Tal fra Indenrigsministeriet dementerer central graf i udspil

Del artiklen:

Central graf tegner et misvisende billede af udviklingen i kommunernes administrationsudgifter under skiftende regeringer.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

En stor undersøgelse fra regeringens førende eksperter skaber alvorlig tvivl om en central graf i det oplæg, som en række topministre i dag præsenterede for offentligheden.

En lidt groft tegnet graf i materialet viser, at væksten i de administrative udgifter fra 2013-2021 er sket stort set jævnt hen over perioden. Men det billede er resultatet af, at regeringen stik imod sædvane ikke tager højde for befolkningsudviklingen, og at man har valgt en frihåndstegnet graf uden at angive de faktiske tal. Dermed giver grafen et billede af, at udgifterne er steget nogenlunde jævnt hen over perioden og at det først er efter 2021, at de for alvor er begyndt at stige.

Finansminister Nicolai Wammen (S) bidrog til det billede af udviklingen, da han på pressemødet sagde:

“Det vi har set de seneste næsten ti år, det er, at bureaukratiet er vokset og administrationen er vokset.”

Men data fra en stor uafhængig analyse fra juni måned et noget andet billede.

null
Her er grafen fra regeringens præsentation.

Ifølge data fra data fra Bolig- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed faldt udgiften til administration i kommunerne målt pr. indbygger fra 2013 til 2019, hvor den nuværende regering tiltrådte. Herefter steg udgifterne kraftigt, og samlet har der derfor været en vækst hen over perioden.

Hvis man ser bort fra vækst i folketal, så ligner grafen lidt mere

Grafen kommer dog til at ligne regeringens frihåndstegning lidt mere, hvis man ikke tager højde for udviklingen i folketallet, og derfor alene regner i den faktiske udgift i milliarder kroner.

Den metode strider dog mod den normale måde at opgøre udviklingen i et offentlige forbrug i kommunerne. I Indenrigsministeriets officielle database, Kommunale Nøgletal, er alle tal således opgjort pr. indbygger, og brugeren skal selv regne den om til absolutte tal, hvis man ønsker det.

Men selv når man kigger på de absolutte tal og ikke tager højde for udviklingen i folketallet, så var administrationsudgifterne i 2019, da den nuværende regering tog over, på indeks 101,47 i 2019 i forhold til 2013. Det vil sige, at der fra 2013 til 2019 har været en stigning i udgifterne på 1,47 procent.

Siden er udgifterne steget til indeks 105,71. Det vil sige, at ud af den stigning i administrationsudgifterne på 5,71 procent fra 2013 til 2021, så er 74,2 procent af stigningen sket under den nuværende regering. Det svarer til omtrent 2,25 milliarder ud af den samlede stigning på 3 milliarder kroner siden 2013, som benchmarkingenheden har registreret i kommunernes administrationsudgifter.

Her skal man være opmærksom på, at Benchmarkingenhedens opgjorte stigning fra 2013 til 2021 afviger fra regeringens opgørelse, som altså kun er 2,5 milliarder kroner. Det skyldes med overvejende sandsynlighed forskellige datagrundlag.

Faktum er dermed, at 74 procent af den stigning i kommunernes administrationsudgifter fra 2013 til 2021, som regeringen vil rulle tilbage, er sket under den nuværende regering.

Det korrekte billede er altså:

  • Udgifterne pr. indbygger faldt i hele perioden fra 2013 til 2019 pånær fra 2016 til 2017  og mest markant fra 2017 til 2019. 

  • Udgiften til administration pr. indbygger begyndte at stige markant hurtigere i den nuværende regeringsperiode.

  • Udgiften i kroner steg svagt i perioden fra 2013 til 2018, men faldt kraftigt fra 2018 til 2019 for derefter at stige meget kraftigt under den nuværende regering.

NB-Økonomi ville gerne have spurgt regeringen om den misvisende graf ved pressemødet i dag, men der blev lukket af for spørgsmål fra en række medier. Vi har derfor nu spurgt finansministeren om baggrunden for den påfaldende forskel i tallene fra dagens præsentation med tidligere analyser fra regeringen, men et sådant svar kan tage adskillige dage.

Fakta: Uddrag af analyser fra Indenrigs- og Boligministeriets benchmarkenhed

Analyse fra 2019:

  • Kommunernes administrationsudgifter er faldet med ca. 200 kr. pr. indbygger fra 2013 til 2019 svarende til 2,2 procent. Faldet er størst i slutningen af perioden. Alene fra 2017 til 2019 er kommunernes administrationsudgifter faldet med ca. 145 kr. pr. indbygger svarende til 1,6 procent.

Analyse fra 2020:

  • I 2020 udgjorde kommunernes samlede udgifter til administration og ledelse 54,0 mia. kr. Det svarer til 9.261 kr. pr. indbygger. Fra 2019 til 2020 er der sket en stigning i udgifterne pr. indbygger til administration og ledelse på 1,5 procent. Det svarer til en stigning på i alt 0,9 mia. kr. På kommuneniveau har 71 kommuner haft stigende udgifter pr. indbygger til administration og ledelse fra 2019 til 2020. Heraf har 23 kommuner øget udgifterne med mindst 4 procent.

Analyse fra 2021:

  • I 2021 brugte kommunerne 56,3 mia. kr. på administration og ledelse. Det svarer til 9.616 kr. pr. indbygger. Kommunernes udgifter til administration og ledelse pr. indbygger er steget med 1,9 procent fra 2020 til 2021. 3 ud af 4 kommuner havde stigende udgifter til administration og ledelse fra 2020 til 2021. Hvis man alene ser på de samlede administrationsudgifter, og ikke tager højde for udviklingen i indbyggertallet, så svarer stigningen til, at kommunernes udgifter til administration og ledelse er steget med 1,3 mia. kr.