Ældreudgifter opgøres ofte pr. 65+ årig. Men tager man højde for den forskellige aldersfordeling af ældre på tværs af landets kommuner, så får man et ganske anderledes billede af den service, kommunerne kan levere på ældreområdet. Se tallene for alle kommuner her.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Billedet af, hvilke kommuner der leverer den bedste og dårligste service på ældreplejen ændres markant, når man tager højde for den forskellige aldersfordeling af de ældre på tværs af landets kommuner.
Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi, hvor vi har udregnet det reelle udgiftsbehov for de 65+ årige for landets kommuner, hvor vi har taget højde for de forskellige udgiftsbehov for henholdsvis 65-74-årige, 75-84-årige og 85+ årige.
Der er stor forskel på at være 68 år og 87 år, men den forskel fanges normalvist ikke, når man sammenligner kommunernes udgifter til ældrepleje. Her opgøres de ofte pr. 65+ årig eller pr. 67+ årig. Men reelt set kan man levere en langt bedre service pr. ældre, hvis man bruger 50.000 kroner pr. ældre og alle ældre i kommunen er 68 år, end hvis man bruger samme beløb pr. ældre, men alle ældre i kommunen er 87 år.
For at korrigere for den forskel har vi udregnet forskellen mellem kommunens faktiske udgiftsbehov til de ældste borgere baseret på aldersfordelingen af de ældre borgere og så det udgiftsbehov kommunen ville have, hvis den havde en landgennemsnitlig aldersfordeling af de ældre borgere.
Fokus i analysen er, om man får det retmæssige billede, hvis man bruger kommunale nøgletal til at vurdere forskellen i service til de ældre ud fra omkostninger pr. 65+ årig.
Analysen viser, at mens nogle kommuners service til ældrepleje målt på forbruget pr. 65+ årig reelt er undervurderet med op til 6,5 procent i kommuner med en stor andel af 65-74 årige ældre, så er de samme udgifter overvurderet med op til 8,6 procent i kommuner med en stor andel af 85+ årige.
(Artiklen fortsætter under kortet)
Sådan skal tallene forstås
For at give et eksempel på, hvordan tallene skal fortolkes, så kommer her et kort eksempel, som er baseret på helt fiktive men illustrative tal:
Vi starter med Kommune A og Kommune B, som begge har ni borgere over 65 år.
Begge kommuner har ældreudgifter for 90.000 kroner, altså 10.000 kroner pr. 65+årig.
Den landsgennemsnitlige kommune har også ni borgere på over 65 år og ældreudgifter på 90.000 kroner. Dermed ser det ud til, at Kommune A og Kommune B begge kan tilbyde en landsgennemsnitlig ældrepleje.
Men på landsplan er fordelingen af de ældre, at der er 3 ældre i hver af de tre aldersgrupper for ældre, 65-74-årige, 75-84-årige og 85+ årige. En 65-74-årig skal i gennemsnit have service for 5.000 kroner, en 75-84-årig skal i gennemsnit have service for 10.000 kroner og en 85+ årige skal i gennemsnit have service for 15.000 kroner.
Men Kommune A har ingen ældre over 85 år men i stedet 6 ældre, som er 65-74 år. Kommune B har omvendt ingen 65-74 årige men 6 ældre over 85 år.
Dermed vil Kommune A have et reelt udgiftsbehov på 60.000 kroner, mens Kommune B vil have et reelt udgiftsbehov på 120.000 kroner.
Når begge kommuner bruger 90.000 kroner på ældrepleje, så kan Kommune A altså tilbyde 33 procent bedre ældrepleje end landsgennemsnittet, mens Kommune B kan tilbyde 33 procent dårligere service end landsgennemsnittet. I ovenstående kort vil Kommune B have et negativt fortegn foran procentsatsen.
Ændrer regnskabstal markant
Bruger man den logik på kommunenrens regnskabstal, så viser tallene, at det flytter markant ved kommunernes mulighed for at tilbyde ældrepleje. I nedenstående kort har vi ganget den procentmæssige afvigelse fra ovenstående kort på kommunernes udgifter til ældrepleje pr. 67+ årig fra Indenrigsministeriet Kommunale Nøgletal.
Her viser tallene, at ældreudgifterne i eksempelvis Rudersdal, som har udgifter til ældrepleje pr. 67+årig på 53.974 kroner, som er markant over landsgennemsnittet reelt set kun kan tilbyde service for et beløb der svarer til 49.320 kroner pr. ældre, hvilket kun er lidt over landsgennemsnittet, fordi en stor del af deres ældre er over 85 år.
Omvendt ser det ud i Ishøj Kommune, hvor deres udgifter til ældrepleje pr. 67+ årig ligger nogenlunde på landsgennemsnittet. Men fordi kommunen har få ældre over 85 år, så kan kommunen reelt set tilbyde en ældrepleje, der i hvert fald udgiftsmæssigt ligger væsentligt over landsgennemsnittet.
Det er vigtigt at bemærke, at nedenstående kort udelukkende er udtryk for de økonomiske rammer, kommunerne kan levere service for. Nogle kommuner kan være mere effektive og levere mere service for færre penge, mens andre kommuner kan være ineffektive eller have geografiske udfordringer som gør, at man kan levere mindre service for flere penge.
Samtidig tager kortet hverken højde for forskel i socioøkonomi eller sundhedstilstanden på de ældre borgere. Der vil ofte være stor geografisk forskel på, hvor plejekrævende den gennemsnitlige 80-årige borger er, og det tager kortet ikke højde for.
Sådan har vi gjort:
For at finde procentafvigelsen mellem de uvægtede og vægtede udgifter pr. ældre har vi udregnet kommunens samlede udgift baseret på både antal ældre og udgiftsbehov. Rent matematisk har vi først taget og opregnet udgiftsbehovet for hver af de tre ældregrupper (65-74 år, 75-84 år og 85+ årige) i Tilskud og Udligning til bruttobeløb ved at opregne de 67 procent i det aldersbestemte udgiftsbehov til 100 procent.
Derefter har vi taget antallet af ældre for hver kommune i de tre aldersgrupper og ganget det på de respektive udgiftsbehov, og derved har vi fået et samlet udgiftsbehov for de 65+ årige i kommunen.
Derefter har vi gennemført samme udregning på landsplan, og udregnet et gennemsnitligt udgiftsbehov pr. 65+ årig. Dette udgiftsbehov har vi udregnet med det aktuelle antal ældre i hver kommune, og dermed får vi et tal for, hvor store udgifter en kommune teoretisk ville have, hvis den havde en gennemsnitlig aldersfordeling af de 65+ årige. .
Forskellen mellem de to tal angiver, om en kommunes udgifter er positivt eller negativt påvirket af alderssammensætningen. Det er den forskel i procent, som det øverste kort angiver.
Forskellen, som vi har udregnet i procent, har vi gange på kommunernes regnskabstal for 2021 for ældreudgifter pr. 67+ årig. Dermed har vi fået kommunernes reelle udgifter, når man renser for forskellen i alderssammensætningen.
