Mens et mindre antal kommuner skærer benhårdt i deres service fra 2022 til 2023, så er der ingen kommuner med store stigninger. Se tal for din kommune her.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Mens kommunerne på landsplan har svagt stigende serviceudgifter pr. indbygger fra budget 2022 til 2023, så viser netop offentliggjorte tal, at fem kommuner har været tvunget til at gennemføre massive nedskæringer.
Værst ser det ud for borgerne på Mors, hvor serviceudgifterne i budgettet er faldet med 1.233 kroner pr. indbygger. Ingen andre kommuner er i nærheden af Mors, men servicebudgettet falder også betydeligt i Ringkjøbing-Skjern, Ikast-Brande, Lolland og Køge kommuner.
Reelt vil borgerne i langt flere kommuner dog opleve et fald – på kortet nedenfor er det de røde og lyserøde kommuner.
Forklaringen er, som du kan læse i mere uddybet form længere nede i artiklen, at alle kommuner med en stigning på mindre end cirka 500 kroner reelt vil opleve at have færre penge pr. indbygger i 2023, når man tager højde for tekniske ændringer og prisudviklingen.
Det her skal du være opmærksom på
Forklaringen på, at en stigning i serviceudgifterne på 500 kroner kun sikrer uændret velfærd til den enkelte er lidt kompliceret, men afgørende for at forså udviklingen i den kommunale service.
Kommunerne fik ved økonomiaftalen et løft i servicerammen på gennemsnitligt 470 kroner pr. indbygger fra 2022 til 2023.
Ud af de 470 kroner ekstra til service pr. indbygger var de cirka 251 kroner udtryk for tekniske ændringer på grund af ny lovgivning mv. Det efterlader et løft på 219 kroner pr. indbygger, som skulle betale for udgifterne for at sikre uændret service på trods af flere børn og ældre – den såkaldte demografiske udvikling.
Men de 219 kroner i løft på grund af flere børn og ældre blev mere end ædt op af en kunstig lav PL-regulering, som giver kommunerne et tab på cirka 280 kroner.
Slutfacit er derfor, at kommuner som ligger på den gennemsnitlige vækst pr. indbygger på 470 kroner reelt har haft en marginal tilbagegang, når man indregner den manglende PL-regulering. Faktisk skal der i en gennemsnitskommune være et løft på cirka 500 kroner på indbygger for at der er et uændret beløb målt i faste priser til service.
Hvis kommunerne har gennemført effektiviseringer – altså at kommunen kan levere den samme service billigere, så vil borgerne i kommuner med et løft på 500 kroner pr. indbygger dog opleve en fremgang i servicen, ligesom det vil reducere tilbagegangen i service i de kommuner, som har en lavere vækst i serviceudgifterne.
Modsat skal man være opmærksom på, at især yderkommuner med befolkningsfald kan opleve et fald i produktiviteten, fordi det typisk er svært at tilpasse eks. udgifterne i dagtilbud, skoler og plejehjem i takt med at antallet af borgere falder.
Markant anden udvikling målt i kroner og ører
Hvis man alene ser på udviklingen i kommunernes serviceudgifter uden at indregne ændringen i folketallet, så er billedet markant anderledes. Kommuner med stor befolkningsvækst oplever i de fleste tilfælde en relativt høj stigning i serviceudgifterne opgjort i procent, men fordi det skal fordeles ud på flere borgere, så vil de ikke nødvendigvis opleve en bedre service.
Omvendt er der kommuner med fald i folketallet, som ikke har nogen nævneværdig udvikling i serviceudgifterne i alt, men når det opgøres i kroner pr. indbygger, så ligner det en pæn stigning. Her er spørgsmålet så, om borgerne vil opleve en bedre service, eller om vanskelighederne med strukturtilpasningerne ved nedgang i folketallet betyder, at det ikke vil medføre bedre service.
Netop spørgsmålet om, hvordan man skal tage højde for udviklingen i folketallet ved fordelingen af servicerammen var blandt de centrale stridspunkter i efterårets faseopdelte budgetproces. Her mente kommuner med høj vækst i folketallet, at de skulle have en større andel af servicerammen, fordi udgifterne skal fordeles til flere borgere.
Omvendt mente kommuner med faldende folketal, at de også skulle have andel i stigningen i servicerammen på grund af ændret demografi og udgifter ved strukturelle tilpasninger. De offentliggjorte budgettal bekræfter, at kommunerne trods stridigheder om fordelingen af servicerammen er lykkedes med at holde budgetterne indenfor den samlede serviceramme på 287,8 milliarder kroner.
Kommunerne har også holdt anlægsbudgetterne indenfor anlægsrammen på i alt 18,6 milliarder kroner.
FAKTA – Sådan har vi gjort:
Fra Danmarks Statistiks Statistikbank har vi fra BUDK32 og REGK31 trukket regnskabstal for 2021 samt budgettal for 2022 og 2023. Alle udgifter er trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.
Når vi har opgjort tallene i kroner pr. indbygger, har vi brugt folketallet pr. 1. januar fra Danmarks Statistiks FOLK1A for hvert af de år, som budgettet eller regnskabet vedrører. For 2023 har vi brugt folketallet fra Meddelelsen om tilskud og udligning, da Danmarks Statistik endnu ikke har offentliggjort de faktiske folketal pr. 1. januar i år.
Tallene fra tidligere år er blevet PL-reguleret til 2023-PL. På grund af den store usikkerhed vedrørende PL har vi for 2021-2022 brugt det bedst mulige skøn baseret på inflationen i 2022, som for serviceudgifter er 3,6 procent. For 2022-2023 har vi brugt den forventede udvikling fra økonomiaftalen, som er 2,5 procent.
For at afgrænse serviceudgifterne har vi brugt KL’s definition af serviceudgifter, som kan findes her.
Herefter har vi lavet en række sammenligninger på tværs af de forskellige budgetår og de forskellige kommuner, hvor der i alle sammenligninger er brugt samme kontoafgrænsning, ligesom alle tal er justeret til faste 2023-priser.
