Frygten for at de planlagte besparelser på jobcentrene kan blive en underskudsforretning for staten får nu også støtte fra økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Rosholm.

“Risikoen er, at regeringen ufrivilligt kommer til at påvirke den strukturelle ledighed, og det vil potentielt have store konsekvenser,” siger Michael Rosholm til NB-Beskæftigelse.

Økonomer skelner mellem den faktiske ledighed, som svinger op og ned med konjunkturerne og den strukturelle ledighed, som er en betegnelse for det ledighedsniveau, der er forenelig med en stabil pris- og lønudvikling over flere år.

Siden Nyrup-regeringerne i halvfemserne opfandt den aktive arbejdsmarkedspolitik er den strukturelle ledighed faldet markant i Danmark.

“Det er også derfor, at det er et eksperiment, som regeringen har gang i. I virkeligheden kender vi først konsekvenserne af de her besparelser om 5-10 år. Men indtil vi ved, hvor de kommende besparelser skal findes, så har jeg i det hele taget svært ved at se, at det kan lade sig gøre at finde så mange penge på indsatsen,” siger Michael Rosholm.

9.200 flere på overførsler kan vælte hele besparelsen

Finansminister Nicolai Wammen (S) har i 2020 i et svar til Finansudvalget videregivet en tommelfingerregel om, at hver person, der går fra ledighed til fuldtidsbeskæftigelse, giver en forbedring af den offentlige saldo med 325.000 kroner.

Det betyder, at hele gevinsten ved at spare de planlagte tre milliarder kroner på jobcentrene forsvinder, hvis det på sigt betyder, at cirka 9.200 flere personer bliver på en offentlig ydelse i stedet for at komme i job.

“Man kan ikke fjerne tre milliarder fra den aktive beskæftigelsesindsats, uden at det får betydning for borgerne. Og for arbejdsudbuddet.”

Sådan sagde KL’s formand Martin Damm (V) i sin åbningstale på KL’s kommunaløkonomiske forum for nylig.

Han mener ligefrem, at den nye SVM-regering gambler, når de vil skære så massivt i den indsats, som får mennesker ind på arbejdsmarkedet.

“En stigning på en procent i den strukturelle ledighed koster otte milliarder. Så det kan blive

rigtig dyrt at spare tre milliarder kroner.”