Nye omfattende administrationskrav til kommunerne, mens de skal spare milliarder

Mens regeringen med den ene hånd pålægger kommunerne en omfattende besparelse på administrationen, så har man netop indført omfattende nye revisionskrav med den anden hånd. I Hedensted Kommune betyder de nye krav, at regningen til revisorerne stiger med 20 procent, og at der skabes merarbejde i både jobcentre og på rådhuset.

De nye regler vedrører blandt andet revisionen af kommunernes statsrefusioner på overførsler, hvor kommunerne får statsrefusion på baggrund af, hvor længe ydelsesmodtagerne har modtaget overførselsindkomsterne. 

I de nye regler fremgår det blandt andet, at “Ministerierne kan som noget nyt udmelde i alt op til 40 centralt fastsatte kontrolpunkter, det vil sige spørgsmål, som revisor skal besvare ved årets revision. Der udmeldes ca. 20 nye kontrolpunkter årligt, der undersøges i to år inden de falder bort,” hedder det i udmeldingen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Facit er, at revisionen bliver mere omfattende og mere styret af STAR. Og de nye regler skaber frustration i Hedensted Kommune, hvor de blev overraskede over den markante stigning i udgiften til revisionsselskabet.

“Det er jo ikke kun vores revisionsregning, der stiger med 20 procent. Det skaber også betydeligt merarbejde for os. Permanent. Vi har aktuelt en håndfuld medarbejdere på opgaven med at sætte sig ind i de nye statslige krav til kommunal administration. Vi har modtaget omfattende statslig regulerings-materiale, vi skal sætte os ind i for at leve op til de her nye krav, ligesom vores IT-systemer skal tilpasses og udbygges. Det koster mere kommunal administration og flere eksterne konsulentydelser – alt sammen initieret af statslige krav,” siger Thomas Møller Palner, direktør for Økonomi, Personale og IT i Hedensted Kommune.

Han understreger, at kommunen har været i grundig dialog med revisionsfirmaet for at sikre, at stigningen i deres regning sker på et sagligt og fagligt grundlag. Og han mener, at en lignende stigning kommer til at ramme alle landets kommuner på baggrund af de nye regler.

Dermed giver de nye regler altså en markant stigning i bureaukratiet og udgifterne vedrørende revisionen af regnskaberne, som vil ramme alle kommuner.

Stik imod regeringsgrundlaget

Ifølge Thomas Møller Palner vil de nye regler både skabe mere bureaukrati i jobcentrene og på rådhusene. Samtidig øger det kommunernes forbrug af de eksterne konsulenter, som ellers har været udskældte fra regeringen i de seneste mange års økonomiaftaler.

Dermed er sagen et tydeligt eksempel på, at der er stor forskel på, hvad der står i regeringsgrundlaget om besparelser på både jobcentre og administrationen, og så den virkelighed, som kommunerne skal navigere i.

I regeringsgrundlaget fremgår det klart og tydeligt, at der forventes en massiv omlægning af det offentlige bureaukrati, og at kommunerne spiller en stor rolle heri. Samtidig lægges der op til, at kommuner og regioner skal spare samlet set tre milliarder kroner på administration, mens der også skal spares tre milliarder på bureaukrati i landets jobcentre.

“Årtiers styringsregime og et voksende bureaukrati har betydet, at der er blevet mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund. Her træffer vi et klart valg: Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle, og at pædagogen kan læse en bog højt, end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde,” hedder det blandt andet i regeringsgrundlaget.

I torsdagens debat mellem finansminister Nicolai Wammen (S) og KL-formand Martin Damm (V) var finansministeren også meget tydelig omkring, at regeringen vil hjælpe kommunerne med at fjerne alle unødige regler og bureaukrati. Her lagde han også vægt på, at kommunerne selv må afskaffe en stor del af bureaukratiet, fordi de bedst selv ved, hvor der kan spare.

Men regeringens ambitioner og udmeldinger spiller altså ikke sammen med den virkelighed, som kommunerne skal navigere i, mener man i Hedensted Kommune. 

“Vi har igennem en årrække oplevet en oprustning i tyngden af administration på styrelsesniveau, som jo også øger de administrative byrder, vi som kommuner bliver pålagt. Og styrelserne udvikler sig jo fra et politisk fastsat retning og prioritering. Stadig mere statslig puljestyret økonomistyring er et andet eksempel, som øger de administrative byrder i kommunerne i disse år. Samtidig har vi et regeringsgrundlag som siger, at der er store potentialer for besparelser på både administration og jobcentrene i landets kommuner,” siger Thomas Møller Palner.

Egentlig kan han godt se det fornuftige i, at man indfører reglerne.

Statsrefusionen på overførslerne er nemlig et komplekst og særdeles økonomitungt område, og statsrefusionerne vedrører et trecifret millionbeløb i Hedensted. Samtidig understreger han, at det ikke er de her regler, der kommer til at vælte kommunernes økonomi. Men han mener, at reglerne er et symptom på en generel tendens i samfundet gennemført over mange år.

“Jeg kan godt selv se værdien og meningen i den administration, vi udfører hver dag ude i kommunerne. Regeringen og staten bør ikke pege på milliardpotentialer, der ikke er til stede. Det er præcis det her skel mellem det, der bliver kommunikeret omkring meningsløst bureaukrati og de underliggende dynamikker i vores samfundsudvikling, som staten er en drivende kraft omkring, der er med til at opbygge falske forventninger til, hvor rationalerne kan tilvejebringes,” siger han.

Thomas Møller Palner har derfor en klar opfordring til regeringen om at kigge indad, når det gælder bureaukrati og administration.

“Hvad bidrager man selv med af økonomiske rationaler, når det handler om at reducere administrative byrder?” spørger han.