunal udligning kan ende med at skade blandt andet omsorgen for de anbragte børn. Årsagen er, at ændringen vil udløse markant mere bureaukrati, fordi sagsbehandlerne på eksempelvis børneområdet i fremtiden skal bruge tid på manuelle registreringer.

Opgør med betalingskommuner kan udløse administrativt kaos i mange kommuner

Kommunale sagsbehandlere skal i fremtiden manuelt registrere data, som de i dag får fra CPR-registret. Folketinget er ikke blevet informeret om det nye system.
Blandt andet personer med handicap risikerer at få dårligere service, når den nye udligningsreform træder i kraft. Kommunerne får nemlig et stort økonomisk incitament til at tage borgere hjem til tilbud i egen kommune, selvom det ikke nødvendigvis er det bedste tilbud.

Derfor gør ny udligning det dyrere at anbringe borgere udenfor kommunen

Nye tal viser, at udligningsreformen gør det væsentligt dyrere at anbringe borgere på tilbud udenfor kommunegrænsen. Få forklaringen her.
Kommunerne vælger ofte at anbringe handicappede borgere på institutioner udenfor kommunen, fordi borgeren her kan få en bedre behandling. Men det bliver markant dyrere i fremtiden.

Udligningsreform: Nu kan det koste halv mio. kr. at anbringe borger udenfor kommunegrænse

Kommuner anbringer ofte borgere på institutioner i andre kommuner, som er bedre for borgeren. Men nye udligningsregler gør det markant dyrere. Se to eksempler her.
Børn som har brug for at blive anbragt bliver formentligt nogle af ofrene, når kommunerne med den nye udligningsreform får styrket incitament til at anbringe børn indenfor kommunegrænsen.

Kommentar: Rod i cpr-registre straffer svage borgere

Børn og handicappede bliver hårdt ramt af konflikt mellem ministerium og private konsulentfirmaer, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar. Han forudser også, at det vil skade innovationen på det sociale område.
Det var daværende indenrigsminister Britta Schalll-Holberg, der i 1984 besluttet, at kommunerne skulle have kommunal udligning af de borgere, som de havde betalingsforpligtelsen for.

Britta indførte det – Astrid afskaffer det. Læs historien om betalingskommuner

I 1984 indførte man, at udgiftsbehovet i udligningen skulle tilfalde kommunen med betalingsforpligtelsen. Det lægger regeringen nu op til at ændre.