De netop offentliggjorte kommunale budgetter viser enorme forskelle i kommunernes anlægsudgifter for 2023. København sidder stadig på broderparten af anlægsrammen. Se tal for alle kommuner her.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Der er en markant forskel i kommunernes anlægsbudgetter for 2023, viser de netop offentliggjorte budgettal fra Danmarks Statistik.
I alt svinger anlægsbudgetterne fra 574 kroner pr. indbygger i Allerød Kommune til 5.282 kroner pr. indbygger i Københavns Kommune, når man ikke inkluderer de små ø-kommuner, hvor et enkelt anlægsprojekt hurtigt bliver til mange kroner pr. indbygger.
Dermed er det fortsat København, der ligesom i de seneste mange år har den absolutte førertrøje i byggeri og anlæg. I alt udgør Københavns anlægsbudget 3,5 milliarder kroner, hvilket er 18,6 procent af den samlede serviceramme på 18,62 milliarder kroner.
Det er særligt kommunerne i hovedstadsområdet samt en håndfuld østjyske kommuner, der har de højeste anlægsudgifter. Her finder man blandt andet kommuner som Silkeborg og Høje-Taastrup, der har haft en voldsom vækst i folketallet de seneste år.
Væksten i folketallet er særligt høj blandt de yngste borgere, hvilket betyder, at kommunerne mangler bygninger til daginstitutioner og folkeskoler, som koster mange anlægskroner.
Omvendt er det især sydsjællandske og nord- og vestjyske kommuner med fald i folketallet, der har de laveste anlægsudgifter opgjort i kroner pr. indbygger.
I økonomiaftalen for 2023 blev kommunernes anlægsramme skåret med godt 1,5 milliarder kroner (opgjort i faste 2023-priser), hvilket betyder, at mange kommuner har måttet holde for i årets anlægsbudgetter.
Flere kommuner har dog alligevel formået at få et større anlægsbudget i 2023 end i 2022. Ud af landets 98 kommuner er det 33, der har øget anlægsbudgettet opgjort i kroner pr. indbygger. Den største stigning er i Lemvig Kommune, hvor borgerne kan se frem til en stigning i anlægsbudgettet på 1.123 kroner pr. indbygger. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at kommunens anlægsbudget i 2022 lå på et meget lavt niveau.
Se udviklingen i anlægsudgifterne for alle kommuner i kortet herunder:
FAKTA – Sådan har vi gjort:
Fra Danmarks Statistiks Statistikbank har vi fra BUDK32 og REGK31 trukket regnskabstal for 2021 samt budgettal for 2022 og 2023.
Når vi har opgjort tallene i kroner pr. indbygger, har vi brugt folketallet pr. 1. januar fra Danmarks Statistiks FOLK1A for hvert af de år, som budgettet eller regnskabet vedrører. For 2023 har vi brugt folketallet fra Meddelelsen om tilskud og udligning, da Danmarks Statistik endnu ikke har offentliggjort de faktiske folketal pr. 1. januar i år.
Tallene fra tidligere år er blevet PL-reguleret til 2023-PL. På grund af den store usikkerhed vedrørende PL har vi for 2021-2022 brugt det bedst mulige skøn baseret på inflationen i 2022, som for anlægsudgifter er 4,9 procent. For 2022-2023 har vi brugt den forventede udvikling fra økonomiaftalen, som er 1,7 procent.
Opgørelsen af anlægsudgifter følger udgifterne under anlægsrammen, som er samtlige anlægsudgifter undtagen hovedkonto 1 vedrørende forsyningsområdet og ældreboliger på konto 0.25.19.
Herefter har vi lavet en række sammenligninger på tværs af de forskellige budgetår og de forskellige kommuner, hvor der i alle sammenligninger er brugt samme kontoafgrænsning, ligesom alle tal er justeret til faste 2023-priser.
