Konsulentfirma har fundet konteringsfejl, som fejlagtigt har belastet servicerammen i 67 kommuner med cirka 600 millioner kroner. Opdagelsen kan muligvis redde kommunerne fra statslige sanktioner for 2022-regnskabet.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
En årvågen medarbejder i kommunernes konsulentfirma Komponent har angiveligt sikret kommunerne en ekstra serviceramme på omkring 600 millioner kroner fra 2022 og fremad.
Den pågældende medarbejder opdagede, at 67 ud af de 98 kommuner slet ikke har bogført udgifter til særligt tilrettelagt uddannelse (STU) på overførsler inden for beskæftigelsesområdet, men derimod fejlagtigt har ført alle udgifter som en serviceudgift på socialområdet.
Opdagelsen kan blive afgørende for kommunerne, som har frygtet sanktioner fra staten på grund af en sandsynlig overskridelse af servicerammen i 2022.
“Hvis vi forudsætter, at kommunerne har samme praksis i 2022 (som i 2021, red.), kan der ved en hurtigt indsats ”reddes” ca. 600 mio. kr. ekstra af servicerammen, hvis alle kommuner omkonterer, så ca. 60% af udgifter til STU ender på 5.82. Det er jo alligevel noget,” skriver centerchef Peter Bogh fra Komponent i en mail til alle økonomichefer, som NB-Økonomi har fået aktindsigt i hos en kommune.
En lille julegave
Emnefeltet for mailen er: “En lille julegave til det kommunale fællesskab: Korrekt kontering af udgifter til STU – en mulighed også for bedre overholdelse af servicerammen”.
Konteringsfejlen har en afgørende betydning for den såkaldte serviceramme, som styrer hvor meget kommunerne må bruge på service. Hvis alle de 67 kommuner bogførte 60 procent af udgifterne til STU på beskæftigelsesområdet, som er det normale for de øvrige kommuner, så vil de 67 kommuner kunne lette deres serviceramme med samlet cirka 600 millioner kroner.
“Hvis borgeren ikke er på førtidspension, så skal udgifterne konteres et andet sted, nemlig udenfor servicerammen. Den distinktion har vi simpelthen ikke været opmærksom på, før vi blev gjort opmærksomme på det. Så vi har været i gang med at skære vores udgifter efter det. Det er i omegnen seks millioner, som vi har kunnet bogføre ud af servicerammen så at sige, så de nu står korrekt,” siger Claus Chammon, Økonomichef i Fredensborg Kommune.
Det er vigtigt at understrege, at kommunerne skal gennemgå alle bevillinger til STU og afgøre, om uddannelsen er bevilget som led i beskæftigelseslovgivningen, og kun i de tilfælde kan det konteres på overførselskontoen (se fakta nederst i artiklen).
Hidtil har der været en frygt for, at kommunerne ville overskride servicerammen med over en milliard kroner, men herfra skal trækkes de ekstraudgifter, kommunerne har haft til covid og ukrainske flygtninge. Derfor kan det meget vel ende med, at de 600 millioner kroner redder kommunerne fra for første gang nogensinde at blive pålagt en sanktion af staten.
Grunden til, at omkonteringen medfører en forøgelse af servicerammen er, at servicerammens størrelse ikke umiddelbart påvirkes af kommunernes udgifter til STU. Hvis kommunerne derfor kan flytte 600 millioner kroner fra serviceudgifter til overførselsudgifter, så giver det 600 millioner kroner i uforbrugt serviceramme.
Dermed bliver kommunernes serviceudgifter 600 millioner kroner lavere. Det vil sige, at hvis kommunernes samlede serviceudgifter i 2022 var 600 millioner kroner for høje, før fejlen blev opdaget, så vil de samlede serviceudgifter efter omkonteringen svare præcis til den aftalte serviceramme.
Kommunerne får ekstra finansering fra 2024
Som en ekstra bonus vil kommunerne fra budgetåret 2024 få øget deres finansering med de cirka 600 millioner kroner. Forklaringen er, at den del af STU-udgifterne som konteres på beskæftigelsesområdet, er omfattet af den såkaldte “residual” på overførslerne. Det betyder, at udgiften ikke er omfattet af budgetgarantien, men indregnes med det senest kendte regnskab korrigeret med PL. Da kommunerne forventes at rette konteringen for 2022, vil udgifterne dermed indgå i kommunernes finansering for 2024.
Til gengæld skal finansministeren finde cirka 600 millioner kroner i råderummet, for nettoeffekten bliver, at det offentlige forbrug samlet stiger med et tilsvarende beløb. Hvis finansministeren vil forsøge sig med at kræve de 600 millioner modregnet, så vil kommunerne formentligt kræve, at man skal følge den fastlagte praksis.
Det var præcis det argument, som finansministeren brugte i sensommeren, da han afviste at kompensere kommunerne for et tab på en fejlagtigt lav PL-regulering ved midtvejsreguleringen, som ifølge de seneste skøn varigt koster kommunerne cirka 1,65 milliard fra 2022 og frem.
Fakta: Konteringsreglerne
Kilde: Komponent
