Nyt svar til Folketinget viser, at kommunerne risikerer allerede i 2024 at skulle finde cirka 700 millioner kroner i administrative besparelser.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
Finansminister Nicolai Wammen (S) binder i et svar til Folketinget midler til højere løn og bedre arbejdsvilkår i de kommende overenskomstforhandlinger direkte sammen med selve finansieringen. Finansieringen skal komme direkte fra kommuner og regioner.
“Regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd, og at rammen finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration,” siger Wammen til Peder Hvelplund (EL) i nyt svar på et §20-spørgsmål.
Hvis regeringen holder fast i det tidsmæssige sammenfald kan kommuner og regioner forberede sig på, at de tilsammen skal spare én milliard på administration allerede i 2024.
Det er endnu uklart, hvordan man i finansministeriet vil fordele den besparelse på kommuner og regioner. Fordeler man den efter den samlede størrelse på de to instanser, eller ud fra størrelsen på administrationen?
NB-Økonomi har på baggrund af størrelsen på administration hos kommuner og regioner estimeret, at kommunerne kan stå med en besparelse på 700 mio. kr. ud af den ene milliard.
Beregningerne er foretaget på baggrund af tal på størrelsen af administrationen, som kommer fra den liberale tænketank CEPOS. Det er ikke helt uden udfordringer at få den præcise størrelse på administration, blandt andet fordi at regionerne har fået indført, at IT-udgifter ikke er del af administrationen. Men CEPOS har brugt den metode, som Indenrigsministeriets benchmarkenhed bruger på kommuner og anvendt den på regioner, således at tallene kan sammenlignes.
Kommunernes fordelingsnøgle og andel af de samlede administrationsudgifter for både kommuner og regioner svarer derfor til omkring 70 procent. Det vil sige 700 mio. kr. ud af de 1.000 mio. kr.
Det endelige sparekrav bliver en del af forhandlingerne mellem KL og regeringen om årets økonomiaftale, som skal være afsluttet i juni.
Hvis man bruger samme fordelingsnøgle til at regne besparelsen ud frem mod 2030, vil det betyde en varig besparelse på administration på 2,1 mia. kr. ud af de 3 mia. kr. Men de 0,7 mia. kr. skal som nævnt findes til næste år.
Kommunerne har kritiseret regeringen for at tvinge besparelser igennem, før de har anvist, hvilke statslige krav og reguleringer, der samtidig kan fjernes.
Nicolai Wammen afviste overfor NB-Økonomi til årets KØF (Kommunaløkonomisk Forum), at de ville komme med et katalog, der anviste, hvilke statslige regler, man ville fjerne.
