Statsminister Mette Frederiksen skal tage ansvaret på sig, når det kommer til besparelser og velfærdsforringelser de kommende år. Det mener socialdemokratisk borgmester.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
Mette Frederiksen skal stoppe med at skubbe ansvaret fra sig, når det kommer til besparelser og velfærdsforringelser i kommunen. Det er regeringen og Folketinget, der har det overordnede ansvar for finansieringen.
Det mener Hans Stavnsager (S), der er borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Udtalelsen kommer i kølvandet på statsministerens åbningstale for 2023, som hun holdt i Folketingssalen i går (tirsdag). Her lovede hun danskerne mere velfærd, hvis blot man reformerede, afbureaukratiserede og frisatte kommunerne noget mere.
Men Hans Stavnsager siger, at det er en måde at skubbe ansvaret fra sig på.
“Jeg synes, det er en meget let måde at skubbe ansvaret fra sig, for det er jo os i kommunerne, der står med ansvaret så. Det vil jo svare til, at når borgerne brokker sig over de nedskæringer, der er lavet i kommunen, at vi så siger, at det er de ansatte, der ikke kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd. Det synes jeg jo ikke er en måde at gøre det på,” siger Hans Stavnsager og tilføjer:
“Man må tage ansvaret for det, man har ansvaret for. Det er jo Folketinget, der har ansvaret for finansieringen af den kommunale velfærd og for de rammer, vi har at arbejde med.”
Urealistisk med mere velfærd på kort bane
Statsministerens lovning på bedre velfærd i gårsdagens tale er helt urealistisk på den korte bane, mener flere S-borgmestre.
“Det er simpelthen ikke realistisk,” siger borgmester H.C. Østerby (S) fra Holstebro Kommune, der allerede er i gang med et sparekatalog for det kommende år. “Vi skal tage en snak med regeringen og Folketinget for at sige, at der vil blive nogle opgaver, vi ikke kan løse, og det skal vi være ærlige omkring.”
Lignende ord kommer fra Hans Stavnsager.
“I den nærmeste fremtid og de kommende år, så er det svært at se ud fra den økonomi, som regeringen har stillet os i udsigt i regeringsgrundlaget. Det ser jo ud til, at vi vil miste ressourcer,” siger han.
Vil det så betyde mindre velfærd på den korte bane?
“Ja, det vil det jo nødvendigvis. Hvis vi skal finde penge på administrationsomkostninger, så har jeg meget svært ved at se, det ikke også vil føre til nedskæringer på velfærdsområderne.”
Selvom mange borgmestre er positive overfor regeringens ambition om at reformere, frisætte og afbureaukratisere, så understreger de, at de dagsordener tager tid. Derfor, kan ambitionen om mere velfærd ikke lade sig gøre på den korte bane.
“Det er soleklart, at det ikke kan lade sig gøre på den korte bane,” siger Steen Christiansen (S), der er borgmester i Albertslund Kommune. “Vi kommer nok heller ikke udenom på et tidspunkt at skulle tilføre ressourcer og økonomi til nogle af de velfærdsområder, man vil prioritere politisk.”
Udfordringen er helt konkret, at kommunerne er blevet bedt om at spare på for eksempel beskæftigelses- og administrationen på den korte bane for op imod seks milliarder kroner tilsammen. Men gevinsten fra reformer – såfremt de kommer i mål – kan først høstes på den lange bane.
Hans Stavnsager forklarer, at ministrene siger én ting på lukkede møder med borgmestrene. Her er de enige om at tage et fælles ansvar for at forklare, at der skal spares. Men så snart de kommer i pressen og ud til den brede offentlighed, så bliver der sagt noget andet.
“Det skaber en træthed fra kommunal side og fra borgmestrenes side,” understreger Hans Stavnsager.
