Selvom tal for november for første gang i næsten et år viser et fald i inflationen, så ligger den med en stigning i forhold til sidste år på 8,9 procent fortsat historisk højt. Det betyder, at kommunerne kan forvente manglende prisregulering på 1,6-1,7 milliarder kroner.
Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Kommunernes manglende PL-regulering, som vil udløse et varigt tab i kommunernes finansiering og serviceramme, ser ud til at lande mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner.
Det viser en gennemgang af årets inflationstal, hvor seneste tal for november netop er blevet offentliggjort. Derfor mangler der kun tallene for december, før det kan afgøres, præcis hvor stort et tab kommunerne vil lide som følge af årets fejlvurderede PL-regulering.
I de seneste tal er den årlige stigning i forbrugerpriserne i november faldet til 8,9 procent, som er markant lavere end de henholdsvis 10,0 og 10,1 procent i september og oktober. Men selvom der har været et fald, så er de 8,9 procent stadig markant højere end den forventede inflation i Finansministeriets økonomiske redegørelser fra både maj og august.
Det betyder, at kommunernes tab på manglende prisregulering bliver større end ventet.
KL’s første estimat fra august var 1,4 milliarder, og siden har KL-formand Martin Damm (V) talt om et tab på helt op til to milliarder kroner. Nu ser det altså ud til, at det endelige tab for kommunerne lander et sted midtimellem.
Da KL i august reagerede på den manglende PL-regulering på 1,4 milliarder kroner, var det på baggrund af Finansministeriets økonomiske redegørelse, der viste en årlig stigning i forbrugerpriserne på 7,3 procent. Det var 2,1 procentpoint højere end i økonomisk redegørelse fra maj, hvor den forventede årlige stigning i forbrugerpriserne var 5,2 procent.
Problemet for kommunerne er, at de alene får en pris- og lønregulering for 2022 på de 5,2 procent, som var forudsætningen i maj, hvor man indgik økonomiaftalen for 2023 og midtvejsreguleringen for 2022. Ifølge KL svarer forskellen på de 2,1 procentpoint for kommunerne til 1,4 milliarder kroner, de ikke får i hverken finansiering eller løft af servicerammen.
Finansministeriet har tidligere på året afvist at kompensere kommunerne for tabet, og med en regering på vej, der efter alt at dømme vil finde besparelser i kommunerne, virker det ganske utænkeligt, at kommunerne får kompensation for den manglende prisregulering.
Siden økonomisk redegørelse fra august, hvor det altså var forventet, at den årlige stigning i forbrugerpriserne ville være 7,3 procent, så er inflationen fortsat opad. Det betyder aktuelt, at hvis inflationen for december bliver ligeså høj som for november, så vil der være en årlig inflation på 7,7 procent.
Ifølge logikken om, at manglende regulering på 2,1 procentpoint svarer til et tab på 1,4 milliarder kroner, så svarer et udsving på 0,1 procentpoint til 66 millioner kroner. Hvis inflationen ender på 7,7 procent i år, så vil det svare til et tab på yderligere 0,4 procentpoint i forhold til tabet på 1,4 milliarder kroner – svarende til cirka 270 millioner kroner. Dermed vil kommunernes samlede tab på den manglende prisregulering være cirka 1,67 milliarder kroner.
Hvis inflationen fortsætter nedad i december, og inflationen for december bliver eksempelvis otte procent, så vil der være en forskel på årets inflation og forventningen fra økonomisk redegørelse på 0,3 procentpoint, svarende til et yderligere tab på cirka 200 millioner kroner og et samlet tab på 1,6 milliarder kroner.
Inflationen for december skal dog helt ned på 4,2 procent for at inflationsforventningen på 7,3 procent bliver til virkelighed, og kommunerne kan nøjes med et tab på 1,4 milliarder kroner. Hertil er det værd at bemærke, at fordi inflationen sidste år faldt fra november til december, så vil det kræve et decideret prisfald i årets sidste måned for at inflationen i december i forhold til samme måned året før vil komme helt ned på 4,2 procent.
Derfor er facit, at kommunerne efter alt at dømme vil mangle mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner i prisregulering, når det endelige regnestykke er gjort op.
