Mange kommuner skal i gang med ekstraordinære sparerunder på budget 2023 allerede i starten af det nye år.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Når embedsmændene og politikerne møder ind på arbejde i kommunerne efter nytår, så peger alt på, at der venter dem en ubehagelige opgave med at finde yderligere besparelser i 2023-budgettet. Årsagen er, at de cirka 1,5 millarder kroner, som regeringen fjernede fra kommunernes servicerammer i 2022 i stort omfang vil slå fuldt igennem på 2023-budgettet.
Holbæk Kommune udviser som ofte rettidig omhu og indledte allerede diskussionen i Økonomiudvalget i morges. Her tilsluttede udvalget sig administrationens beskrivelse af opgaven.
“For at sikre kommunen imod merforbrug i 2023, lægges der allerede nu op til en proces, hvor der skal tages stilling til, hvordan der tilvejebringes balance i budget 2023 svarende til udgiftsreduktioner på omkring 40 millioner kroner i Holbæk,” står der i administrationens sagsfremstilling.
NB-Økonomi har gennemgået kommunernes budgetopfølgninger for 2022 og talt uddybende med 10 tilfældigt udvalgte kommuner for at få et billede af, hvad der venter i det nye år. De færreste kommuner er lige så langt fremme som Holbæk, og derfor er økonomiudvalgene endnu ikke orienteret om problemerne. Af den grund har de fleste økonomichefer indvilget i at beskrive deres kommunes udfordringer, men uden at kommunens navn bliver identificeret.
Ingen kommuner har indregnet den faktiske inflation i 2023-budgettet
Billedet er samstemmende, at kommunerne har taget udgangspunkt i de prisstigninger, som var forventet ved midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi fra starten af juni måned i år. Dermed har de ikke indregnet den faktiske inflation i 2022, som blev væsentligt højere end i midtvejsreguleringen.
Den manglende prisregulering vil afhængig af de endelige prisstigninger i november og december koste kommunerne mellem 1,4 og to milliarder kroner.
Umiddelbart burde kommunerne have løst problemet allerede i 2022, men her har langt de fleste kommuner været tvunget til at finde engangsbesparelser – eksempelvis ved at udskyde indkøb af alt fra skolebøger til nyt plejeudstyr i ældreplejen, eller ved at omkontere renoveringsomkostninger fra servicebudgettet til anlægsbudgettet.
Rent teknisk vil de udskudte indkøb øge sparekravet i 2023, mens omkonteringen af renoveringsomkostninger er neutralt.
En mindre del af kommunerne har dog afsat en reserve til uforudsete udgifter, ligesom enkelte kommer ud af 2022 med et lavere forbrug på service end budgetteret, og dermed kan de nøjes med at låse forbruget på en række områder på 2022-niveau.
Pres på velfærdsområder gør det svært at skubbe problemet ud til institutionerne
Med plusser og minusser er det samlede billede derfor, at kommunerne formentligt skal ud at finde i omegnen af 1,5 milliard kroner på 2023-budgettet.
Kommunerne har grundlæggende to forskellige tilgange til at finde den manglende PL-regulering.
En række kommuner vil helt enkelt fastholde de enkelte institutioners og områders oprindelige rammebudget, og dermed vil det være op til hvert område at finde besparelser, som kan dække den manglende PL-regulering.
Den model er ifølge flere økonomichefer ikke mulig på områder med en lav andel af lønudgifter og en høj andel af eksterne indkøb kombineret med en stor andel af lovbundne udgifter. Det gælder eksempelvis socialområdet, hvor store prisstigninger på botilbud ikke kan dækkes med kompenserende besparelser på de øvrige områder.
Derudover kan der være kommuner, hvor institutionerne allerede er hårdt pressede. I Kolding tror økonomichef John Burchardt ikke umiddelbart på, at kommunen bare kan lægge PL-besaprelsen oven i det normale omstillingbidrag.
“Min umiddelbare vurdering er, at vores institutioner umuligt kan dække manglende PL på 32 millioner kroner fra inflation. Vi er allerede hårdt presset på velfærdsområderne,” siger økonomichefen. Han forventer derfor, at kommunen i starten af det nye år skal se på, hvordan man får budget 2023 til at hænge sammen.
Fald i inflationen efter nytår redder intet
I flere kommuner er der den fejlagtige opfattelse, at den manglende PL-regulering af 2023 budgettet kan blive reddet af et hurtigt fald i inflationen i starten af 2023.
Men ifølge de gældende regler, så vil en lavere inflation end ventet i første halvår af 2023 blot medføre end negativ midtvejsregulering ved sommerens økonomiforhandling. Hvis kommunerne skal vinde noget på den konto, så skal det være fordi inflationen i andet halvår af 2023 bliver markant lavere end det skøn, som Finansministeriet kommer med i Økonomisk Redegørelse i maj, og som midtvejsreguleringen bliver regnet ud fra.
En centralt placeret kilde påpeger dog, at KL formentligt vil protestere kraftigt mod en negativ midtvejsregulering på grund af lavere inflation end ventet. Det store problem er dog, at selvom regeringen eftergiver kommunerne den regning, så vil servicerammen i 2024 stadig blive korrigeret med den inflationsforventning, som fremgår af Økonomisk Redegørelse i maj 2023.
Kommunernes eneste mulighed for at blive reddet af en mulig lavere inflation i første halvdel af 2023 er derfor, at regeringen bruger det som anledning til at give kommunerne et ekstraordinært løft af servicerammen.
Men det strider direkte mod det forhold, at det allerede nu står klart, at den kommende finansminister vil have en meget lille forhandlingsreserve til finanslov 2024, og ekstra penge til kommunerne vil alt andet lige reducere det beløb.
