Kommunerne vil også sprænge budgetterne på det specialiserede voksenområde i 2022, peger en ny prognose fra Kommunernes Landsforening (KL) på.

Fra 2018 til 2021 er udgifterne til området steget med 2 milliarder kroner. Det på trods af, der i samme periode ikke er sket en stigning i antallet af brugere.

Væksten er primært drevet af udgifterne til private botilbud. Fra 2018 til 2021 er udgifterne til botilbud steget med 1,7 milliarder. Det betyder, at de private botilbud står for 80 procent af væksten i kommunernes nettodriftsudgifter.

Bemærk igen, at antallet af brugere af botilbud i samme periode har været stabil.

Nederst i artiklen kan du se, hvor mange penge din kommune bruger på botilbud.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kommunerne bruger oftere de private botilbud

Når man ser på forskellige former for botilbud, er det primært de private botilbud, hvor udgifterne er steget. Fra 2018 til 2021 er kommunernes udgifter til de private botilbud steget med 1,3 milliarder og tegner sig dermed for 80 procent af den samlede stigning på botilbudsområdet.

Som kommune kan man visitere til botilbud, der enten er drevet af kommunen selv, en anden kommune, regionen eller en privat aktør.

(Artiklen fortsætter under billede)

Som forklaring på stigningen har en KL-analyse tidligere peget på, at der er sket en stigning i prisen per modtager, samt en stigning i antallet af modtagere af private botilbud.

Fra 2018 til 2021 er antallet af modtagere steget med cirka 27 procent, mens prisen per fuldtidsmodtager steg med 21 procent. Prisen på kommunale og regionale tilbud steg i samme periode kun med en fem til seks procent i faste priser.

Kommunerne bruger altså oftere de private botilbud, selvom prisen stiger, og kommunerne har dårligere mulighed for at regulere taksterne og driften sammenlignet med de offentlige tilbud.

Ifølge KL's analyse skyldes det, at kommunerne har svært ved selv at udvide den kommunale botilbudskapacitet - særligt i forhold til meget specialiserede målgrupper.

Her er det ofte mere attraktivt for kommunerne at anvende de private botilbud frem for selv at skulle ud og afsætte penge i sin anlægsramme til at oprette et botilbud. Samtidigt vil kommunen formentlig kun modtage få borgere fra målgruppen til det nyoprettede bosted.

En tredje mulighed er regionerne. Kommunerne og regionerne laver hvert andet år en rammeaftale, der regulerer den kommunale og regionale botilbudskapacitet. Her kan kommunerne bede regionerne om at oprette nye botilbud.

I praksis er det dog meget forskelligt, hvor meget kommunerne samarbejder med regionerne om botilbud. Hvor Region Midtjyllands kommuners andel af udgiften til botilbud, der går til regionale botilbud, udgør næsten 20 procent, er det i Region Hovedstadens kommuner kun 10 procent.

De private tilbud har de mest komplekse borgere

NB-Social har tidligere spurgt Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), der er en organisation for ikke-offentlige sociale tilbud, om, hvorfor de private tilbud er så omkostningsfulde.

Dengang sagde daværende politisk- og strategisk chef for LOS Laust Westtoft følgende til NB-Social:

“De kommunale tilbud bærer i stort omfang præg af at være ‘one size fits all’-løsninger. De ikke-offentlige tilbud varetager de højest specialiserede og dyreste opgaver for kommunerne. Det vil naturligvis også medføre større omkostninger.”

Den pointe finder opbakning i en analyse fra Momentum, der viser, at det netop er borgerne på de dyreste botilbud, der driver udgiftsstigningen.

Se din kommunes udgifter til private botilbud

FLIS er et videnscenter, der samler data fra kommunerne. Det står for Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem. Du kan læse mere om FLIS her.

Fakta: KL's anbefalinger til brugen af private botilbud