En række kommuner med de laveste administrationsudgifter kræver, at KL arbejder for at kommende administrationsbesparelser især skal ramme kommuner med høje administrationsudgifter i benchmark.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
En række borgmestre med Peter Sørensen (S) fra Horsens i spidsen vil kræve, at de bebudede besparelser på kommunernes administration ikke som normalt skal fordeles ligeligt blandt kommunerne efter folketal, men derimod i forhold til, hvor store administrationsudgifter kommunerne har ud over gennemsnittet.
“Hvis regeringen vil gennemføre besparelser på administration, så må man bruge statens egne tal fra Indenrigsministeriets Benchmarkenhed og så pålægge besparelsen på de kommuner, som bruger for meget,” siger Peter Sørensen.
Han har tidligere forgæves forsøgt at overbevise finansminister Nicolai Wammen (S) om, at det vil være urimeligt at fordele en rammebesparelse efter folketallet, og han vil derfor nu rejse sagen i KL.
“Jeg komme til at rejse det her i KL, og jeg er sikker på, at det vil en række af borgmestrene fra de øvrige 19 kommuner også, som især er ramt af samme problemstilling som os. KL har et solidarisk ansvar, og derfor må KL og finansministeren blive enige om, at man skal bruge statens egne tal for, hvilke kommuner der kan spare på administration,” siger Peter Sørensen.
Vil fordele besparelser efter benchmark
Hvert år opgør den uafhængige benchmarkenhed under Indenrigsministeriet de enkelte kommuners administrationsudgifter og sammenligner med et beregnet udgiftsbehov, som er baseret på en lang række parametre om kommunens rammevilkår.
Ifølge Peter Sørensen er det oplagt, at regeringen fordeler besparelsen efter netop de tal.
“Det giver jo det mest retvisende billede af, hvem der kan spare. Og hvis ikke regeringen vil bruge benchmarkenhedens tal her, så kan man med rette spørge, hvorfor man så laver benchmarket. Ellers kunne de jo lige så godt nedlægge benchmarkenden, hvis de alligevel ikke vil bruge dens tal,” siger han.
Besparelser vil ramme velfærd i billigt administrerede kommuner
For Peter Sørensen skurer det særligt i ørene, at regeringen lover borgerne bedre velfærd samtidig med. at man ifølge borgmesteren pålægger kommuner besparelser, som man burde vide vil ramme direkte ned i velfærden.
“Vi har i Horsens valgt at flytte midler fra administration til service, og vi har allerede lagt yderligere administrative besparelser ind de kommende to år. Vi har nået det vi kan, og statens egne taler siger, at vi er den kommune, som bruger mindst på administration i forhold til vores rammevilkår. Derfor vil en rammebesparelse som finansministeren vil gennemføre, hos os betyde nedskæringer på de store velfærdsområder som handicap, folkeskole, ældre og daginstitutioner,” siger Peter Sørensen.
Steen Christiansen: Utidig diskussion
Initiativet fra Peter Sørensen møder kraftig kritik fra Albertslunds borgmester Steen Christiansen (S), som i mange år har været en toneangivende hovedstadsborgmester i KL:
“Kommunerne skal først og fremmest stå sammen overfor regeringen og Folketinget om at undgå de her besparelser. Derfor er det noget djævelskab at begynde og forholde sig til, hvordan de skal gennemføres. Nu er det op til KL at forhandle med regeringen, og her skal KL stå så stærkt som muligt i at afvise besparelserne, og derfor er det utidigt at begynde en diskussion om gennemførelsen af dem,” siger han.
Finansministeren kunne ikke selv spare
Ifølge benchmarktallene er Aarhus Kommune en af de kommuner, som har det største administrative forbrug målt i forhold til kommunens rammevilkår.
Det skyldes ifølge Peter Sørensen blandt andet, at det såkaldte magistratstyre udløser store ekstra omkostninger. Finansminister Nicolai Wammen var borgmester frem til 2011 i Aarhus.
“Jeg vil ikke hænge nogen kommuner ud, men det er da bemærkelsesværdigt, at den nuværende finansminister ikke tog initiativ til at ændre magistratsstyret i Aarhus, som udløser store administrative ekstraomkostninger, da han var borgmester,” siger han.
Tallene fra benchmarkenheden afviger fra andre opgørelser eksempelvis KL’s publikation ‘Kend Din Kommune’. Mens Egedal Kommune eksempelvis er en af to kommuner med det største forbrug i forhold til det forventede ud fra rammevilkårene i benchmarket, så er kommunen i den bedste gruppe, når man opgør årsværk til administration og ledelse.
Forklaringen er primært, at Egedal har landets næstlaveste socioøkonomiske indeks, og dermed vil kommunen have et relativt lavere udgiftsbehov, når benchmarkenheden inddrager rammevilkårene.
Steen Christiansen er også kritisk overfor at sammenligne kommunernes udgifter.
“Der er forskellige vilkår for at drive en kommune i Midtjylland og den københavnske vestegn, hvor vi har en meget stor kompleksitet i problemerne og mange sociale problemer. Vi har i min tid som borgmester haft en betydelig reduktion både på vores administrative omkostninger og vores velfærdsudgifter – så det er ikke sådan, at vi ikke kan spare – det kan og gør vi også,” siger han.
